Faer Isles Distillery har nu startet produktionen af whisky, hvilket vil blive den anden færøske whisky. Den første startede i 2016 og er Einar’s Distillery. Til en start er det planen at fylde 600 fade om året. Faer Isles Distillery er et af de nordligste whisky- og gindestillerier i verden og ligger ved siden af den gamle vikingelandsby Kvívík.

Det salte, blæsende og fugtige klima på disse isolerede øer er optimalt til whiskymodning og ikke meget forskelligt fra hvad man ser i Skotland. Det er tanken at benytte de gamle traditionelle madtørringshuse “opnahjallur” til lagringen af whiskyen på samme måde som kød og fisk er blevet gæret og tørret i århundreder på øerne. Det udnytter den specielle fugtige og salte atmosfære, som er forårsaget af den forbipasserende nordatlantiske strøm, der også sikrer den meget stabile temperatur året rundt.

Finansieringen kommer bl.a. fra en større crowdfundingkampagnen hvor der blev rejst over 4.5 mio. kr. Bag projektet står lokale whiskyentusiaster og forretningsfolk, herunder Heini Zachariassen, grundlægger og administrerende direktør for Vivino.

Udover whisky produceres der også gin, akvavit og vodka.