Sotheby’s fik en The Macallan The Reach 81 Years Old single malt til salg hvilket er den ældste whisky solgt på auktion. Den blev solgt sidste uge for ikke mindre end 2.6 mio. kr. Den var vurderet til mellem 1-1.8 mio. kr. The Macallan 81 års single malt er oprindelig destilleret i 1940 og modnet på et sherryfad. Den er blevet kaldt The Reach og kommer i en mundblæst karaffel som er placeret ovenpå en bronzeskulptur med tre hænder lavet af kunstneren Saskia Robinson. De tre hænder skal symbolisere destilleriarbejderne som i 1940 lavede whiskyen, bestyrelsesformanden Allan Shiach hvis farfar var den ansvarlige for at fylde fadet samt den nuværende masterblender Kirsteen Campbel som besluttede at lancere den 81-årige whisky. The Reach kommer fra et enkelt sherryfad og der er i alt frigivet 288 karafler. Pengene som kom ind, vil gå til The Macallan Artisan Apprenticeship Fund som hjælper mindre virksomheder i whiskyindustrien for at holde fast i traditioner og erfaringer fra mange årtier.