Exporten af australsk vin faldt i 2022 med 7% til 10 mia. kr. Specielt Storbritannien som er det største marked for australsk vin faldt med 19%. USA som også er et væsentligt marked for Australien faldt med 8% hvorimod man så en mindre vækst i Canada. Kigger man på mængden af vin var den stort set det samme som i 2021 så det er gennemsnitsprisen for en flaske australsk vin som er faldet markant. Ifølge Peter Bailey som er direktør for Australia Wine skyldes faldet at Australien har et betydeligt salt til USA og Storbritannien af billigere vine. Men da markedet pt. har en tendens til at drikke mindre men bedre vine er australsk vin blevet hårdt ramt på værdien af eksporten.

Tidligere har Kina været et stort marked for australsk vin men en handelskonflikt har betydet at salget stort set er gået i stå. Men man har derimod set en vækst I andre asiatiske lande som Thailand, Malaysia, Indonesien, Vietnam og Philippinerne.