Crystal Springs som ligger i det nordlige Napa har ansøgt om at blive et selvstændigt AVA. Indtil starten af maj er der mulighed for at gøre indsigelser inden US Alcohol and Tobacco Tax & Trade Bureau (TTB) tager deres beslutning. Napa Valley har været selvstændig AVA siden 1981 og består derudover af 16 officielle AVA. Den seneste er Coombsville som blev AVA i 2011.

Specielt Crystal Springs meget bakkede terroir med højtbeliggende vinmarker og et lavere høstudbytte er en af grundene til at der ansøges om egen AVA. Det er især cabernet sauvignon som dyrkes her. Bliver det godkendt vil den være nabo til Howell Mountain AVA samt St. Helena AVA. Og vil i øvrigt være den eneste som udelukkende har bakker og intet fladt land.