Forskere fra Oregon State University har fundet kemiske komponenter som kan give et billede af hvor mange røgnoter der er i vin, der har været udsat for røg fra f.eks. brande i nærheden. Flere områder især i Californien, Oregon og Spanien, men også senest i Bordeaux har set store skovbrande grundet tørke og deraf en del røg, som har passeret vinmarker med druer. Nu kan forskernes udvikling betyde, at man mere præcist kan fortælle hvor meget druerne er blevet udsat for røg. Det er ikke kun mængden af røg og afstanden til branden som har en betydning for mængden af røgnoter, men også hvilken type drue. Cabernet sauvignon har f.eks. små bær som totalt set giver en større overfalde hvor røgen kan trænge ind. Og på sigt håber man at kunne fjerne disse røgaromaer i druesaften.