Den danske bruttoimport af spiritus og likør var i 2022 på 13,7 mio. liter ren alkohol, hvilket er en stigning på 6,5% i forhold til 2021, men stadig lavere end før perioden med Corona. Før pandemien var bruttoimporten af spiritus og likør i 2019 15,5 mio. liter ren alkohol. En del af dette eksporteres dog videre til andre lande og med i beregningen er heller ikke spiritus som købes uden for landets grænser.
Whisky er tilbage med den mest foretrukne spiritus efter i 2020 at være overhalet af vodka. Whisky udgør nu 18% mens vodka og rom på de næste pladser har henholdsvis 15 og 14% markedsandel.
Rom ser en stigning fra 2021 på 53% og har nu en markedsandel på 14%. Whisky stiger også med 15% fra året før og også tequila ser en markant stigning, dog fra et mindre niveau. Gin har dog tabt pusten falder med 8%. ”Andet” kategorien er stor og her indgår bl.a. alkoholsodavand, shots, akvavit, snaps, bitter, grappa, brandy, arrak, ouzo og calvados. Denne kategori er faldet en smule fra 2021.
Den danske eksport af spiritus og likør udgjorde 4,4 mio. liter ren alkohol i 2022. Dette er en stigning på 700.000 l. fra 2021. Whisky er det som eksporteres mest efterfulgt af rom, likør og gin. Især exporten af rom er steget markant.
Markedsandelen
Whisky 18%
Vodka 15%
Rom 14%
Gin 12%
Tequila 2%
Cognac 1%
Likør 12%
Andet 26%
Kilde: VSOD’s Importstatistik