Vi tester 55 garnacha vine fra Spanien

Grenache druen dyrkes i dag over store dele af verden, men det er især i Frankrig i Rhônedalen samt i det sydlige Frankrig, hvor den dominerer. I Spanien er det i Aragon provinsen omkring Madrid samt i Katalonien, man støder på druen under navnet garnacha, mens man også ser en del vine fra Sardinien, hvor druen kendes som cannonau. Endelig laves der en række vine på grenache i Barossa Valley i Australien.

Vinene er ofte meget krydrede og frugtige, ikke så mørke i farven og med en forholdsvist høj alkohol. Vi har sat os for at se på, hvordan vinene er fra Spanien, hvor druen som nævnt kaldes garnacha.

Der er sket meget på garnacha fronten i Spanien. Da vi for tre år siden havde den samme test til magasinet, var der halvt så mange deltagere. Garnacha bliver nu dyrket i stort set alle hjørner af Spanien, og i stedet for at benytte den udelukkende i blends begynder man at se flere og flere vine alene på druen. Smagningen viste med al tydelighed netop den store alsidighed, og det er svært at finde en gennemgående stil for spansk grenache. Der var mange gode vine men også mange vine, som skuffede, og det var ikke sådan, at pris og kvalitet følges. Så her er et område, hvor man må prøve sig frem og finde sine favoritter.


Frontonio Supersónico Garnacha 2020, Aragon  94 TESTVINDER
Kjær & Sommerfeldt | 255 kr. Tilbudspris
Fra 80 år+ gamle vinstokke. Lys med masser af karakter og dybde. Tøde bær, urter og varme krydderier. Flot balanceret med en imødekommenhed og saftighed som man finder i de bedste grenache vine. Virkelig lækkert! Alk.: 13,5%


Secastilla Garnacha Viejos de Altura 2017, Somontano  94
Otto Suenson | 249 kr.
Udviklet næse med et strejf af lakrids. Det går igen i smagen; mere som lakridsrod og er et meget forfriskende element, der komplementerer de røde og sorte bær fint. Gode tanniner og flot eftersmag. Alk.: 15%


Uvas Felices El Hombre Bala 2016, Madrid  94
Husted Vin | 287 kr. tilbudspris
Lys og transparent farve med aldringstegn. Wow, en næse! Floral med høj intensitet. Lyse bær og en liflig struktur med elegant kompleksitet. Lang og velsmagende finish. Alk.: 14,5%


Arizcuren solo Garnacha 2019, Rioja  93
Philipson Wine | 230 kr. Tilbudspris
Masser af krydrede noter og en fin frugt domineret af røde bærnoter. Fra en sandet jordbund i Sierra de Yerga. Velbalanceret med en flot og lang smag. Alk.: 15%


Marañones Garnacha 2019, Madrid  93
Theis Vine | 185 kr. Tilbudspris
Lys og saftigt! Masser af jordbær og ribsnoter med et varmt krydret udtryk. Masser af urter og krydderier. Flot balance og sprød afslutning. Alk.: 14,5%


Alto Moncayo 2019, Campo de Borja  92
Valuewine | 319 kr.
Vellavet og fyldig vin med masser af bærintensitet, mørke krydderier og vanilje i smagen. Flot balanceret med en pæn dybde og lang, vedvarende afslutning. Alk.: 16%


Valdelacierva Garnacha 2018, Rioja  92
Vin&Vin | 249 kr. tilbudspris
Jordbund, støv og lak med lakrids og modne solbær og blommer. Pæn kompleksitet. Seriøs og fast tannin. Sort pebrede undertoner. Alk.: 15,5%


Acustic Celler Auditori 2017, Montsant  92
Erik Sørensen Vin | 325 kr.
Flot næse med røde bær. Krydret udtryk, en vellavet og meget imødekommende vin. Pænt balanceret med en flot, lang afslutning. Alk.: 15%


Atteca Armas Old Vine Garnacha 2019, Calatayud  92
AndrupVin | 299 kr. tilbudspris
Røde bær og kokosnød i næsen. Helt old school med sødme og kokos, så langt fra min kop the, men på sin egen præmis vellavet. Alk.: 15,5%


