Hvidvin


Plantaranas 2020, Spanien.  4 stjerner.
Macabeo og sauvignon blanc. Fyldig meget floral vin med stenfrugt, citrus og blomsternoter i smagen. Pæn syre men lidt kluntet i udtrykket. Ved ikke om de to druer komplementerer hinanden så godt? 86
Alkoholprocent: 13%
Set hos Sprit&Co til 80 kr. Tilbudspris

 

Manciat-Poncet Macon-Charnay 2020, Frankrig.  5 stjerner. GODT KØB
Fyldig i udtrykket med abrikos og solmoden fersken. Koncentreret med masser af bærintensitet og en pæn syre. Pæn lang frugtig afslutning. Ganske fin hvid Bourgogne til prisen. 90
Alkoholprocent: 13%
Set hos thewinecompany.dk til 105 kr. Tilbudspris

 

Jakob Schneider Riesling Halbtrocken 2021, Tyskland.  5 stjerner. GODT KØB
Frisk og meget ligefrem riesling som  er drevet af frugten. Æbler, citrus og en fin syrerrig og sødmefuld afslutning. Simpel men fungerer flot. 89
Alkoholprocent: 11,5%
Set hos Jysk Vin til 85 kr. Tilbudspris  (1 l)


Neus Blanc 2020, Tyskland. 5 stjerner. GODT KØB 
Vin på primært weissburgunder med en smule chardonnay. Flot fyldig næse. Masser af grape, røde æbler med lette tropiske frugtnoter. Flot balanceret og især syren står flot. Ganske vellavet imødekommende vin. 89
Alkoholprocent: 12,5%
Set hos Mr. Ruby til 89 kr. Tilbudspris

 

Domaine de Champarlan Menetou-Salon 2020, Frankrig.  4 stjerner.
Pæn næse med lette ferskennoter som fortsætter i smagen pakket ind af en fin syre. Pæn balance og en fin frugtig afslutning. Fungerer pænt men heller ikke mere. 88
Alkoholprocent: 13%
Set hos Scandinavian Wine & Chocolate til 85 kr. Tilbudspris

 

Canaja Veneto Bianco 2021, Italien.  3 stjerner.
Lette ferskennoter i duften. Meget frugtig med en lidt bitter note i eftersmagen. Meget simpel med en noget kort smag. 84
Alkoholprocent: 13%
Set hos Kvickly, Superbrugsen til 50 kr. Tilbudspris

 

Picton Bay Sauvignon Blanc 2021, New Zealand.  4 stjerner.
Masser af hyldeblomst i næsen. Spinkel, syrerig og meget klassisk Marlborough sauuvignon blanc. Stikkelbær, citrus og blomster i smagen. Sprød fin afslutning. 88
Alkoholprocent: 13%
Set hos AMKA til 95 kr. Tilbudspris

 

El Pescador Sauvignon Blanc 2020, Spanien.  3 stjerner.
Lyse stikkelsbær i duften. Ikke specielt intens i smagen og fremstår lidt neutral i smagen. Savner mere sauvignon karakter og egentligt mere af det hele. 85
Alkoholprocent: 12%
Set hos Husted Vin til 116 kr. Tilbudspris

 

Domaine Ogereau Anjou en Chenin 2020, Frankrig.  4 stjerner.
Frisk og intens chenin blanc med licchi, tropisk frugt, citrus og flintede noter i smagen. Flot balance og en pæn sprød afslutning. 89
Alkoholprocent: 13,5%
Set hos Otto Suenson til 165 kr. Tilbudspris
 

 

Zind Humbrecht Pinot Gris Roche Calcaire 2020, Frankrig.  5 stjerner.
Fra kalkrige marker. Mørk med en krydret næse. I smagen abrikos, lime og sødmefulde florale noter. Masser af fylde og intensitet. En flot vellavet pinot gris som bør serveres til mad. Lang afslutning. 91
Alkoholprocent: 12,5%
Set hos Erik Sørensen Vin til 225 kr. Tilbudspris

 


Hain Goldtröpfchen Riesling Kabinett Feinherb 2020, Tyskland.  4 stjerner.
Let, spinkel og meget klassisk riesling kabinett med lyse abrikosnoter, citrus og flormelisnoter. Flot syre og fremstår frisk og klar. Savner måske lidt mere dybde. 88
Alkoholprocent: 10,5%
Set hos Baltzersen Vin til 105 kr. Tilbudspris

 
 

Black Canvas Abstract Sauvignon Blanc 2017, New Zealand.  5 stjerner.
Intense stikkelsbærnoter i duften. En fyldig og ganske kompleks sauvignon blanc med 14 mdr. modning på franske træfade. Flot dybde og en vellavet spændende vin. 91
Alkoholprocent: 13%
Set hos Winelovers.dk til 236 kr. Tilbudspris

 

Cantina Valle Isarco Grüner Veltliner 2021, Italien.  5 stjerner.  GODT KØB
Fra Alto Adige på den østrigske grüner veltliner. Fyldig og meget frugtigt udtryk. Hvide ferskner, citrus, hvid peber pakket ind af en fin syre og let frugtsødme. Imødekommende ganske pæn vin. 89
Alkoholprocent: 13,5%
Set hos Kobaj.dk til 92 kr. Tilbudspris

