620 km2 er arealet på Islay, som ligger sydligst blandt Hebriderne i det vestlige Skotland. Man kan sejle fra fastlandet eller flyve fra Glasgow til den lille lufthavn midt på den vindomsuste ø. På Islay har man lavet whisky i århundreder. Det var for et par hundrede år siden almindeligt, at alle stort set havde en kedel og destillerede til hjemmeforbrug. Men da øen er gold, og der stort set ingen træer er, måtte man ty til at brænde tørv, som der er masser af, for at tørre kornet efter spiring. Og det forklarer samtidigt, hvorfor Islay whiskyerne er kendte for deres røgede præg.
De første destillerier dukkede op for omkring 150 år siden, og som i resten af Skotland så man medgang og modgang i whiskyindustrien. I mange år var der ni destillerier på øen, men i 2005 åbnede Kilchoman, og siden kom Ardnahoe og et par mere er under opbygning. Og endelig besluttede Diageo at genåbne det ikoniske destilleri Port Ellen, som åbner i 2023.
Med whiskyen er turismen også kommet til øen, som er blevet et populært feriested. Kombinationen af den storslåede natur, flotte strande og det rolige ø-liv tiltrækker mange gæster til øen. Især sidste uge i maj hvert år, hvor den store whisky festival finder sted. En festival hvor hvert destilleri har sin egen dag!
Her er en gennemgang af destillerierne på Islay:
Kildaltontrioen – de sydlige destillerier
Ardbeg
Ardbeg er måske det mest kendte af alle destillerierne på Islay. Især kendt for dens kraftige røg- og tørvesmag, der er kraftigere end de fleste andre, og flere af destilleriets aftapninger vurderes særdeles højt blandt whiskykendere.
Ardbeg ligger ikke langt fra det forladte Tallant-destilleri. Destilleriet blev grundlagt i 1815 af en familie ved navn MacDougall, og i 1853 var det øens største. På det tidspunkt var det kendt som den mest røgede whisky, især fordi man ikke havde aftrækskanaler i tørreovnene. Men produktionen stoppede i 1981, hvorefter destilleribygningerne forfaldt. Imidlertid blev det med den stigende interesse for whisky genåbnet, da det blev opkøbt af Glenmorangie i 1997, og siden har det været et af de hastigst voksende mærker i verden. Indtil for få år siden havde destilleriet kun en enkelt destillationskæde, men efterspørgslen var så stor, at man fordoblede denne kapacitet. Hele produktionen sælges derfor som destilleriets egne single malts (hvor andre destillerier ofte sælger en del af produktionen til blended whisky).
Whiskyerne er uden tvivl blandet de mest røgede men også elegante med strejf af lime, korn, salt og lanolin. Det er 10 års udgaven, som står for langt den største andel af salget, mens Uigeadail og Corryvreckan har også fundet tilpas i markedet. Senest er An Oa og Wee Beastie kommet til i det faste sortiment. Ardbeg laver også den meget røgede Supernova, som i mange år var kendt som den mest røgede whisky. Denne er yderst svær at få fat i men kan stort set altid købes på destilleriet.
Produktion: 2.100.000 liter årligt
Lagavulin
Lagavulin har i mange år været blandt de mest kendte destillerier på Islay, og navnet er en anglificering af det gæliske navn lag a’mhuilin. Destilleriet fik især et kommercielt løft, da det i 1988 blev markedsført som ét af de 6 Classic Malts af ejerne Diageo. Destilleriet blev grundlagt i 1816, da ti lokale hjemmebrændere besluttede at blive lovlydige. De blev anført af John Jonston og Archibald Campbell, som etablerede to forskellige aftapninger på stedet. Senere blev det overtaget af Sir Peter Mackie, kendt fra White Horse, som siden solgte det til Diageo. I slutningen af 1990’erne var Lagavulin klart det største mærke fra Islay og havde især en stor fanskare i USA.
Lagavulin er en røget whisky, dog ikke helt så kraftig i røgsmag som f.eks. Laphroaig, og man satser især på 16 års udgaven, som er kendt verden rundt. Men i basis sortimentet er også en 8 års samt en 12 års cask strength.
Produktion: 2.600.000 liter årligt
Laphroaig
Kun et par km vest for Lagavulin ligger Laphroaig. Destilleriet blev grundlagt i 1815 af brødrene Alex og Donald Johnston. Efter flere salg i forrige århundrede blev destilleriet i 2005 overtaget af Fortune Brands. Nu ejes det af Jim Beam. Det sikrer levering af de brugte bourbonfade, som anvendes til lagringen af Laphroiag. Det er den engelske kong Charles’ foretrukne whiskymærke, og destilleriet er kongelig hofleverandør. På Laphroaig malter man selv cirka 20%, mens resten købes på malteriet Port Ellen i nærheden. Destilleriet ligger fantastisk smukt i en lille bugt, og i klart vejr kan man se over til Irland, hvortil der kun er 28 km. Stilen hos Laphroaig er meget saltet og medicinsk, hvilket ofte gør, at man lettere kan kende en Laphroaig i en blindtest. I dag er destilleriet med over fire millioner solgte flasker årligt det største mærke på Islay. Porteføljen udgøres af en 10 års cast strength, Quarter Cask, Triple Wood, 16 års og en 25 års.
