Vi tester 34 italienske mousserende vine

Ikke langt vest for Milano finder man Italiens måske bedste mousserede vine, nemlig vinene fra Franciacorta. Der er en række vinstile tilladt i Franciacorta. Den almindelige Franciacorta er på chardonnay og/eller pinot noir, og pinot bianco er tilladt op til 50%. Franciacorta Satèn er områdets svar på blanc de blancs, og her benyttes chardonnay (den mest anvendte) og pinot bianco igen op til 50% af vinen. Franciacorta Rosé er så roséudgaven. Franciacorta Vintage Millesimato betyder, at al vinen stammer fra samme årgang. Vintage-Franciacorta laves kun i de bedste år og udvikles yderligere ved en længere flaskelagring end cuvéerne. Den skal lagres mindst 37 måneder efter høst. Endeligt er der Franciacorta Riserva, hvor kun de absolut bedste årgange får betegnelsen. For tilmed at udtrykke deres storhed til perfektion, skal flaskerne lagres med gæren i mange år. Hele 67 måneder (fem et halvt år) går der, før vinen må frigives.

Vi har set nærmere på Franciacorta samt en række andre italienske mousserende vine, alle lavet på den traditionelle metode. Et flot og solidt felt, som virkeligt performerede. Men at der i Franciacorta, som jo er et ganske lille område, kan være så store forskelle på stilarter, var en øjenåbner. Generelt et pænt højt niveau lige under Champagne, hvilket også passer meget godt, når man ser på prisniveauet, som også var en anelse under. Men generelt er der mange solide køb, og jeg vil mene, at de italienske bobler specielt i niveauet under 250 kroner gør det virkeligt flot sammenlignet med specielt Champagne.


Marchesi Antinori Contessa Maggi Riserva 2007  94  TESTVINDER
Vinspecialisten | 429 kr.
Hengemte æbler, lidt tørrede blomster og lidt kalket undergrund. Smagen er yderst balanceret og med god fylde. Vinen ender flot og rent med masser af frugt. Alk.: 12,5%


Berlucchi Franciacorta ’61 Nature 2014  93
Distinto | 499 kr.
Flot og dyb med en intens duft af nedfaldsfrugt. Flot mousse og masser af komplekse noter bagved. Lang afslutning. Alk.: 12,5%


Marchesi Antinori Franciacorta Donna Cora Satén 2016  93
Vinspecialisten | 359 kr.
Flot dybde med masser af fersken, pærer og citrusnoter i smagen. Flot mousse og en lang og harmonisk smag. Alk.: 12,5%


Ronco Calino Franciacorta Brut Saten NV  92
Adriat Vinimport | 260 kr.
Pænt og frugtigt udtryk. Pæn mousse og en flot, harmonisk og vellavet vin med en fin, lang afslutning. Alk.: 12,5%


Mirabella Franciacorta Elite NV  92
Kobaj | 235 kr. Tilbudspris
Flot og intens næse, modne gule frugter, sur lie, friskbagt brød, let cremet fylde, afstemt balanceret syre og en eftersmag af brød og fersken/abrikos. Alk.: 12,5%


Berlucchi Franciacorta ’61 Nature Rosé 2014  92
Distinto | 499 kr.
Mørk frugt, masser af jordbær, ribs og krydrede noter. Flot balance og en fin, lang og kompleks afslutning. Flot rosé! Alk.: 12,5%


Rotari Flavio Riserva 2012  92
Kbvin.com | 299 kr.
Lys lemon farve, boblerne kommer let til syne. God intensitet i næsen med gule æbler, sur lie, friskbagt brød, bløde bobler, laktiske nuancer, A38, smør, lidt tyndbenet eftersmag. Alk.: 13%


Ronco Calino Franciacorta Brut 2014  92
Adriat Vinimport | 315 kr.
Nedfaldsfrugt i duften. Meget ekspressiv i smagen med pærer, smør og krydderier. Flot balance og en fin, lang og kompleks afslutning. Alk.: 12,5%


Tenuta Corte Giacobbe Cuvée Augusto NV  92
Erik Sørensen Vin | 300 kr.
Fyldig frugt i både duft og smag. Vinen har stor kompleksitet og et røget element. Vinen holder ved længe og er yderst velegnet til mad, gerne noget røget fisk. Alk.: 12,5%


Campo di Cuori Extra Brut NV  91   BEDSTE KØB
Lundens | 138 kr. Tilbudspris
Kompleks og interessant duft, som man har lyst til at stikke næsen i. Smagen arbejder rundt om kalk og tørret frugt. En levende vin med masser af intensitet. Alk.: 12,5%


Mirabella Franciacorta Satén NV  91  GODT KØB
Kobaj | 162 kr. Tilbudspris
Funklende klar i glasset med en frisk og præcis duft. Frugten står på en knivsæg af frisk syre og danser. Holder ved, balancerer og smager bare godt. Slank i sit udtryk men utroligt ren. Alk.: 12,5%


Berlucchi Franciacorta ’61 Satén NV  91
Distinto | 279 kr.
Aromatisk stil, hvor frugten er på forkanten. Dejlig balance i munden, med æbler og lidt brødnoter. Alk.: 12,5%


Ferrari Maximum Rosé NV  91
Philipson Wine | 225 kr. Tilbudspris
Gule æbler, let moden, behagelig syre, men ensporet. Alk.: 12,5%


Ca’ del Bosco Franciacorta Cuvée Prestige NV  91
Vinens Verden | 359 kr.
Meget fyldig med abrikos, tropisk frugtnoter og limefrugt i smagen. Pæn mousse men virker generelt en anelse tung. Alk.: 12,5%