Brega Garnacha 2017, Calatayud  92
UnoVino | 325 kr. tilbudspris
Svagt eddikestik i næsen. Vanille og fadpræg, modne skovbær og brombær. Cremet struktur med modne, bløde tanniner. Velsmagende finish. Alk.: 15%


Ca’ di Mat Valautin Garnacha 2018, Madrid  92
Parcelle Vinhandel | 175 kr.
Helt lys i farven. Tertiære elementer af læder og tobak i næsen. Dejligt let og nærmest læskende i smagen, med lidt ribs og urter. Fin eftersmag med pænt tanninbid. Alk.: 15%


Naturaleza Salvaja Garnacha 2019, Navarra  91
Propperiet | 199 kr.
Herligt frisk frugtnæse. Kirsebær og ribs med syrlighed og lakrids. Stringent struktur og fin finesse. Alk.: 13%


Contino Garnacha 2018, Rioja  91
Jysk Vin | 195 kr. Tilbudspris
Svagt strejf af kokos og dild i næsen. Klassisk udtryk med tørstof og tørrede urter. Slutter relativt kort. Alk.: 14%


Pegaso Zeta 2019, Cebreros  91  GODT KØB
Philipson Wine | 130 kr. tilbudspris
Udviklet næse med en strejf af kokos. Masser af grenache-sødme, måske mere end jeg selv værdsætter. Alk.: 14%


La Forcada Garnacha 2019, Rioja  91  GODT KØB
thewinecompany.dk | 110 kr. tilbudspris
Indbydende duft af lakridskonfekt og moden rød frugt, vanille og svag toast. Flot sammensat med cremet mundfylde og pæn længde. Alk.: 15%


Bodegas Caudalia Xi’ipal Garnacha 2019, Navarra  91  GODT KØB
Supervin | 120 kr. tilbudspris
Sprød og frisk i stilen med et lidt køligt udtryk, hvilket klæder vinen. Røde bær, urter og krydderier i smagen. Let tørhed i eftersmagen dog. Alk.: 14,5%


Sekeida Garnacha 2018, Calatayud  91  BEDSTE KØB
Supervin | 60 kr. tilbudspris
Der sker meget i næsen, men i en flot balance. Man kan nok ikke dufte fløjl, men det var min association, som var rigtig, da det kom til munden. Flot harmoni og elegance, men egentlig også ganske kompleks. Alk.: 14,5%


El Mondongo Garnacha 2018  91
D-Wine | 259 kr. tilbudspris
Fin i næsen. Indbydende og fint lineær og forfriskende i munden. Fint integreret tannin. Alk.: 14,5%


Esloque Hay Garnacha VV 2019, Calatayud  91
D-Wine | 199 kr. tilbudspris
Moden og intens i næsen. Relativt veludviklet i munden, hvor (bær)sødme er første note, herefter et ret voldsomt tannin attack, grænsende til for meget. Frugten bliver lidt kvalt. Alk.: 14,5%


Domenech Furvus 2020, Montsant  91
D-Wine | 339 kr. tilbudspris
Hindbær, lakrids og mentol i næsen med bærkompot og varme krydderier, kanel, nellike og vanille. Drikkevenlig men relativt ensidig. Alk.: 15%


Miguel Santiago Cabrito Garnacha 2017, Madrid  91
thewinecompany.dk | 125 kr. tilbudspris
Aldringstegn i farven. Luftig vin med syrestruktur og tørrede frugtnuancer, syltet bærkompot og let støvet jordbund. Alk.: 14,5%


Valdelacierva Garnacha Montepedriza 2019, Rioja  91
Vin&Vin | 649 kr.
Tæt og rig vin med modne mørke bær og kompot. Tyngde og fylde holdt godt sammen af præsent tannin og syre. Alk.: 15,5%


Alto Moncayo Veraton 2019, Campo de Borja  91
Valuewine | 219 kr.
Masser af kokos i næsen. Det damper lidt af i smagen, men for mig klart for meget kokos og vanilje, som er turn off. Men på sine egne præmisser en vellavet vin. Alk.: 15,5%


Baltasar Gracian Garnacha El Politico 2020, Calatayud  91  GODT KØB
Vinens Verden | 89 kr.
Ren og fin i næsen med røde bær. Meget nydelig i munden, velkomponeret og præcis. De røde bær komplementeres af fine tanniner og en flot harmoni. Alk.: 14,5%


