Jeg har fra første færd haft et specielt forhold til Michter’s (som i øvrigt udtales ”Mikters”). Det gælder ikke kun de produkter, de laver– men også de mennesker, der arbejder i virksomheden. Da jeg tilbage i 2017 legede med tanken om at skrive en bog om amerikansk whiskey, kontaktede jeg alle de store producenter via deres “info@” e-mail adresse, idet jeg senere samme år skulle på min første rejse til Kentucky. Som du sikkert kan forestille dig, så havde jeg ikke de store forhåbninger til, at der var nogen, der skrev tilbage. Det gjorde Michter’s faktisk, og deres salgsdirektør kopierede den administrerende direktør, deres Master Distiller, deres “Master of Maturation” og to andre personer på svaret.
Figur 4-01: Det var dette syn der ventede os efter rundvisningen hos Michter’s
Det endte med den vildeste rundvisning nogle måneder senere, hvor min kone, min datter og jeg blev vist rundt i over to timer af deres nuværende Master Distiller, Dan McKee, på deres Shively lokation, der ikke er åben for offentligheden. Rundvisningen blev afsluttet med en smagning, hvor vi prøvede alle deres produkter, inklusive 20 års, 25 års og deres topprodukt “Celebration Mash”, der produceres i ufatteligt små mængder. Jeg var i den syvende himmel! Det, der gjorde mest indtryk, var dog de detaljer, jeg fik under selve rundvisningen, og det gik op for mig, at de brugte utroligt meget “krudt” på at sikre kvaliteten. Det har jeg altid respekteret dem for, og jeg er imponeret over, at jeg aldrig har fået et dårligt Michter’s produkt. Nedenfor får du en lyngennemgang af deres historie– og så runder jeg lige nogle af de ting, de gør for at øge kvaliteten. Afslutningsvis får du en oversigt over deres fire standardprodukter, der kan findes de fleste steder.
Historien – kort fortalt
De hele startede i 1753, hvor John Shenk grundlagde et destilleri i staten Pennsylvania, der lavede rye whiskey. Omkring 1850 sælger Shenk destilleriet til Abraham Bomberger, og “Shenk’s Distillery” blev således til “Bomberger’s”. Da forbudstiden startede i 1920, gik Bomberger’s konkurs, præcis som stort set samtlige af de andre whiskeyproducenter. Efter forbudstiden sluttede i 1933, genåbnede destilleriet, men det levede en omtumlet tilværelse i mange år med skiftende ejere. På et tidspunkt i løbet af 1950’erne finder den daværende ejer på at lave et produkt, han kaldte for “Michter’s Original Sour Mash Whiskey”. Navnet Michter’s havde han lavet ved en sammensætning af navnene på hans to sønner, Michael og Peter. Siden skiftede destilleriet igen hænder et par gange, og i 1989 måtte man smide håndklædet i ringen og indgav konkursbegæring. 80’erne var en meget dårlig periode for amerikansk whiskey, og Michter’s var altså en af ofrene for denne tid. Et par år senere købte en virksomhed med Joseph Magliocco i spidsen rettighederne til navnet og gik i gang med at genrejse Michter’s til fordums styrke– denne gang i Kentucky. Begge mænd havde mange års erfaring inden for vin og spiritus, herunder erfaring med produktion af whiskey. I dag er Michter’s efterhånden ved at være en af de store spillere på markedet og har nu tre lokationer i Kentucky.
Fokus på kvalitet i produktionen
For at denne artikel ikke skal blive alt for lang har jeg valgt at fokusere på fem områder og beskrive dem ret kort. Det ene område (Barrel Entry Proof) er dog beskrevet i en separat artikel andetsteds her i bladet.
Produktionen af deres træfade. De har valgt at lagre de rå træstave under åben himmel i meget lang tid. Industrinormen er omkring tre måneder, men Michter’s lagrer dem i minimum 18 måneder– og op til 60 måneder– inden de skal bruges i tønderne. Denne proces kalds også for “wood seasoning” og er noget, som alle producenter gør, men fem år er ekstremt lang tid. Når træstavende ligger under åben himmel, så sker der en naturlig (og nødvendig) tørring af træt, hvor mængden af vand reduceres til omkring en sjettedel. Næsten lige så vigtigt nedbryder lagringen under åben himmel de naturligt forekommende mikroorganismer, og nogle af de “uønskede” elementer i træet. Det drejer sig bl.a. om tanniner (som man kender fra rødvin), der kan afgive bitterhed, og som typisk ikke er noget man ønsker.
