Vi kigger nærmere på de nye årgange fra Chianti Classico.

Toscana er nok et af verdens smukkeste vinområder, og midt i Toscana finder man Chianti Classicos 7.000 hektarer vinmarker, omgivet af skove, fritstående søljecypresser, valnødde- og oliventræer. Vinene kan altid genkendes, for på flaskehalsen ses den sorte hane, som er blevet symbolet for Chianti Classico vinene.

Det er den lokale drue sangiovese, som dominerer. Dertil må der iblandes op til 20% af de lokale druer canaiolo og colorino eller de internationale druer cabernet sauvignon, syrah og merlot. Siden 2006 har grønne druer været forbudt.

Historien

Det er et af de ældste vinområder i verden, og man kan allerede i 1716 finde foreskrifter for, hvordan grænserne er mellem de forskellige zoner i Chianti. Men allerede i 1404 blev Chianti nævnt i breve fra Vignamaggio til købmanden Datini; og i 1500-tallet var vinene en yndet drik for paverne.

Før i tiden var vinene kendt for at komme på bastflasker, men da kvaliteten i en årrække faldt, og forbrugerne forbandt den lidt kedelige vin med bastflaskerne, valgte de fleste producenter at bruge almindelige flasker i deres forsøg på at skabe et bedre image for vinene— og det lykkedes. For Chianti Classico vinene er på vej tilbage og er de seneste år vokset i kvalitet men desværre også i pris. Før i tiden kunne man let finde en god Chianti Classico for en halvtredser, men nu skal man nærmere de hundrede kroner eller over for at finde en acceptabel vin.

Geografien

Chianti Classico DOCG produceres i den ældste, “klassiske” del af Chianti, og området dækker en strækning af billedskønne, smukke højdedrag, der går igennem ni kommuner, Castellina, Gaiole og Radda in Chianti, dele af disse i Castelnuovo Berardenga og Poggibonsi i Siena-provinsen, samt Barberino Val d’Elsa, San Casciano og Tavarnelle Val di Pesa i Firenze-provinsen. Kommunerne strækker sig fra lidt syd for Firenze til lidt nord for Siena, beliggende imellem Monti del Chianti til øst og Pesa- og Elsa-dalene til vest.

Klassificeringen

Den almindelige Chianti Classico er typisk en ung rødvin, der må komme på markedet 1. oktober året efter høsten. Det er en frugtig vin i stilen, og den er derfor velegnet til lette kødretter og især pastaretter. Chianti Classico Riserva er et niveau højere og er udvalgte druer samt en længere fadlagring (to år, heraf minimum tre måneder på flasken). Det betyder ofte, at vinene er mere koncentrerede og komplekse, og de kan derfor stå op imod kraftigere retter. Yderligere er niveauet Gran Selezione blevet introduceret i 2013. Her er der tale om en vin, der skal dyrkes på den specifikke ejendom og lagres 30 måneder inden frigivelse. Det skal dog bemærkes, at der ingen krav er til fadlagring, hvilket betyder, at det er muligt at finde både riserva-vine og gran selezione med ingen eller meget lidt fadpræg. Oftest er de lagret i større botti. Det kan gøre det svært at navigere i vinene fra Chianti, og man er derfor oftest nødt til at kende de enkelte huses stil.

 

Sådan bliver vinene, som netop er frigivet, eller som frigives i år

2020

Et generelt ret specielt år i Italien, men alligevel endte det ganske fint i Toscana. En meget tør vinter og en forholdsvis tidlig knopskydning, men et køligere og regnfuldt forår, betød, at blomstringen fandt sted ganske normalt og fint. Sommeren var tør og varm uden egentlige hedebølger. Især de kølige nætter betød, at modningen skete af druerne, og at der ikke var det store stress for vinstokkene. Især grundet det noget våde forår. Høsten fandt sted i september som normalt og under gode betingelser. Udbyttet var 13% mindre end i 2019 grundet især det lidt våde forår; men alt i alt et ganske flot år og tæt på 2019 i kvalitet. Smagningen bekræftede, at 2020 er en elegant og klassisk årgang, som på mange måder kan måle sig med 2019. Især synes jeg friskheden og den meget rød frugtede stil fungerer godt. Det var de gængse Chianti Classico vine, som nu er frigivet i denne årgang, og der er mange elegante, imødekommende og flotte vine. Så jeg vil ikke være bekymret over at købe denne årgang og nyde de næste år. Måske har den ikke helt gemmepotentialet som 2019 men er en årgang, der skal nydes de næste fem år.

