Helt mod øst nær søen Neusiedlersee finder man de to områder Leithaberg og Eisenberg. Begge er anerkendte områder (DAC) i Østrig og en del af Burgenland. Burgenland er mest kendte for sine rødvine, da det naturligt også er et af Østrigs varmeste områder, som ligger lige ved grænsen til Ungarn. Burgenland består også af fem underområder: Mittelburgenland, Rosalia, Neusiedlersee samt Leithaberg og Eisenberg. Vi vil sætte fokus på Leithaberg og Eisenberg, da de potentielt kan blive de næste områder, som bliver en del af Erste Lage klassifikationen i Østrig og derfor potentielt er vine, som med tiden vil stige i anseelse og dermed også i pris.

Leithaberg
I alt 2.878 hektarer med vin er der i området Leithaberg, som man finder i den nordlige del af Burgenland. Her finder man markerne langs søen Neusiedler See, som har stor betydning for det mikroklima, der er i Leithaberg. Her er det primært blaufränkisch, som dominerer, men man møder også lidt hvidvin på især chardonnay, men også grüner veltliner, pinot blanc og neuburger er godkendte. I øvrigt er det tilladt at blende op til 15% zweigelt i sine blaufränkisch-vine.

Det er geologiske og naturlige forhold, der definerer grænserne for Leithaberg. Den omfatter byen Eisenstadt og dens udkant samt Jois og Winden. Omkring 20 byer ligger langs den omkring 35 km lange vinrute fra Jois i nord til Großhöflein og Zagersdorf i syd. I alt 46 marker er klassificeret som enkeltmarker i Leithaberg. Desuden vil man se talrige mandel-, kirsebær-og ferskentræer, som er karakteristisk for de vinmarker, der skråner mod søen ved Neusiedl.

Vinene fra Leithaberg påvirkes af både die Leithagebirge og Neusiedlersøen. Varme vinde fra søen giver vinene modenhed, dermed frugtighed, friskhed, finesse og lang levetid. Jordbunden består overvejende af kalksten og skifer.

Generelt er rødvinene mere spændende end hvidvinene, som godt kan mangle lidt syre og dybde. Men de har fået bedre greb om især chardonnay og pinot blanc vinene, og de senere år er flere gode vine kommet frem. Rødvinene er elegante, kølige og viser noget af de bedste udtryk fra blaufränkisch.

De bedste vine fra Leithaberg

A & H Nittnaus Joiser Ried Gritschenberg Blaufränkisch 2019  93
Biodynamisk producent. Intense florale noter i næsen. Pæn koncentration drevet af frugten med et strejf vanilje fra fadet. Flot dybde og længde. Let tørt tanninbid i afslutningen. Alk.: 13,5%

