Høsten er nu afsluttet på den sydlige halvkugle og der meldes om en lille høst både i Australien og i Sydafrika. I Australien var vejret meget udfordrende og høsten derfor 26% under gennemsnittet i de sidste ti år og den mindste siden 2000. Især regn under høsten gav store problemer. Til gengæld har man haft mindre problemer med solbrændte druer og deraf høj alkohol i vinene. 2023 tegner til mere alkoholsvage vine og mere balance i vinene. 712.000 tons røde druer blev høstet, hvoraf den største andel var Shiraz. Hovedparten af druerne (55%) kom fra South Australia efterfulgt af New South Wales med 27% og Victoria med 13%.

Og samme historie gentager sig i Sydafrika hvor der i år i flg. WOSA er høstet 1,18 millioner tons druer, hvilket er 14% mindre end i 2022.