  

Lungarotti L’Um 2021, Italien.  4 stjerner.
Blend af vermentino og chardonnay fra Umbrien. Frisk og ganske vellavet med masser af melon, fersken og krydderier i smagen. Flot lang og let bitter afslutning. En madvin! 89
Alkoholprocent: 13%
Set hos Vin&Velsmag til 125 kr. Tilbudspris

 


DSF Private Collection Riesling 2020, Portugal.  3 stjerner.
Ikke ofte jeg smager riesling fra Portugal og jeg synes ikke helt man er der endnu. Måske er klimaet for varmt for druen ? Meget mørk, let oxideret i udtrykket med stenfrugt noter. Savner syren og vinen fremstår noget flad. Tung og ikke engang til mad fungerer det rigtigt. 84
Alkoholprocent: 12,5%
Set hos Nordjysk Vinimport til 98 kr. tilbudspris

 

Mousserende
 

Domaine Dame Jeanne Prémices Extra Brut NV, Frankrig.  4 stjerner.
Vin på pinot noir fra det nordligste Bourgogne lavet på den traditionelle metode men med kun ganske lidt svovl. Føles tør med fersken, nedfaldspærer, gær, citrus og toast. Flot balanceret med en fin intensitet og længde. Men også sin helt egen spændende stil! 91
Alkoholprocent: 12%
Set hos Bichel til 240 kr. Tilbudspris

Rosé

 

Los Vascos Rosé 2019, Chile.  4 stjerner.
Masser af jordbærnoter i duften. En frugtig og imødekommende rosé med masser af røde bærnoter og lyse krydderier. Fin balance og frugtig afslutning. 88
Alkoholprocent: 13,5%
Set hos Skjold Burne til 85 kr. Tilbudspris


Mascota La Mascota Rosé 2020, Argentina.  4 stjerner.
Lys og meget let rosé med ribs og jordbærnoter i smagen. Pænt lavet men savner lidt mere frugt. 86
Alkoholprocent: 12,5%
Set hos Kvickly, Superbrugsen til 50 kr. Tilbudspris


Colombelle Selection Rosé 2021, Frankrig.  4 stjerner.
Ribsnoter i duften. En spinkel syrlig rosé med lyse røde bær. Citrus og blomsternoter i smagen. Noget simpel men fungerer. 87
Alkoholprocent: 11,5%
Set hos Erik Sørensen Vin til 65 kr. Tilbudspris


Raggiante Rosé Frissante NV, Italien.  3 stjerner.
Let perlende med ribsnoter i duften. Spinkel og noget vandig i udtrykket især når man kommer forbi boblerne i smagen. Meget simpel ! 83
Alkoholprocent: 11%
Set hos Coop365 til 40 kr. Tilbudspris


Note Bleau Rosé 2021, Frankrig.  4 stjerner.
Klassisk Provence rosé i den lettere ende. Pæne røde bærnoter, citrus og let krydret i eftersmagen. Vellavet med en mellemlang afslutning. 88
Alkoholprocent: 12,5%
Set hos Philipson Wine til 70 kr. Tilbudspris


Cimarosa Zinfandel Rosé 2020, Californien.  4 stjerner.
Masser af solmodne jordbær i duft og smag. Sødmefuld og nærmest som saftevand. Meget simpel men klassisk blush! 85
Alkoholprocent: 10%
Set hos Lidl til 45 kr. Tilbudspris

Rødvin


Kilikannon Killerman’s Run Shiraz 2019, Australien.  5 stjerner.  GODT KØB
Mørke varmt krydrede noter i næsen. Klassisk shiraz med tæt frugt men pakket ind af en fin syre og fremstår derfor frisk og ganske imødekommende. Pæn lang krydret afslutning. 90
Alkoholprocent: 14,5%
Set hos Theis Vine til 120 kr. Tilbudspris


Rossignol Cote de Beaune Clos de Pierres Blanches 2018, Frankrig.  4 stjerner.
Mørk krydrede noter i duften. Forholdsvis fyldig pinot noir med kirsebærnoter, krydderier og vanilje i smagen. Anelse rustik i udtrykket. Pæn intensitet. 89
Alkoholprocent: 13%
Set hos Supervin til 200 kr. Tilbudspris


Propiedad H. Remondo 2020, Spanien.  5 stjerner. UGENS BEDSTE VIN
Vin fra Palacios hånd i den mere moderne Rioja stil hvor frugten taler mere end fadet. Lys med røde bærnoter. Meget elegant og nærmest burgundisk i udtrykket. Flot struktur med en lang let krydret smag. 93
Alkoholprocent: 14,5%
Set hos Vinspecialisten til 359 kr.


