Syv vinregioner er hårdt ramt efter massive regnfald og heraf oversvømmelser. Især Maule og Bíobío er hårdt ramte. Men ikke kun oversvømmelser men også jordskred præger den centrale del af Chile. Regnen startede for alvor 23 juni og det har stort set regnet siden. Indtil videre er der alene de første dage faldet 156.6 mm regn. Den årlige nedbør er gennemsnitligt 735 mm så det er 20% af al regn på få dage. Især omkring områderne omkring Valparaíso, Santiago Metropolitan, O’Higgins, Ñuble og Araucanía er hårdt ramte. Udover massive regnmængder er veje blevet ødelagt og mange steder er man uden elektricitet.