Produktion: 3.300.000 liter årligt
Islay-sundet
Caol Ila
Caol Ila destilleriet ligger tæt på byen Port Askaig på den nordøstligste side af Islay med udsigt over sundet, der adskiller øen fra Isle of Jura. Destilleriet er nærmest hugget ind i klippen og blev grundlagt i 1846. Det overlevede krisen i 1970’erne primært grundet dets betydning for at kunne indgå i Johnnie Walker. Caol Ila er en af de mindre kendte Islay Malts og kun en lille del flaskes til single malt, mens 85% benyttes i blends. Vandet kommer fra Loch Nam Ban, der ligger på tørvet undergrund, og malten kommer fra Port Ellen malteriet. Caol Ila er en lettere røget whisky, og dens 12 års hører ikke til de kraftigste. Det hedder sig, at den smager af fiskeolie og tang pga. destilleriets beliggenhed lige ved Sound of Islay. Den lagres dog på det skotske fastland, hvor den hældes på træfade. Caol Ila har en for Islay ren og slank smag. Det hænger måske sammen med de høje destillationskedler. Stilen er præget af røget bacon, fisk, græs og vådt kul. Porteføljen består af NAS Moch samt en 12, 18 og 25 års udgave.
Produktion: 6.500.000 liter årligt
Bunnahabhain
I 1879 dannedes Islay Distillery Company med det formål at bygge et nyt destilleri på kysten af ‘Sound of Islay’, nær ved udløbet af floden ‘Margadale’. Det fik dermed den mest afsides placering på Islay, og samtidigt det mest vanskelige navn (udtalt Boona’haven). Destilleriet producerede den mest lette og delikate af alle øens whiskyer. Selve byggeriet påbegyndtes i 1881, og i de efterfølgende år startede den fulde produktion. I 1887 slog IDC sig sammen med Glen Rothes Distillery, for at danne The Highland Distilleries Co Ltd, en senere del af Edrington Group. I dag hører Bunnahabhain til under Burn Stewart Distillers, som er mest kendt for ejerskabet af Angostura. Bunnahabhain er det gæliske ord for ‘flodens munding’ og fik med denne overgang en velfortjent ansigtsløftning og et kæmpe kvalitetsløft. Således prydes de nye indpakninger med teksten fra Islays nationalmelodi “Westering Home”, og samtidigt gik destilleriet over til kun at aftappe i 46,3% alkoholstyrke samt non-chill filtered, for at bevare alle smagsnuancer i Bunnahabhain. Destilleriet leverer desuden whisky til det kendte blend Black Bottle. Bunnahabhain er elegante whiskyer uden røg, men hvor især fadene spiller en stor rolle og sætter et kraftigt aftryk. Det er altså fyldige whiskyer i stilen. Porteføljen består af en 12,18, 25 og 40 års, alle uden røg. Toiteach a Dha uden alder er med røg.
Produktion: 2.700.000 liter årligt
Ardnahoe
Det niende destilleri Ardnahoe åbnede i 2018. Det blev grundlagt af Stewart Laing, sammen med hans sønner Andrew og Scott. Laing-familien har længe været en fast bestanddel af whiskyindustrien, hvor Stewarts far Fred Douglas Laing etablerede en af de mest kendte uafhængige aftapningsvirksomheder tilbage i 1940’erne. Destilleriet er udstyret med en 2,5 tons mash tun, fire Oregon Pine washbacks og ét sæt kedler. Dette giver en kapacitet på en million liter spiritus om året.
Der produceres både røget og ikke-røget whisky, og hovedparten modnes for det meste i Bourbon-fade, mens omtrent en femtedel af produktionen modnes på Oloroso Sherry hogsheads. Der er endnu ikke givet nogen tidslinje for, hvornår den første single malt-udgivelse kan forventes.
Produktion: 1.000.000 liter årligt
Loch Indaal
Bruichladdich
Se nærmere her næste uge.
Bowmore
På det legendariske Bowmore destilleri har man fremstillet single malt whisky siden 1779, og det er dermed øens ældste. Bowmore ligger ved Loch Indaal midt på øen Islay og udgør næsten centrum af øens hovedby Bowmore. Bowmores meget karakterfulde stil skyldes dels, at destilleriet, som et af de efterhånden meget få, selv fremstiller en del af den malt, som whiskyen destilleres på. Den tørv, der anvendes, stammer fra området omkring Laggan River, hvor også vandet til whiskyfremstillingen tappes. Således har både tørv og vand et umiskendeligt præg af øens særlige klima, hvor det salte atlanterhavstang og den tjæreduftende tørv er vigtige elementer, der i høj grad er med til at give Bowmore sin helt karakteristiske smag. I 1994 blev Bowmore overtaget af japanske Suntory. Der findes et hav af varianter, men de mest gængse er 12, 15, 18 og 25 års single malt. Men netop alle de specielle aftapninger, som er lavet gennem mange årtier, gør Bowmore til et spændende bekendtskab, og det er muligt at smage flere af disse dels på destilleriet men også på de lokale whiskybarer.