 

2019

Meget klassisk år i Chianti. Forholdsvist mild vinter og forår. Der faldt en del regn i foråret, hvilket betød, at vandreserverne blev fyldt godt op. Knopskydning skete normalt, mens blomstringen kom en smule senere grundet køligt vejr i maj. Sommeren var varm og tør men ikke med hedebølge. Høsten startede omkring 20. september og sluttede i sidste del af oktober. Dette gav en flot modning af sangiovese med et pænt sukkerindhold og samtidigt en flot fenolisk modning. Høstudbyttet blev omkring 10% højere end i 2018. Alkoholprocenten er en lille tak lavere end normalt. Smagningen bekræftede, at 2019 er en stor og klassisk årgang, som på mange måder kan måle sig med 2016— og definitivt bedre end 2017 og 2018. De første Riserva og Gran Selezione fra 2019 er netop frigivet og her er en stor årgang i vente. Absolut fremragende balancerede vine og det bedste er de ikke koster en formue! Så min store anbefaling er at købe disse til kælderen.

 

2018

Et lidt usædvanligt år med en meget kold vinter og en del frost. Dette betød en lang periode, hvor vinstokkene gik i dvale. Foråret var meget gennemsnitligt, omend mere vådt end normalt. Sommeren var varm men med nedbør indimellem. Det betød, at luftfugtigheden var højere end normalt, og man var nødt til at arbejde mere i vinmarkerne for at undgå råd og sygdomme. Efteråret var køligere end normalt, og modningen tog derfor længere tid, hvilket betød, at høsten også var senere end vanligt. September måned var dog perfekt med solrigt, tørt vejr. Høsten startede omkring 20. september og fortsatte til midt i oktober. Høstudbyttet var noget højere end året før, som dog også var historisk lavt. Men i forhold til gennemsnittet var man en smule under normalen. Smagningen viste, at man på trods af et vanskeligt år endte med ganske pæne vine og et niveau over 2017-årgangen. Hovedparten af riserva og gran selezione vinene er nu frigivet fra denne årgang, og der er mange fine vine blandt om end den i min optik vil stå lidt i skyggen af den fremragende 2019 årgang. Men man skal se sig for, da der var et stort spænd i kvaliteten. Og jeg må endnu en gang undres over så mange urene vine, der laves i området, og endnu mere, at de godkendes under klassificeringen.

 

2017

En på mange måder svær og udfordrende årgang. Vinteren var tør, og vandreserverne i bund. Der kom sen frost, som havde betydning for knopskydningen. Sommeren var meget varm, og stokkene var i konstant stress. Men regn i september reddede årgangen, og kvaliteten endte med at blive ganske pæn. Men kvantiteten var lav og 27% under gennemsnittet, hvilket er den mindste høst i 40 år! Smagsmæssigt er 2017 en rimeligt god årgang, meget klassisk i sit udtryk med en medium koncentreret frugt og masser af syre. Jeg holder meget af, når sangiovese viser sin umiddelbare frugt med jordbær, ribs og hindbær, og det synes jeg, at flere af vinene viser. Måske ikke en årgang, der kan gemmes i årtier, men den er ganske godt drikkelig nu og de næste otte-ti år og for de bedste endnu længere. Jeg synes, det var mere kritisk i forhold til riserva og gran selezione. Jeg synes ikke, den længere modning gjorde vinene noget godt, og årgangen fremstår tydeligt svagere end 2016, 2018 og 2019 for disse vine. Såjeg vil nok springe denne årgang over— bortset fra enkelte producenter, som gjorde det fornuftigt.

 

De bedste Chianti Classico Annata, som er lanceret i år fra 2020 og 2019

Castello di Monsanto 2020. 94

Castellare di Castellina 2020. 93

Castello di Ama 2020. 93

Castello di Radda 2020. 93

Fattoria San Giusto a Rentennano 2020. 93

Fontodi 2019. 93

Fontodi 2019. 93

Ricasoli 2020. 93

Isole e Olena 2019. 92

Bibbiano 2020. 91

Brancaia 2020. 91

Castello di Volpaia 2020. 91

Dievole 2019. 91

Frescobaldi – Tenuta Perano 2019. 91

Isole e Olena 2020. 91

Nittardi 2019. 91

Tenute Squarcialupi La Castellina 2019. 91

Banfi 2020. 90

Bertinga 2019. 90

Castagnoli 2020. 90

Castello di Gabbiano 2019. 90

Castello di Meleto 2020. 90

Castello di Querceto 2020. 90

Castello La Leccia 2020. 90

Colombaio di Cencio 2020. 90

Fattoria Santo Steffano 2019. 90

Fèlsina 2020. 90

Geografica 2019. 90

Il Barlettaio 2019. 90

Lamole di Lamole 2019. 90

Montecalvi 2019. 90

Monteraponi 2020. 90

Montesecondo 2020. 90

Podere Castellinuzza 2019. 90

Pratale 2019. 90

Querceto di Castellina 2019. 90

Querciabella 2019. 90

Riecine 2020. 90

Tenuta di Campomaggio 2020. 90

Tenuta di Lilliano 2020. 90

Tenute Squarcialupi La Castellina 2019. 90

 

