Høsten var netop gået i gang, da vi besøgte Madeira for at gøre status over hedvinen, som i dag står i skyggen af portvin.
En lille ladbil kører ind på gårdspladsen ved Justino´s i Cancela lidt uden for Funchal. Ud stiger Hiliaro Abreu, en af Madeiras mange små vinbønder. Dem er der i alt mere end 1.700 af, og da øens samlede areal med godkendte vinplanter kun udgør omkring 500 hektarer, giver det sig selv, at de fleste farmere kun ejer små marker. Dertil kommer, at de oftest er spredt rundt om på forskellige små og ufremkommelige parceller på øens stejle skråninger.
På ladet af sin vogn har Hiliaro Abreu 40 grønne plastikkasser med tinta negra, som er den mest udbredte druesort på øen. Den røde drue bruges især til 3-års Madeira, men dog også til vine med flere år på bagen, ligesom det i dag er tilladt at lave Colheitas på sorten (se faktaboks).
Vinhøsten er startet tidligt i år og vil fortætte de næste uger. “Vi køber alle vores druer fra 700-800 forskellige farmere. Vi har vel 4.000 leveringer i løbet af høsten. Lige nu ankommer tinta negra og sercial fra nogle lavere beliggende marker,” fortæller Justino´s direktør Juan Teixera, som tager imod vinbonden på gårdspladsen. Bilen bakker hen til modtagepladsen, hvorfra druerne læses over i store beholdere, så de kan blive afstilket, vejet og målt for sukkerindhold.
“Farmerne betales efter sukkerindhold. Jo højere alkohol, der kan opnås, des bedre betalt,” forklarer Juan Teixera.
Fra druer til vin
Justino´s er en af kun otte producenter af Madeira vin på den portugisiske ø, som ligger ud for Marokko. Foruden vin dyrkes der især sukkerrør og bananer på øen. Kører man langs sydkysten, kan man mellem de mange tunneller op ad skråningerne se bananplantager nederst, mens vinmarkerne er placeret højere oppe og oftest som pergola. De største områder for vindyrkning er Câmara de Lobos vest for Funchal og São Vincente på nordsiden. Størstedelen af druerne benyttes til fremstilling af hedvin, men produktionen af bordvin er stigende, ligesom kvaliteten for især hvidvin er på vej op— godt understøttet af vininstituttet IVBAM (Instituto do Vinho, do Bordado e do Artesanato da Madeira).
Efter modtagelsen starter processen fra druer til Madeira vin. Afstilkning, presning, gæring og tilsætning af 96% druesprit, så gæringen stoppes. Dette sker på forskellige tidspunkter, alt efter den ønskede sødmegrad. Herefter følger opvarmningen, som er et særligt kendetegn for Madeira vin og giver vinen den lidt “bagte” karakter. Dette sker enten ved Estufagem, hvor vinen i store ståltanke varmes op til mellem 45 og 50 grader i mindst tre måneder, eller på den traditionelle Canteiro-måde, opkaldt efter de træstykker, som fadene hviler på. Her er det alene temperaturen i lagerrummet, der benyttes som varmekilde, hvorfor denne metode da også kun benyttes til vine af bedre kvalitet. Varmest er der på det øverste lagerrum oppe under taget, mere køligt længere nede, hvorfor vine omstikkes, og fade omplaceres efter behov. Efter opvarmning lagres vinen på store eller små fade i det ønskede antal år inden aftapning; dog minimum i tre år. Synes man den optimale udvikling er nået, kan man bremse oxidationen inden flaskning ved at tappe den på store demijohns af glas.
Alderen tynger og giver bekymringer
På nordsiden af øen tæt ved den barske kyststrækning mellem São Vicente og Seixal er høsten i gang. En ladvogn med blå kasser fra Barbeito er ved at være fyldt op. Op ad den stejle bjergside ligger små parceller med vinmarker fordelt på plateauer, hvor eneste adgang er stejle, rustikke trappetrin. Sorte plastikslanger slynger sig rundt i markerne og langs klipperne. Umiddelbart skulle man ikke tro, at det er nødvendigt med kunstvanding på så frodig en ø, men når regnen falder, forsvinder vandet lige så hurtigt igen ned ad de stejle skråninger.
