Rødvine


Shiraz 2017, Australien.  3 stjerner.
Varm krydret med brombær, sort peber, tobak og strejf vanilje. Simpel og lidt kort. Meget ligefrem. 83
Alkoholprocent: 14%
Set hos Lidl til 59 kr. tilbudspris


Ranch 32 Zinfandel 2020, Californien.  4 stjerner.
Frugtig meget ligefrem vin med jordbær, sødmefulde krydderier og strejf vanilje. Imødekommende om end lidt en-dimensionel. Krydret afslutning. 87
Alkoholprocent: 15%
Set hos Philipson Wine til 80 kr. tilbudspris


Wirra Wirra RSW Shiraz 2018, Australien.  5 stjerner.
Klassisk shiraz fra McLaren Vale med masser af solmoden frugt i duft og smag. Fin koncentration og intens i smagen med brombær, sort peber, sød lakrids og vanilje. Vellavet med en fin syre som hiver friskheden i vinen op. 92
Alkoholprocent: 14,5%
Set hos Supervin til 230 kr. tilbudspris


Antico Borgo Rosso de’ Medici 2019, Italien.  5 stjerner. GODT KØB
Læskende i udtrykket med masser af røde bær og lyse krydderier. Ikke voldsomt dyb men fungerer flot og er ganske imødekommende. Pæn lang og saftig afslutning. 89
Alkoholprocent: 13,5%
Set hos Scandinavian Wine & Chocolate til 95 kr. tilbudspris


Tianna Bocchoris 2019, Spanien.  5 stjerner.
Fyldig og frugtig vin fra Mallorca på en række forskellige internationale og lokale druer. Pæn intensitet med en frisk sort frugt, krydderier og toastnoter i smagen. De 12 mdr. i franske fade fungerer og giver en god rund og let krydret mundføling. Fin afslutning. 90
Alkoholprocent: 13,5%
Set hos Propperiet til 199 kr. tilbudspris


Emilio Moro 2019, Spanien.  5 stjerner.
En vellavet og klassisk Ribera del Duero med brombær, mocca, krydderier og vanilje. Fin afstemt og balanceret. Frugtigt udtryk med bløde tanniner. Krydret lidt tør afslutning. 90
Alkoholprocent: 14,5%
Set hos Theis Vine til 180 kr. tilbudspris


Gran Maestro Primitivo di Manduria 2020, Italien.  4 stjerner.
Intens varm krydret næse. Syrlig i smagen med en medium koncentration og blomme, lakrids og vanilje i smagen. Anelse syntetisk i smagen og ikke så lang. 87
Alkoholprocent: 14,5%
Set hos MENY til 66 kr. tilbudspris


Kollwentz Blaufränkisch Leitakalk 2018, Østrig.  5 stjerner.
En frisk og mineralsk blaufränkisch med blomme, lakrids, sort peber og strejf vanilje i smagen. Fyldig, blød og rund med en pæn balance og ikke mindst flot lang afslutning. Spændende, mere varm i stilen hvilket givet skyldes Burgenlands milde klima. 92
Alkoholprocent: 14%
Set hos Bichel til 200 kr. tilbudspris


Via Vecchio Zinfandel 2020, Italien.  4 stjerner.
Varm krydret næse. Koncentreret med syltede blommer, sød lakrids og vanilje i smagen. Anelse for sødmefuld synes jeg men har masser af intensitet og en fin længde. Men også meget tung. 86
Alkoholprocent: 15%
Set hos MENY til 75 kr. tilbudspris


Chateau Hyot 2018, Frankrig.  4 stjerner.
En klassisk frugtig Bordeaux fra Castillon. Lette solbærnoter, tobak og krydderier. Medium koncentration med let grønne tanniner og en let krydret afslutning. 88
Alkoholprocent: 13,5%
Set hos Holte vinlager til 75 kr. tilbudspris


Villa Annabella Canaja Gold 2015, Italien.  4 stjerner.
Fyldig sødmefuld vin fra Veneto. Syltede blommer, sødmefulde krydderier og vanilje i smagen. Simpel drevet af frugten med en let krydret afslutning. Blød, rund og de 7 år på bagen giver lette tertiære noter af tobak og rosiner. 87
Alkoholprocent: 14%
Set hos Kvickly, Superbrugsen til 50 kr. tilbudspris


Montgras Day One Cabernet Sauvignon 2020, Chile.  4 stjerner.
Fyldig tæt vin med solbær, tobak, mørke krydderier, jordnoter og vanilje i smagen. Pænt balanceret med en fin krydret afslutning. 88
Alkoholprocent: 13,5%
Set hos Føtex til 90 kr. tilbudspris


Querceta Brunello di Montalcino 2016, Italien.  4 stjerner.
Lys og krydret med sødmefulde røde kirsebærnoter, varme krydderier og vanilje i smagen. Rund, blød og virker meget klar nu. Rimelig intensitet men savner måske lidt mere dybde og sødmen lidt overvældende. Fin krydret afslutning. 90
Alkoholprocent: 14,5%
Set hos dvin.dk til 280 kr. tilbudspris


Pfaffl St. Laurent vom Haus 2021, Østrig.  4 stjerner.
En meget frugtig og ligefrem vin på den lokale St. Laurent drue. Blød og rund med solmodne jordbær noter, lette krydderier og let toastpræg. Fin syre med en pæn frugtig afslutning. 88
Alkoholprocent: 14%
Set hos Skjold Burne til 90 kr. tilbudspris