Produktion: 2.150.000 liter årligt
Kilchoman
Anthony Wills havde en drøm. Han ville lave det perfekte whiskydestilleri på øen Islay. Kilchoman blev navnet på Anthony Wills drøm, og efter lange og seje forberedelser gik man i gang med produktionen i december 2005. Hermed var det første nye destilleri på Islay i 124 år en realitet. Efter lidt over tre års produktion kom så øjeblikket, som hele whiskyverdenen havde ventet på, og den første whisky blev tappet på flasker. Den 9. september 2009 blev whiskyen så frigivet. Modtagelsen var overvældende– Kilchoman blev rost til skyerne alle steder, og alle de første aftapninger blev revet væk.
Kilchoman bliver produceret lokalt på Islay. Der bruges byg fra den lokale farm Rockside, og vandet kommer fra en lokal kilde. Kilchoman følger processen meget nøje for at bibeholde den meget høje kvalitet, som de første aftapninger viste. Den første whisky, som Kilchoman aftappede, hed Inaugural Release og blev frigivet i september 2009. Den blev meget hurtigt udsolgt og bliver af samlere anset for meget værdifuld. En flaske var på aktion i oktober 2010 og indbragte 1.900 kroner. Der er ingen tvivl om, at her stopper det ikke. De følgende udgaver af Kilchoman (Autumn 2009 og Spring 2010) blev også revet væk. I dag eksperimenteres der med mange forskellige fadtyper, og man begynder langsomt at få år nok på bagen i forhold til lagring. Stilen er medium røget med et saltet, let mineralsk præg. Den faste portefølje udgøres af Machir Bay og Sanaig.
Produktion: 650.000 liter årligt
Planlagte destillerier
Port Ellen Distillery
Det ikoniske Port Ellen destilleri åbner i 2023, og man forventer de første flasker på markedet i 2034, måske før ifølge ejeren Diageo. Der vil bl.a. komme to destilleringsenheder, så der kan eksperimenteres i højere grad. Det oprindelige destilleri åbnede i 1824, og det er planen at restaurere hele det oprindelige destilleri men udvide destilleringen til to separate rum. Det ene rum vil have kedler magen til de oprindelige, mens man i det andet vil have mindre kedler for at kunne producere en anderledes spiritus for at kunne eksperimentere mere med stilen.
Det var i 2017, at Diageo meddelte, at der vil blive investeret mere end 300 millioner kroner i at få Port Ellen- og Brora-destillerierne tilbage i produktion. Destillerierne blev lukket tilbage i 1983 grundet global nedgang i salget af whisky. Men siden da er whisky, som har været gemt på fade fra de to destillerier, været efterspurgt blandt samlere og er i dag blandt de dyreste i verden.
Portintruan
Portintruan bliver navnet på et nyt destilleri, som skal ligge på sydkysten lige uden for byen Port Ellen. Det har ejerne Elixir Distillers nu bekræftet. Navnet kommer fra en historisk gård, som lå der, hvor destilleriet opføres og betyder ”stedet, hvor kilden løber”. Det er strategien at kombinere gamle, klassiske destilleringsdyder med moderne teknologi på det nye destilleri. Blandt andet vil man udelukkende benytte malt, som er gulvmaltet på stedet. Det er desuden planen også at producere rom på det nye destilleri. Der vil blive bygget 14 huse for medarbejdere til destilleriet, et besøgscenter samt en restaurant og bar. Man forventer at kunne være færdig og starte destilleringen i foråret 2024.
Ili Distillery
Et nyt destilleri med navnet Ili Distillery kan måske se dagens lys inden for de næste år. Det vil være beliggende på Gearach Farm nær Port Charlotte. Navnet Ili er det første navn, som den skotske ø fik tilbage i tiden. Det er den lokale Bertram Nesselrode, som ejer jorden sammen med landmanden Scott McLellan, som har opstartet projektet. Det er planen at skabe et bæredygtigt destilleri, hvor der benyttes grøn energi. Denne skal komme fra både vind, sol, hydrogen samt batterikraft. Det er også tanken, at destilleriet skal bygges i den stil, man finder på øen; og sidenhen bemandes udelukkende med lokale Islay beboere. Destilleriet vil også få et besøgscenter.
Gartbreck Distillery
Gartbreck Distillery lignede længe det niende destilleri på Islay, men det virker som om, det er gået helt i stå. Det skulle ligge sydvest for Bowmore, og tanken var at producere 100% røget single malt whisky ved hjælp af to kedler opvarmet med åben ild. 20% af byggen skulle være lokal og resten fra fastlandet. Projektet drives og ejes af franskmanden Jean Donnay, som ejer Brittany distillery Glann ar Mor i Brittany i Frankrig.
Laggan Bay Distillery
The Islay Boys planlægger at bygge et destilleri ved Glenegedale i Laggan Bay, ikke langt fra lufthavnen på Islay. Navnet bliver Laggan Bay Distillery. Det vil blive lavet i samarbejde med Ian Macleod Distillers. Det er tanken at destilleriet også skal huse et bryggeri.
