Billede: Pokalvinderne ved Dansk Vinskue 2022. Fra venstre mod højre Jens Moustgaard Pedersen med årets bedste cider, Kurt Lundkvist med årets bedste frugtvin, Sven Moesgaard med årets bedste druevin i klassen for ældre vine, Årets Vinbonde Uffe Winther Nielsen og Benny Præstegaard med årets bedste mjød.

Foreningen Dansk Vin afholdt Dansk vinskue for foreningens medlemmer sidste weekend i Køge. Her blev præsenteret i alt 294 vine. Herunder både druevine, frugtvine, cider og mjød.

Alle vine blev inden vinskuet vurderet og bedømt af dommerpaneler med faglig ekspertise i vin. I følge dommerpanelerne har niveauet af dansk vin aldrig været højere, hvilket bedømmelserne også viste entydigt.

Således opnåede:

  • 60 vine særlig udmærkelse
  • 47 vine bronzemedalje
  • 20 vine sølvmedalje
  • 15 vine guldmedalje

Lister over samtlige medaljemodtagere kan findes her.

Af de 294 vine blev 48% bedømt til særlig udmærkelse eller medalje.