Ronco Calino Franciacorta Nature 2016  91
Adriat Vinimport | 305 kr.
Grønne æbler og mineralitet bliver vist med flot intensitet. Syren er afstemt med frugten og en behagelig cremet fylde. Alk.: 12,5%


Contatto Brut Sboccatura 2020  91   GODT KØB
Lundens | 138 kr. Tilbudspris
Lettere aggressive bobler og lys lemonfarve. Næsen byder på gule æbler, flint, mineralitet, granit, syntetiske eksotiske frugter. Smagen lægger sig flot op ad næsen med en behagelig syre. Alk.: 12,5%


Col Fondo Asolo Prosecco Siu Lieviti Brut Nature 2019  91   GODT KØB
Otto Suenson | 155 kr.
Gærnoter i duften og en ganske ekspressiv vin med abrikos, moden fersken, litchi og blomsternoter. Spændende vin, nærmest naturvinsagtig. Alk.: 11,5%


Valentino Brut 2019  90
Otto Suenson | 329 kr.
Aromaer af grønne æbler, umodne pærer, grønne jordbær, frisk syre, smagen følger aromaerne. Alk.: 12,5%


Mirabella Franciacorta Demetra 2016  90   GODT KØB
Kobaj | 182 kr. Tilbudspris
Citrusnæse. Pæn og frisk i udtrykket med grønne æbler og citrus i smagen. Pæn balance og en fin afslutning. Alk.: 12,5%


Mirabella Franciacorta Rosé NV  90   GODT KØB
Kobaj | 162 kr. Tilbudspris
Meget fin rosé med ekspressiv duft af hindbær og rosenblade. Smagen er elegant med finesse og god længde. Alk.: 12,5%


Carpineto Farnito Brut NV  90
Holte vinlager | 199 kr.
Let lemonfarve og rolige bobler. Aromaerne byder på overmodent æble, kvæde, pære, karamel og julekage. Smagen er frisk og domineret af gule æbler, abrikos og kvæde. Den hænger et stykke tid og har en moderat syre. Alk.: 12,5%


Berlucchi Franciacorta ’61 Brut NV  90
Distinto | 279 kr.
Noter af æbler og lidt blomster. I smagen kommer der mere kompleksitet og en fin balance. Alk.: 12,5%


Castello Trebbio Brut NV  90
Rudersdal Vin | 300 kr. Tilbudspris
God friskhed og masser af grønne noter i denne livlige vin. Masser af bobler, der holder den fint modne frugt i skak. Alk.: 12,5%


Ronco Calino Franciacorta Brut NV  90
Adriat Vinimport | 225 kr.
Frugtig og meget ligefrem vin med fersken og citrusnoter. Flot balance og meget ligefrem i udtrykket. Alk.: 12,5%


Altemasi 2018  90   GODT KØB
Supermarco | 190 kr.
Grønne og gule æbler, pære, mineralitet, umoden melon, flot autolysepræg. Dejlige bobler og en flot og vedhængende citrus i eftersmagen. Alk.: 12,5%


Marcello Federico Extra Brut Rosé 2015  90   GODT KØB
Lundens | 138 kr. Tilbudspris
Lidt tilbageholdende men levende duft. Vinen arbejder godt rundt i smagen også. Frugten giver god mundfylde. Smagen slutter godt af med brødnoter og en knastør afslutning. Alk.: 12,5%


Berlucchi Franciacorta ’61 Rosé NV  89
Distinto | 279 kr.
Flot farve, frugtigt udtryk med hindbær, jordbær og limefrugt. Fin balance men boblerne er lidt korte. Alk.: 12,5%


Cantina Puiatti Ribolla Gialla Extra Brut NV  89
Best Selection | 269 kr.
Hvide blomster, gule æbler, let syre, frisk frugt, mineralitet og let bitterhed i eftersmagen. Alk.: 12,5%


Mirabella Franciacorta Edea NV  89
Kobaj | 148 kr. Tilbudspris
Aggressive bobler, som hurtigt forsvinder. Aromaerne får tankerne hen til eksotisk frugt, abrikos, fersken, hvide blomster, gule æbler og sur lie (brød/gær). Syren er moderat, cremet følelse, med en smag af gule æbler, julekage og abrikos. Alk.: 12,5%


Ferrari Brut NV  89
MENY | 140 kr. Tilbudspris
En duft af kogte jordbær, lidt røg og noter fra lagringen med gærresterne. Smagen er balanceret med en fint moden frugt og god renhed i afslutningen. Alk.: 12,5%


d’Arapri RN 2017  89
Rask Vinimport | 249 kr.
Flot og intens smag. Masser af nedfaldsfrugt, krydderier og limefrugt. Flot balance og længde. Alk.: 12,5%


Terre di Ger Vino Spumante Brut NV  89
dengodevino | 139 kr.
Lidt kunstig sødt bolsje i sit udtryk plus en balancerende syre. Ender kort og med en bitter note. Alk.: 12,5%


Tenuta Corte Giacobbe NV  88
Erik Sørensen Vin | 195 kr.
Frugtig men lidt simpel vin med fersken og citrusnoter. Pæne bobler men ikke så lang i smagen. Alk.: 12,5%


Monzio Compagnoni Franciacorta alle moda NV  87
Vinmonopolet | 230 kr.
Lav intensitet, ikke særligt meget kompleksitet, vandet eftersmag. Alk.: 12,5%