En ældre kvinde, Yolanda, råber os an og får en snak med Pedro Angelo, der er agronom hos IVBAM, der såvel kontroller som understøtter produktionen af Madeira. Yolanda har endnu ikke fået solgt druerne fra sine cirka 1.000 m2 vinmarker med verdelho og nåede heller ikke at fjerne græs og ukrudt i marken under pergolaen. Hun er alene om arbejdet, da manden og sønnen arbejder på havet. Derfor kniber det for den næsten 80-årige kvinde. Familien bor i byen tæt ved, men har dette lille fristed, hvor de foruden vin dyrker figner og grøntsager som tomater, bønner og majs.
Yolandas historie er ikke atypisk. Der er en overvægt af ældre blandt vindyrkerne, da de yngre generationer synes, det er for hårdt arbejde og derfor ikke tager over. Dette er en af årsagerne til, at arealet med vinmarker er faldende. En anden er, at ejendomsmarkedet opkøber landbrugsjord for at bygge huse, oplyser IVBAM. For at bevare vinmarker støtter instituttet farmerne og hjælper dem til at nyplante eller konvertere marker med ikke-godkendte sorter og hybrider til certificerede sorter, herunder den i dag sjældne men fremragende druesort terrantez.
“Terrantez er sjælden, da den er sart over for sygdomme. Men det skyldes også fordomme, så vi prøver at få folk til at plante den igen. Mange af de gode sorter er nyplantet inden for de sidste 20 år. Lige efter phylloxera var tinta negra helt dominerende,” fortæller Pedro Angelo.
Overvejer selv at købe marker
De færre vinmarker bekymrer selvsagt også producenterne, som er nervøse for fremtidens drueforsyning, hvorfor flere overvejer at investere i egne marker.
“Vi er nogle gange lidt bange for fremtiden. Vi prøver at holde fast i dem, vi har aftaler med, men mange er ældre. Vi overvejer måske at købe egne vinmarker for at sikre leverancen og kvaliteten,” siger Helena Borges, som er fjerde generation af familien Borges, der har til huse i en gammel lodge midt i Funchal.
Borges ejer endnu ikke selv vinmarker, men det gør til gengæld Blandy, men også her er man lidt bekymret for forsyningen fremover. Arealet af egne vinmarker er da også beskedent, idet de kun har seks hektarer vinmarker, mens resten af druerne indkøbes hos cirka 400 små lokale vinbønder.
“Vi vil ikke nødvendigvis købe flere marker men lease og opretholde, så vi er garanteret levering af mindst 50% af vores behov for hvide druesorter. Samtidigt understøtter vi også vinbønderne i at dyrke terrantez,” fortæller winemaker Francisco Albuquerque fra Blandy.
Nye veje – nye forbrugere
Barbeito er flyttet ind i moderne faciliteter tæt ved udsigtspunktet Cabo Girão. Her er der 1.300.000 liter på lager og en kæmpe tank til Estufa. Alt er computerstyret. Størstedelen af den store produktion sælges til Japan, hvor importøren da også i dag er medejer af firmaet. Stilen for Barbeitos vine blev ændret for nogle årtier siden, fortæller shop manager Leandro Gouveia:
“Vores vine er i dag mere elegante. Vi lagrer dem lidt køligere, så de bliver mindre koncentrerede og mere elegante. Da ejeren Ricardo startede i 1989, var stilen lidt sødere og med lidt lavere syre. Han ønskede noget friskere og lettere, som kunne tiltrække de yngre. Før var vores kunder mest over 60 år, nu har vi også fat i dem i 30’erne og 40’erne, ligesom sommelierer har fået øjnene op for vores vine, da stilen er mere egnet til mad,” forklarer han.
Barbeito er ikke de eneste, der forsøger at vinde nye forbrugere. Som portvinsproducenterne har lanceret nye typer som pink port for at udvide kundekredsen, prøver producenterne på Madeira også at gå nye veje. Blandy forsøger f.eks. at appellere til et yngre publikum ved at markedsføre brugen af Madeira i cocktails, ligesom de som noget nyt har sendt en 5-års Reserva på gaden som et blend af de to druesorter malvasia og bual.
