2022 var et meget tørt år i Østrig. Vinteren var mild, men foråret var ikke specielt varmt hvilket betød knopskydningen først kom i slutningen af april, hvilket er lidt senere end normalen, men betød også at man ikke blev ramt af frost problemer. Blomstringen skete forholdsvis hurtigt og man fik en del nedbør i juni, hvilket var godt for vandreserverne. Sommeren var væsentlige varmere og tørrere end normalt. Flere steder havde man dage med hedebølge. Kun regnbyger i sensommeren samt nedbøren i juni betød, at vinstokkene kom sig og druerne fik en flot modning. Høsten startede omkring 20 august og grundet den varme sommer, så modnede de fleste sorter tæt på hinanden og høsten var derfor stressfuld for vinbønderne. Høstudbyttet var pænt og man endte på 250 mio. liter hvilket er en smule højere end gennemsnittet.

Hvidvinene fra Niedrösterrech som er de mest kendte forventes fyldige med intens moden frugt og en flot syre. Flere sammenligner årgangen med 2017 og 2012. Den varme sommer gjorde godt for de røde druer og man forventer fremragende vine fra Canuntum samt Burgenland, som er hovedområderne for Blaufrankisch, Pinot Noir og Zweigelt.