De bedste Riserva og Gran Selezione netop frigivet fra 2019, 2018 og 2017

Fontodi Chianti Classico Gran Selezione Vigna del Sorbo 2019. 96

Castello di Ama Chianti Classico Gran Selezione San Lorenzo 2018. 95

Castello di Fonterutoli Chianti Classico Gran Selezione 2019. 95

Castello di Fonterutoli Chianti Classico Gran Selezione Vicoregio 36 2019. 95

Fattoria San Giusto a Rentennano Chianti Classico Riserva Le Baròncole 2019. 95

Fèlsina Chianti Classico Riserva Rancia 2019. 95

Fèlsina Chianti Classico Gran Selezione Colonia 2018. 95

Marchesi Antinori Chianti Classico Gran Selezione Badia a Passignano 2019. 95

Riecine Chianti Classico Gran Selezione 2019. 95

Bibbiano Chianti Classico Gran Selezione Vigne di Capannino 2019. 94

Castellare di Castellina Chianti Classico Riserva 2019. 94

Castello di Ama Chianti Classico Riserva Montebuoni 2019. 94

Castello di Fonterutoli Chianti Classico Gran Selezione Badiòla 2019. 94

Castello di Monsanto Chianti Classico Gran Selezione Vigna Il Poggio 2017. 94

Castello di Volpaia Chianti Classico Gran Selezione Coltassala 2018. 94

Gagliole Chianti Classico Riserva 2019. 94

Ricasoli Chianti Classico Riserva Brolio 2019. 94

Bibbiano Chianti Classico Riserva 2019. 93

Borgo Scopeto Chianti Classico Riserva Vigna Misciano 2018. 93

Castello di Monsanto Chianti Classico Riserva 2019. 93

Castello di Querceto Chianti Classico Gran Selezione La Corte 2019. 93

Castello di Volpaia Chianti Classico Riserva 2019. 93

Castello Vicchiomaggio Chianti Classico Riserva Agostino Petri 2018. 93

Castello Vicchiomaggio Chianti Classico Gran Selezione Le Bolle 2018. 93

Il Molino di Grace Chianti Classico Riserva 2019. 93

Nittardi Chianti Classico Riserva 2018. 93

Riecine Chianti Classico Riserva 2019. 93

Tenuta di Campomaggio Chianti Classico Riserva 2019. 93

Tenuta di Nozzole Chianti Classico Riserva La Forra 2018. 93

Tenuta di Nozzole Chianti Classico Gran Selezione Giovanni Folonari 2016 93

Badia a Coltibuono Chianti Classico Riserva 2017. 92

Banfi Chianti Classico Gran Selezione Fonte alla Selva 2017. 92

Buendonno Chianti Classico Riserva 2019. 92

Brancaia Chianti Classico Riserva 2018. 92

Castello di Meleto Chianti Classico Gran Selezione Vigna Poggiarso 2018. 92

Castello di Querceto Chianti Classico Riserva 2019. 92

Castello Vicchiomaggio Chianti Classico Gran Selezione La Prima 2018. 92

Colombaio di Cencio Chianti Classico Riserva Massi del Colombaio 2018. 92

Dievole Chianti Classico Gran Selezione Vigna di Sessina 2018. 92

Famiglia Nunzi Conti Chianti Classico  Gran Selezione Vigna Elisa 2018. 92

Dievole Chianti Classico Riserva Novecento 2019. 92

Isola delle Falcole Chianti Classico Gran Selezione 2018. 92

Lamole di Lamole Chianti Classico Riserva 2018. 92

Monteraponi Chianti classico Riserva Il Campitello 2019. 92

Querciabella Chianti Classico Riserva 2018. 92

Ruffino Chianti Classico Gran Selezione Riserva Ducale Oro 2017. 92

San Felice Chianti Classico Riserva Il Grigio 2019. 92

Santo Stefano Chianti Classico Riserva Drugo 2018. 92

Terra di Seta Chianti Classico Riserva 2019. 92

Vignamaggio Chianti Classico Riserva Gherardino 2017. 92

Vignamaggio Chianti Classico Gran Selezione Monna Lisa 2017. 92

Arillo in Terrabianca Chianti Classico Riserva Poggio Croce 2019. 91

Bindi Sergardi Chianti Classico Riserva Calidonia 2018. 91

Castagnoli Chianti Classico Riserva Terrazze 2019. 91

Castelli del Grevepesa Chianti Classico Riserva Clemente VII 2018. 91

Castello di Meleto Chianti Classico Riserva 2019. 91

Castello La Leccia Chianti Classico Riserva 2018. 91

Famiglia Nunzi Conti Chianti Classico Riserva 2018. 91

La Vigna di San Martino ad Argiano Chianti Classico Riserva 2019. 91

Lamole di Lamole ” Chianti Classico Gran Selezione Vigna Grospoli” 2018. 91

Le Filigare Chianti Classico Riserva Maria Vittoria 2019. 91

Maurizio Brogioni Chianti Classico Riserva 2018. 91

Nardi Viticoltori Chianti Classico Riserva 2018. 91

Podere la Cappella Chianti Classico Riserva Querciolo  2018. 91

Querceto di Castellina Chianti Classico Gran Selezione Sei 2018. 91

Quercia al Poggio Chianti Classico Riserva Quercia al Poggio 2018. 91

Ruffino Chianti Classico Riserva Ducale 2018. 91