“Bual giver vaniljenoter og er meget balanceret i munden, som så kombineret med malvasia giver en anderledes vin. Målet er at lave en vin med stor bouquet, men med noter, som nybegyndere inden for Madeira vil genkende såsom egetræ og vanilje,” fortæller winemaker Francisco Albuquerque.
Tendensen bevæger sig generelt væk fra den mere klassiske “brændte” Madeira-stil over imod friskere og mere elegante og balancerede vine, hvilket også giver dem bredere muligheder, hvad angår sammensætning med mad. Selv om Borges stadig holder fast i traditionen, har de f.eks. også flyttet sig, fortæller Helena Borges:
“Vi har bevaret den gamle, traditionelle stil, men vinene er måske blevet mere balancerede, da vores viden i marken, ved vinificering og lagring er blevet bedre.”
Eller som IVBAM sammenfatter det:
“Hver producent har sin egen stil, men alle har højnet kvaliteten og investeret i markedsføring over for forskellige målgrupper og trends som f.eks. cocktails. Og da vin er på mode hos yngre, gælder det også hos Madeira producenterne.”
Vil satse mere på vinturisme
Selv om Madeira er et populært rejsemål, er enoturismen endnu ikke så udviklet. Jo, selvfølgelig besøger turisterne Madeirahusene, som har hjemme i Funchal– det gælder Borges, Pereira D´Oliveira og Blandy– men sammenligner man med besøgscentrene for portvinshusene i såvel Vila Nova de Gaia som Douro er niveauet et helt andet.
Længst fremme er Blandy og Madeira Wine Company, hvis lodge i hjertet af byen er flot istandsat og på charmerende vis kombinerer et arbejdende vinhus med et moderne besøgscenter. Blandy modtager endvidere besøgende og arrangerer events på Quinta Santa Luzia, der ligeledes ligger i Funchal. Quintaen leverer samtidigt druer til produktionen og er tilplantet med terrantez, verdelho, bual og sercial.
Også hos Borges og Pereira D´Oliveira er der jævnligt grupper på besøg, mens det kniber mere hos de firmaer, som har placeret sig i andre byer. Juan Teixeira fra Justino´s fortæller da også, at de overvejer at indrette et besøgscenter i Funchal for at fremme enoturismen.
IVBAM er enige i, at der er kommet mere opmærksomhed på enoturismen. “Vinturismen er en voksende trend og dermed også smagninger og besøg hos producenter og i vinmarkerne. Så investeringerne i vinturisme vil blive udviklet og markedsført både nu og i fremtiden,” lyder det fra instituttet.
Fakta om Madeira
Der er cirka 500 hektarer vinmarker med certificerede sorter på øen. Langt de fleste druer bruges til hedvin, men produktionen af bordvin er stigende. Mest plantede druesort er tinta negra efterfulgt af verdelho, som begge også bruges til bordvin. Derefter følger de andre kendte Madeira-sorter malvasia, boal, sercial samt lidt terrantez, men også bastardo, moscatel og touriga nacional samt internationale sorter. Rundt om findes også stadig ucertificerede sorter og hybrider. Jordbunden er gammel vulkansk jord, frugtbar og mineralsk.
Eksporten til Danmark har været nogenlunde stabil de seneste år og udgjorde i 2018 54.164 liter. Dette er dog langt mindre end i første halvdel af 1900-tallet, hvor Danmark efter sigende aftog godt en tredjedel af Madeira-produktionen.
Når der angives druesorter på etiketterne, skal 85% af druerne være af den pågældende sort. Men navnene udtrykker også en stil med forskellige sødmegrader:
- Sercial er tør eller ekstra tør
- Verdelho er halvtør
- Boal er halvsød
- Malvasia er sød
- Terrantez og tinta negra kan variere alt efter vinificering
Vinene er desuden opdelt i alderskategorier fra entry-level, som lagres i 3 år, over 5 (Reserve), 10, 15 og 20 år til 30, 40 og 50 års vine samt årstalsvinene Colheita (fra 5 år og op) og Frasqueira (fra 20 år og op). Dertil kommer særlige betegnelser som Rainwater og Solera.