Livius Garnacha 2008, Rioja  91
Scandinavian Wine & Chocolate | 225 kr. tilbudspris
Pæn fylde med varme, krydrede noter i duften. Brombær, sød lakrids og let fadpræg i smagen. Pæn balance og en fin, lang afslutning. Alk.: 14%


Ca’ di Mat Andrinal Garnacha 2017, Madrid  91
Parcelle Vinhandel | 275 kr.
Lys, let og elegant. Let modenhed fornemmes med svampede noter, tranebær, lakrids og krydderier. Flot balance og længde. Alk.: 14,5%


Baltasar El Heroe Garnacha 2020, Calatayud  90  GODT KØB
Vinens Verden | 139 kr.
Lidt “mørkere” næse med sorte bær. I munden kompakt og tætpakket med modne røde og sorte bær, men også masser af tannin til modvægt. Ikke min egen stil men vellavet vin. Alk.: 14,5%


Bodegas Tempore Garnacha Generation 20 2019, Aragon  90
Kjær & Sommerfeldt | 129 kr. Tilbudspris
Masser af jordbær i duften. Frugtig og meget imødekommende vin med masser af røde bær og krydderier. Saftigt udtryk med en flot lang saftig afslutning. Ganske flot glas til prisen. Alk.: 14,5%


Nadiu La Simo 2018, Priorat  90
Husted Vin | 233 kr. tilbudspris
Frisk og let krydret næse. Meget imødekommende og saftig med røde bær, lakrids, peber og et strejf vanilje. Flot balanceret med en pæn, lang afslutning. Alk.: 15%


Domenech Bancal del Bosc 2021, Montsant  90
D-Wine | 179 kr. tilbudspris
Ungdommelig næse med lidt urter. Dejligt saftspændt i munden, domineret af jordbær og hindbær. Høj drinkability. Alk.: 14,5%


Miguel Santiago Marino Garnacha 2017, Madrid  90  GODT KØB
thewinecompany.dk | 99 kr. tilbudspris
Dejligt udviklet næse. Modne røde bær, en snert af sødme og en flot balance med et lille tanninbid til sidst, der frisker op. Alk.: 15%


Langa Passion Garnacha 2019, Calatayud  90 GODT KØB
Supervin | 58 kr. tilbudspris
Nydelig, harmonisk næse. Fin harmoni med sarte røde bær og mere potente sorte. Fin eftersmag. Alk.: 14,5%


Cuevas de Arom Garnacha Altas Parcelas 2020, Calatayud  90  GODT KØB
Vinens Verden | 149 kr.
Spændstig frugtighed, masser af hindbær og ribs. Stor saftighed. Herlig drikkevin. Relativt kort finish. Alk.: 13,5%


Flor de Morca Garnacha 2021, Campo de Borja  90 GODT KØB
AndrupVin | 99 kr. tilbudspris
Meget åben og tilgængelig i duft og smag. Bliver næsten lidt for “pæn” og uden kant. Alk.: 15%


Las Moradas de San Martin 2017, Madrid  90  GODT KØB
Løgismose | 110 kr. tilbudspris
Lys og let vin, saftig og meget imødekommende. Frugtdrevet med røde bær og krydderier. Ikke så dyb men vellavet med en fin afslutning. Alk.: 14,5%


Mesta Garnacha Oragnic 2021  89 GODT KØB
Dinvinhandel.dk | 79 kr. Tilbudspris
Lys og frugtig i udtrykket med masser af røde bærnoter og varme krydderier. Simpel men vellavet med en fin intensitet og længde.
Alk.: 13%

 

Le Naturel 2021, Navarra  89
Husted Vin | 116 kr. tilbudspris
Animalske noter i duften. Kødfuld med sorte bær og let urtede noter. Smager og emmer af naturvin! Frisk og frugtig afslutning. Alk.: 14%


Insensato Garnacha 2021, Rioja  89
Sprit & Co | 120 kr.
Meget primær i næsen med røde bær. I munden meget ligefrem, med høj drinkability men ikke så megen karakter. Alk.: 14,5%


Bodegas Morca Godina 2020, Campo de Borja  89
AndrupVin | 179 kr. tilbudspris
Koncentreret med masser af sorte bær i duft og smag. Let sødmefuld og krydret med en del fadpræg. Moderne i stilen med en lang afslutning. Den høje alkohol velintegreret men også en vin på steroider! Alk.: 16%