Cellier des Princes Chateauneuf-du-Pape 2019, Frankrig.  5 stjerner.
Lys, let og imødekommende med masser af brombær, peber og krydrede noter. Vellavet og domineret af grenache hvilket giver en god saftighed til vinen. 92
Alkoholprocent: 15%
Set hos Winefriends til 219 kr. Tilbudspris


Domaine Mur Mur Ium Le retour 2020, Frankrig.  4 stjerner.
Grenache og syrah fra det sydfranske. Mørke krydrede nærnoter i duften. Pæn koncentration og intensitet med brombær, sort peber og varme krydderier. Flot balance og længde. 88
Alkoholprocent: 14,5%
Set hos Holte vinlager til 89 kr. Tilbudspris


Divina Proporcion Loquillo Tinto NV, Spanien.  4 stjerner.
Tempranillo og cabernet sauvignon fra det vestlige Spanien. Mørk og kraftig i udtrykket med brombær, tobak, urter og krydderier i smagen. Anelse bitterhed og tørhed i eftersmagen. 88
Alkoholprocent: 14%
Set hos AndrupVin til 99 kr. Tilbudspris


Wynns Coonawarra Shiraz 2020, Australien.  4 stjerner.
Varm krydret næse. Masser af sorte bærnoter, tobak og vanilje men pakket ind med en pæn syre som giver friskhed til vinen. Slutter lidt kort dog. 88
Alkoholprocent: 14,4%
Set hos MENY til 80 kr. Tilbudspris


Colombia Winery Merlot 2016, USA.  4 stjerner.
Modne noter i duften. Solmoden i udtrykket med en pæn koncentration. Savner lidt mere syre og friskhed. Lige på nippet til at blive marmeladeagtig. Men flot intensitet og længde. 88
Alkoholprocent: 14%
Set hos Udvalgte MENY, Kvickly og Superbrugsen til 100 kr. Tilbudspris


Allegrini Corte Giara Ripasso 2019, Italien.  5 stjerner. UGENS BEDSTE KØB
Masser af tobak og krydrede noter i næsen. En flot og vellavet vin med masser af ripassokarakter med tørrede frugter, rosinpræg og vanilje. Imødekommende med en flot lang afslutning. 90
Alkoholprocent: 13,5%
Set hos MENY til 100 kr. Tilbudspris


Chateau La Jorine 2016, Frankrig.  4 stjerner.
Merlot dreven vin fra Lussac Saint Emilion. Pæn koncentration og meget klassisk i udtrykket med sorte bær, tobak og vaniljenoter. Pæn koncentration og modenhed af druerne. Ganske habil Bordeaux til prisen. 89
Alkoholprocent: 14%
Set hos kulturvin til 110 kr. Tilbudspris


Finca Meryos Reserva 2018, Spanien.  5 stjerner.
Mørke bærnoter i duften. Koncentreret vin med brombær, mocca, mørk chokolade og vanilje i smagen. Klassisk vellavet Ribera del Duero med en del fad men hvor frugten også kan stå i mod det. 91
Alkoholprocent: 14%
Set hos Sprit & Co til 220 kr. Tilbudspris


Passe Colline Ventoux 2020, Frankrig.  4 stjerner.
Krydret næse. Pæn klassisk Rhône med masser af bærintensitet, varme krydderier og sorte peber noter i smagen. Imødekommende pænt lavet vin med en krydret afslutning. 88
Alkoholprocent: 14%
Set hos koegevinhandel.dk til 70 kr. Tilbudspris


Losada 2019, Spanien.  5 stjerner. GODT KØB
Let og frugtig mencia fra Bierzo i det nordspanske. Masser af blommenoter, lakrids, peber og krydderier. Kølig i stilen og virker let trods de 14,5% alk. Vellavet vin med en pæn saftig afslutning. 89
Alkoholprocent: 14,5%
Set hos Irma til 75 kr. Tilbudspris


Louis Jadot Les Petites Pierres Bourgogne 2020, Frankrig.  4 stjerner.
Mørk krydret næse. Masser af skovbær, krydderier og strejf vanilje i smagen. Savner lidt mere dybde og længde. 88
Alkoholprocent: 13%
Set hos Kjær & Sommerfeldt til 149 kr. Tilbudspris


Arnaud Baillot Santenay 1. Cru Les Grandes Lignes 2020, Frankrig.  5 stjerner.
Mørk og krydret i udtrykket med masser af skjovbær, lakrids, peber og vanilje noter i smagen. Flot balance og intensitet. Man fornemmer et varmt år. Lang lidt varm afslutning. 91
Alkoholprocent: 13,5%
Set hos Laudrup Vin til 349 kr. Tilbudspris


Son Vich de Suprema Costers de Tramuntana 2015, Spanien.  5 stjerner.
Enkeltmark fra det nordlige Mallorca. Modenhed fornemmes. Saftigt udtryk med sorte kirsebærnoter, tobak, krydderier og vanilje. Blød og rund med en fin dybde og lang krydret afslutning. 92
Alkoholprocent: 14%
Set hos lavina.dk til 160 kr. Tilbudspris


Carlo Revello & Figli Barolo 2015, Italien.  5 stjerner.
Lys, tannisk i udtrykket med modne krydrede noter. Sorte let syltede kirsebær, kamfer, tobak og vanilje i smagen. Flot struktur med en let tør men lang krydret eftersmag. 92
Alkoholprocent: 14,5%
Set hos Vinmonopolet til 300 kr. Tilbudspris