Fem gode producenter
Blandy
Grundlagt i 1811 af John Blandy, som ankom til øen få år tidligere. I 1840 blev The Blandy Wine Lodges i Funchal erhvervet, og her er der i dag et flot besøgscenter. I 1925 tilsluttede Blandy sig Madeira Wine Association, og i dag ejer de majoriteten i Madeira Wine Company, som sammenslutningens navn siden blev ændret til. Foruden Blandy har Madeira Wine Company bl.a. også mærkerne Leacock, Miles og Cossart Gordon. Firmaet ledes i dag af Chris Blandy fra syvende generation af familien. Blandy ejer flere vinmarker, herunder Quinta Santa Luzia midt i Funchal.
Barbeito
Relativt ungt firma grundlagt i 1946 af Mario Barbeito Vasconcelos, som inden da arbejdede for Borges. Som andre producenter udgjorde bulkvin tidligere størstedelen af produktionen, men det skriftede fra 1990’erne, bl.a. i kraft af partnerskabet med den japanske Kinoshita familie, som var deres distributør og har været partner siden 1991. I 2008 flyttede de fra ejendommen tæt ved det legendariske Reid’s Hotel til de nuværende lokaliteter lige bag udsigtspunktet Cabo Girão. Stilen er i dag til den elegante side med høj syre. Producerer i alle aldre og har bl.a. høstet stor ros for deres 50-års vine.
Justino´s
Justino´s er i dag øens største producent af Madeira. Frankrig er det største marked, men her udgør 3 års vine 90% af importen. Derefter følger Tyskland, USA, Japan og Kina. Danmark er ikke et stort marked, men “et godt marked”, som salgschef Julio Fernandes udtrykker det. Justino´s blev etableret i 1870 og var familieejet frem til 1960’erne. I dag er den store spirituskoncern La Martiniquaise eneejer. Der laves vine i alle kategorier, men firmaet er især kendt for sine Colheitas og gamle Frasqueiras.
H.M. Borges
Familieejet producent grundlagt i 1877 af Henrique Menezes Borges, men som først udsendte vin i eget navn fra 1920’erne. På samme tid flyttede de ind i deres nuværende gamle og noget rustikke lodge i centrum af Funchal. I dag ledes firmaet af to efterkommere, kusinerne Isabel og Helena Borges. Tidligere solgte de meget bulkvin, også til Danmark. I dag udgør 3-års vine størstedelen af produktionen, men også ældre vine. Stilen er traditionel men balanceret. Borges er for tiden uden dansk importør.
Henriques & Henriques
Etableret i 1850 og blandt de få, der ejer egne vinmarker, som dog kun udgør en mindre del af behovet. I begyndelsen solgte de udelukkende vin til andre firmaer, der eksporterede, men da grundlæggerens to sønner (deraf dobbeltnavnet) tog over i 1912 begynde de at sælge vin under eget navn. Lå tidligere i Funchal centrum, men flyttede i 1994 ud til Câmara de Lobos, hvor de også har vinmarker. Ejes af tidligere partnere samt den store koncern La Martiniquaise, hvorfor der også har et vist samarbejde med Justino´s.
I alt er der otte producenter af Madeira. Foruden ovennævnte fem er det J. Faria & Filhos, Pereira D´Oliveira og Cooperativa Agricola do Funchal herunder Madeira Vintners, som består af en gruppe kvinder. Sidstnævnte importeres af Madeirahuset, en webshop kun med Madeira.
12 gode vine
Et udvalg af vine – prisvenlige som eksklusive – fra fem producenter
Barbeito Reserva (5 års) Malvasia
Vinmonopolet | 129,95 kr. tilbudspris: 99,95 kr. (50 cl)
Lys, orangebrun, tørrede frugter, grønne æbler, lidt mandel og honning samt lidt floragtig stil. Elegant, syrlig med tørrede og karameliserede frugter, tør og stringent stil, men dog sød. Lidt atypisk. Alk.: 19% 88
Barbeito Verdelho 10 års
Vinmonopolet | 409,95 kr., tilbudspris: 359,95 kr.