Breca Garnacha 2018  89
UnoVino | 150 kr. tilbudspris
Masser af krydderier i duften. Saftig og imødekommende i udtrykket med sorte bær, krydderier og vanilje. Flot balance og pæn længde. Alk.: 15,5%


Atteca Old Vine Garnacha 2019, Calatayud  89
AndrupVin | 129 kr. tilbudspris
Intens i næsen med sorte bær. Kraftig med sorte bær og parfumeret udtryk fra fadene. Den høje alkohol dominerer, og der fornemmes noget tørhed i eftersmagen. Alk.: 15%


Ninja de los Uvas 2021, Bullas  89
Hvaddrikkermantil.dk | 155 kr. tilbudspris
Sart og lys i farven. Ikke så voldsom næse, men det, der er, er godt. Smagen radikalt anderledes med masser af sødme (øv), der helt dominerer den spinkle frugt. Alk.: 14%


El Rey del Glam 2021, Castille Y Leon  89
Jysk Vin | 139 kr. tilbudspris
Syrerig vin med let umodne røde bærnoter. Medium koncentration. Frisk i udtrykket med en let krydret afslutning. Alk.: 13,5%


Celsum Garnacha 2020, Carinena  89 GODT KØB
Vin&Vin | 79 kr. tilbudspris
Lige ud af landevejen vin. Smager godt uden at gøre det store ud af sig. I fin balance. Alk.: 14,5%


Manadero Garnacha 2018, Carinena  89 GODT KØB
Vin&Vin | 89 kr. tilbudspris
Frugtig og saftigt udtryk. Meget ligefrem med pæne sorte bærnoter og krydderier. Fin balance men ikke megen dybde. Alk.: 14,5%


La Multa Garnacha 2020, Calatayud  88
D-Wine | 119 kr. tilbudspris
Relativt letbenet vin med svag frugtighed og fylde. Simpel struktur. Alk.: 15%


Dominio de la Vega Garnacha 2017, Utiel-Requena  88
Billund Vinlager | 99 kr. tilbudspris
Stødt æble og umoden blommeskal i næsen. Meget afdæmpet frugt i smagen. Tør mundfølelse og afslutning. Alk.: 14%


Garnacha de Fuego 2020  88
UnoVino | 95 kr. tilbudspris
Meget umiddelbar og frugtigt udtryk. Pæn balanceret men også lidt en-dimensionel. Pæn og krydret afslutning. Alk.: 15%


Secastilla Garnacha 2018, Somontano  88
Otto Suenson | 110 kr.
Meger udviklet næse med lim og hø. Først lidt afdæmpet og underspillet i munden, men så pibler lidt jordbær og hindbær frem. Alk.: 13,5%


Langa Classic Garnacha 2019, Calatayud  87
Supervin | 80 kr. Tilbudspris
Meget letbenet med røde bær og lette krydderier i smagen. Savner mere af det hele og især i længden. Alk.: 15%


La Atalaya del Camino 2020, Almansa  87
AndrupVin | 149 kr. Tilbudspris
Dyb og mørk farve. Brombær og kål i duften. Intens smag med moden tannin. Pænt sammensat vin med primær frugt. Slutter stramt. Alk.: 15%


Langa Passion Garnacha 2020, Calatayud  87
Supervin | 60 kr. Tilbudspris
Reduktiv duft. Hindbær og jordbær med rålakrids og fugtigt træ. Usammenhængende. Alk.: 14,5%


Massaluca Garnatxa 2020, Terre Alta  85
MENY | 60 kr. Tilbudspris
Simpel og frugtig vin med en del parfumerede noter. Solmodne bær og sødmefulde krydderier i smagen. Let krydret afslutning. Alk.: 14%


Faustino VII Garnacha 2021  83
365discount | 39 kr. Tilbudspris
Simpel ligefrem vin med lette røde bær noter og krydderier. Anelse tør og noget kort. Tja savner lidt mere af det hele. Alk.: 14,5%


Botani Garnacha 2019, Malaga  81
Unovino | 125 kr. Tilbudspris
Emmer af parfumerede noter i duften. Spinkel og virkeligt syrlig i udtrykket. Hænger slet ikke sammen! Hvad er planen med denne vin? Alk.: 15%