Quila Bric Jeff Pramas Langhe Nebbiolo 2020, Italien.  5 stjerner.
Lys og elegant nebbiolo med røde kirsebær, ribs, hvid peber, tobak og strejf vanilje i smagen. Let tørt tanninbid men en fin balance og flot lang afslutning. Ganske overbevisende Langhe Nebbiolo. 91
Alkoholprocent: 14%
Set hos Mr. Ruby til 249 kr. tilbudspris


Arzuaga Crianza 2019, Spanien.  5 stjerner.
Ribera del Duero fra en ultra-klassisk producent som altid gør det godt. Masser af fylde og intensitet med brombær, mørk chokolade, espressonoter og vanilje. Intens i smagen med en lang vedvarende afslutning. 92
Alkoholprocent: 14,5%
Set hos Jysk Vin til 169 kr. tilbudspris


Tosalet 2021, Spanien.  4 stjerner.
Grenache og carignan fra Priorat. Meget frugtig og umiddelbar med blommer, lakrids og krydderier i smagen. Medium intensitet med en lidt kort tør afslutning. 87
Alkoholprocent: 13,5%
Set hos Irma til 66 kr. tilbudspris


Santa Carolina Assemblage Gran Reserva 2019, Chile.  4 stjerner.
Kommer fra den Cauquenes, en del af Maule mod syd. Vinen er lavet på 80% Malbec og 20% Cabernet Sauvignon. Fyldig med solbær, solbærblade, tobak, krydderier og vanilje. En klassisk oversøsisk blend, solmoden i udtrykket med en let urtet note. 87
Alkoholprocent: 14%
Set hos Rema1000 til 65 kr. tilbudspris

Hvidvin


Maison Lavau Cotes du Rhone Blanc 2021, Frankrig.  5 stjerner. GODT KØB
Flot frisk og let floral næse. Pæn fyldig vin med en fin intensitet af fersken, ananas, lime og lyse krydderier. En spændende og yderst vellavet hvid Rhône. Pæn længde. 90
Alkoholprocent: 13%
Set hos Husted Vin til 109 kr. tilbudspris


Errazuriz Aconcagua Costa Chardonnay 2019, Chile.  6 stjerner. UGENS BEDSTE VIN
Meget kølig og frisk chardonnay med lette fersken, citrus og mineralske noter i smagen. Fermenteret på franske fade. Fra marker tæt på havet hvilket giver et køligt klima og hvor syren fremstår tårnhøj. Flot balance og fin lang sprød afslutning. 93
Alkoholprocent: 13%
Set hos Vinspecialisten til 179 kr. tilbudspris


Dr. Pauly Riesling Trocken 2021, Tyskland.  3 stjerner.
Lidt diskret i næsen. Tør, syrlig med noget spinkel frugt i smagen. Pæn syre men savner mere frugt også selvom prisen ikke er høj. Lidt kort afslutning. 83
Alkoholprocent: 11%
Set hos Bilka til 45 kr. tilbudspris


Gagliole Il Bianco 2020, Italien.  5 stjerner.
Primært trebbiano med chardonnay og malvasia bianca fra Toscana. En let krydret vellavet vin med melon, abrikos, lime og strejf vanilje fra fadet. Spændende vellavet vin med en fin afslutning. 91
Alkoholprocent: 13%
Set hos Winefriends til 169 kr. tilbudspris


Joao Portugal Ramos Loios 2021, Portugal.  4 stjerner.
En let og frugtig vin med melon, fersken og citrusnoter i smagen. Simple og imødekommende men slutter lidt kort. 85
Alkoholprocent: 12,5%
Set hos udvalgte MENY, Kvickly, Superbrugsen til 59 kr. tilbudspris


Fournier Touraine Sauvignon Blanc 2021, Frankrig.  4 stjerner.
Masser af hyldeblomst i duften. Spinkel med citrus, grønne æbler og blomsternoter i smagen. Fin balance og pakket ind af en pæn syre. Savner lidt mere frugt og længde. 87
Alkoholprocent: 13%
Set hos Netto til 82 kr. tilbudspris


Shaw+Smith Sauvignon Blanc 2021, Australien.  5 stjerner.
Flot og yderst vellavet sauvignon blanc fra Adelaide Hills. Kølig i stilen med græsnoter, stikkelsbær, grønne æbler, jasmin og citrusnoter. Flot syre og en lang vedvarende sprød afslutning. En af de bedste oversøiske sauvignon vine smagt længe! 92
Alkoholprocent: 12%
Set hos Laudrup Vin til 169 kr. tilbudspris


Jean Fournier Champ Forey VV Aligoté 2020, Frankrig.  5 stjerner.
Fyldig i udtrykket med kvæde, gule æbler, smørblomst og lime i smagen. En spændende og anderledes aligoté med en flot balance, masser af intensitet og en fin lang afslutning. 91
Alkoholprocent: 12%
Set hos Erik Sørensen Vin til 250 kr. tilbudspris


Santa Carolina Chardonnay Reserva 2021, Chile.  5 stjerner. UGENS BEDSTE KØB
Fra marker ved stillehavskysten i Maule. Solmoden fersken i duften. En vellavet og fin chardonnay, velbalanceret med let fadpræg i smagen. Ganske pæn vin især til prisen. 88
Alkoholprocent: 13,5%
Set hos Rema1000 til 55 kr. tilbudspris

Dessertvine


Chateau Roumieu Sauternes 2019, Frankrig.  4 stjerner.
Flot klassisk og vellavet sauterne med masser af orangeskal, abrikos, honningsødme og vanilje. Anelse bitterhed dog i eftersmagen, men alt i alt og vellavet sauternes med en lang sødmefuld afslutning. 89
Alkoholprocent: 13%
Set hos Kvickly, Superbrugsen til 89 kr. tilbudspris (½ fl.)