Gylden, ravfarvet med flot skær. Frisk næse med citrus, blomster, tørret abrikos, appelsinskal og lidt mandel. Behagelig i munden med abrikos, citrus og honning, fin syre, elegant, læskende med let tekstur, fin lang og tør hale. Alk.: 19,20% 92
Barbeito Malvasia 50 år O Japonês
Vinmonopolet | Ikke i dansk handel men anslået til 3.999,95 kr.
Mørk ravfarvet. Frisk og dyb næse med nødder og tørrede frugter, rosiner samt lidt krydderier. Flot struktur med tørrede frugter, abrikosmarmelade og krydderier, stor kompleksitet og fint balanceret med syre, slutter med en lang, lang flot hale. 97
Henriques & Henriques Finest Full Rich 5 års
Amka | 99,95 kr.
Blend af 80% tinta negra og 20% malvasia. Brun med orange og let grønlig kant. Tørrede frugter, figner, rosiner og nødder samt lidt røgede undertoner. Intens og god fylde i munden med mandel, nødder, marcipan og lidt balsamico, sød men med fin syre og derfor balanceret, lang hale. Alk.: 19% 89
Henriques & Henriques Malvasia 10 års
Amka | 179,95 kr. (50 cl)
Mørkt brun med orange kant og lidt grønligt skær. Valnødder, figner, hasselnødder og balsamico. Fyldig og intens i munden med tørrede frugter, nødder og balsamico, sødmen fint balanceret med høj syre, god og lang hale med syrebid. Alk.: 20% 92
Blandy 5 års Reserva
H.J. Hansen | ikke lagerført
Blend af boal og malvasia, lagret fem år på Canteiro-måden. Tawny brun med lys kant. Nødder og tørrede frugter, lidt vanilje, pænt krydret, lang hale med honning og fint syrebid. En fin og tilgængelig vin med nogen karakter. Alk.: 19% 89
Blandy Colheita 2014 Malvasia
H.J. Hansen | ikke lagerført
Orangebrun, lys i kanten med lidt grønt skær. Intens i næsen med honning og tørrede frugter. Tørrede frugter og fint krydret med lidt vanilje, fint balanceret, god hale med honning og fadnoter. Alk.: 19% 91
H.M. Borges Tinta Negra Colheita 2005
Ikke i dansk distribution
Ravfarvet med lys kant. Tørrede frugter og honning i næsen. Godt med syrebid, medium struktur, nødder, citrus, ikke så kompleks men med fin elegance, medium sød, balancerende syre og med tør hale. Alk.: 20% 90
H.M. Borges Verdelho Frasqueira 1993
Ikke i dansk distribution
Tappet 2017. Orangebrun til gylden tawnybrun. Fin næse med tørrede frugter, nødder og krydderier. Medium fyldig med god struktur og fin friskhed, tørrede frugter, honning og fint krydret, halvtør med fint balancerende syrebid, mellemlang let saltet ende. Alk.: 20% 93
Justino´s Boal 10 års
Laudrup Vin | 255 kr., tilbudspris 189 kr.
Mørk ravfarvet, orange kant. Tørrede figner, abrikos og karamel. Fyldig i munden med nødder, balsamico, tørrede frugter, valnød og balsamico, dejlig krydret med bl.a. muskat, høj syre. Alk.: 19% 91
Justino´s Frasqueira Terrantez 1978
Laudrup Vin | 4000 kr.
Mørk ravfarvet, lys grønlig kant. Figner, nødder og lidt citrus og appelsinskal i næsen. Nødder, karry og andre krydderier, flot balanceret med høj syre, medium sød, elegant og velstruktureret, nødder, karry og andre krydderier samt tørrede frugter, mineralsk og saltet med lang tør hale. Alk.: 20% 95
Justino´s Frasqueira Sercial 1940
Laudrup Vin | 6.100 kr. men udsolgt
Flot ravfarvet, lys kant. Ristede nødder, valnød, honning, tørrede figner og muskatnød i næsen. Krydret i munden med nødder, tørrede figner, tør og flot balanceret. En flot og overraskende ungdommelig vin. Alk.: 19% 96