Prieler Schützner Ried Goldberg Blaufränkisch 2019  93

Prieler Oggauer Ried Marienthal Blaufränkisch 2019  93

Esterhazy St. Georgner Ried Schildten Blaufränkisch 2019  93

Markus Altenburger Joiser Ried Jungenberg Blaufränkisch 2019  92

Erwin Tinhof Kleinhöfleiner Ried Kirchberg Blaufränkisch 2019  92

Erwin Tinhof Eisenstädter Ried Oberberg Neuburger 2020  91

Markus Altenburger Joiser Ried Gritschenberg Blaufränkisch 2019  91

A & H Nittnaus Joiser Ried Jungenberg Blaufränkisch 2019  91

Birgit Braunstein Purbacher Ried Thenau Blaufränkisch 2019  91

Erwin Tinhof Eisenstädter Ried Golden Erd Neuburger 2020  90

Liegenfeld Donnerskirchner Ried Himmelreich Grüner Veltliner 2020  90

Bayer-Erbhof Donnerskirchner Ried Kapellenjoch Grüner Veltliner 2020  90

A & H Nittnaus Joiser Ried Bergschmallister Chardonnay 2020  90

Esterhazy St. Margarethener Ried Lamer Chardonnay 2020  90

Prieler Schützner Ried Steinweingarten Weißburgunder / Pinot Blanc 2020  90

Erwin Tinhof Großhöfleiner Ried Tatschler Weißburgunder / Pinot Blanc 2020  90

Wagentristl Müllendorfer Ried Kreidestein Weißburgunder / Pinot Blanc 2020  90

Stefan Zehetbauer Schützner Ried Reckenschink Blaufränkisch 2019  90

Feiler-Artinger Ruster Ried Oberer Wald Blaufränkisch 2019  90

Erwin Tinhof Eisenstädter Ried Setz Blaufränkisch 2019  90

Eisenberg
Sydligst i Burgenland finder man dformodentlig mest uspolerede vinlandskab i Burgenland, med cirka 500 hektarer vinmarker, som strækker sig fra byen Rechnitz i nord til Güssing i syd. Opkaldt efter bjerget Eisenberg på 415 meter, som ligger ved byen af samme navn. Det er stort set udelukkende blaufränkisch, der benyttes, og skal man deklarere sin vin DAC Eisenberg, er det kun denne drue, som er godkendt. Men der produceres også en del welschriesling. Området er tidligere kendt som Südburgenland men skiftede navn for få år siden. Mest særpræget ved området er de mange hobby-vinmagere, som laver vin. Med 654 vinbønder om 505 hektarer siger det sig selv, at de fleste laver ganske små mængder. Derfor sælges hovedparten af vinene da også lokalt, især på de mange lokale restauranter.

Området er kendt for sine rullende skråninger og stejle hældninger. Den stejle hældning har overvejende skiferjord og kvarts, og der produceres meget klare, frugtige og mineralske vine. Ved foden af bakkerne er jorden præget af ler, som giver tungere vine med en anderledes tanninstruktur. Men generelt har man en meget varieret og kompleks jordbund i Eisenberg.

Området er inddelt i 6 underområder: Rechnitz (70 ha); Hannersberg-Königsberg (20 ha); Eisenberg (110 ha); Csaterberg (60 ha); Deutsch Schützen (80 ha) og Pimkatal (70 ha).

Klimaet er blandt Østrigs luneste, og der satses logisk på rødvinene i forhold til at gøre området kendt. Vinene er en anelse varmere end i Leithaberg og i gennemsnit en ½% højere i alkohol. Meget frugtige i udtrykket, men flere har desværre en tendens til at overgøre brugen af egetræsfade, hvilket kan fungere, men det er en svær balance, da blaufränkisch druen er meget let og frugtig og hurtigt mister sin karakter med for meget fad.

De bedste vine fra Eisenberg

Wachter-Wiesler Ried Reihburg Blaufränkisch 2019  93
Philipson Wine | 300 kr. tilbudspris
Fra marker næsten 60 år gamle. Mørke, animalske noter i duften. En flot, ren og imødekommende frugt med blommer, sorte kirsebær og violer. Pæn, lang afslutning. Alk.: 13,5%.

Wachter-Wiesler Ried Saybritz Blaufränkisch 2019  94

Kopfensteiner Ried Saybritz Blaufränkisch 2019  92

Kopfensteiner Ried Szapary Blaufränkisch 2019  91

Kopfensteiner Ried Reihburg Blaufränkisch 2019  91

Krutzler Ried Weinberg Blaufränkisch 2019  91

Wachter-Wiesler Ried Weinberg Blaufränkisch 2019  91

Straka Ried Prantner Blaufränkisch 2019  90

Straka Ried Rosengarten Blaufränkisch 2019  90

Groszer Wein Ried Saybritz Blaufränkisch 2019  90

Jalits Ried Saybritz Blaufränkisch 2019  90

StephanO DAS-WEIN-GUT Ried Fasching Blaufränkisch 2019  90

Wachter Thom Ried Weinberg Blaufränkisch 2019  90

Wachter-Wiesler Ried Ratschen Blaufränkisch 2019  90