Tanqueray og møbelproducenten Thonet relancerer en specialudgave af den traditionelle S 179 barvogn i et autentisk og minimalistisk design. Det er efterhånden tæt på 100 år siden, at den verdenskendte arkitekt Ludwig Mies van der Rohe slog de første streger til den ikoniske barvogn S 179. Men nu relancerer den anerkendte møbelproducent Thonet klassikeren i samarbejde med Tanqueray. Resultatet er blevet en nyfortolkning, der kombinerer moderne indretningstendenser med Tanquerays univers.

Det er den anerkendte produktdesigner Sebastian Herkner, der har stået for de kreative tanker, som ligger til grund for den nye barvogn. Den prisvindende tyske designer er kendt i hele verden for sin evne til at kombinere traditionelle teknikker og materialer med klassisk design og funktionalitet. Tanqueray x Thonet-udgaven af S 179 vil være tilgængelig på www.tanqueray-thonet.com og prisen vil være omkring 20.000 kr.