Toasting. Michter’s har fra første færd benyttet sig af den såkaldte “toasting” teknik, som kort fortalt går ud på at varme tønderne op igennem et længere stykke tid, inden de bliver brændte/forkullede indvendigt. Forkulningsprocessen kaldes også for “charring”, og der er stor forskel på toasting og charring. Toasting tager typisk ret lang tid (over en time er ikke uhørt) ved lav varme; hvorimod charring kun tager sekunder, men ved intens høj varme, i form af åben ild. Både toasting og charring går ud på at gøre de naturlige sukkerstoffer i træet mere tilgængelige for den whiskey, der bliver hældt på fadene. Toasting er blevet mere populær de seneste år, da det giver langt flere muligheder for at eksperimentere end med charring. Michter’s har ikke opfundet denne teknik men er en af dem, der bruger allermest tid på at forfine teknikken– og frigiver til tider endda produkter, der har fået navn efter metoden.
Lav “Barrel Entry Proof”. Dette emne er lidt teknisk, og jeg har ikke mulighed for at beskrive det i detaljer her, men du kan få disse detaljer i den separate artikel. Kort fortalt er Barrel Entry Proof indholdet af alkohol i den ikke-lagrede whiskey (det, som man også kalder “new make” eller “white dog”), og som kommer ned i tønderne. Det er tilladt at gå helt op til 62,5%– hvilket mange af de store producenter gør– men Michter’s har valgt 51,5%. Jo lavere procent, jo flere tønder skal der bruges– og jo dyrere bliver det. En lavere Barrel Entry Proof gør, at man ikke skal fortynde det endelige produkt så meget, og en mindre fortynding giver et bedre produkt.
Heat cycling. Dette går kort ud på at imitere årstiderne, eller helt specifikt at få mere end fire årstider på et år. Når temperaturen stiger om sommeren, så stiger trykket inde i tønderne, og whiskeyen bliver presset ud i træet. Mens whiskeyen er i træet, henter den en masse gode sukkerstoffer ud– og det giver både smag og farve. Michter’s øger og sænker løbende temperaturen i deres lagerbygninger, og det er det man kalder “heat cycling”. Det skulle efter sigende give bedre whiskey hurtigere– og det giver jo mening. Det er dog en teknik, som ikke alle billiger, da kritikerne synes, at man ikke bør snyde moder natur på denne måde.
Chill filtering. Uha-da-da! Her er der tale om et potentielt minefelt. “Chill filtering”, eller koldfiltrering på dansk, er en proces, der filtrerer urenheder væk i den færdige whiskey. Der er visse urenheder, der er specielt synlige, hvis whiskeyen bliver kold, og det mener de fleste producenter at man ikke rigtigt kan være bekendt at have i produkterne. De køler derfor whiskeyen ned til omkring nul grader celsius, hvor urenhederne begynder at samle sig og således er nemmere at filtrere bort. Der er dog mange, der (med rette) påpeger, at koldfiltrering også filtrerer smagsstoffer væk. Du vil derfor se en del af de bedre produkter, der skriver “non-chill filtered” på deres etiket for dermed at appellere til den oplyste forbruger. Michter’s bruger derfor enorm energi på at justere filteringsprocesserne, så de gode smagsstoffer forbliver intakte, mens man fortsat fjerner de uønskede ting. Da jeg fik min rundtur på stedet i 2017, var det en af de ting, der overraskede mig mest.
Så med andre ord: De bruger en del krudt på kvalitet. Man kan selvfølgelig diskutere deres strategi omkring heat cycling og chill filtering– men jeg elsker producenter, der bliver ved med at investere og eksperimentere for at få bedre kvalitet. Deres to mottoer er “It’s all about the Whiskey” og “Cost be damned!”, og det er ret cool i min optik.
Figur 4-02: Fra venstre: Master Distiller Dan McKee, undertegnede, min gode ven Linus Jonsson og Master of Maturation Andrea Wilson
Deres fire standardprodukter
De fire standard produkter er en del af deres “US*1” serie (udtales “US number one”) og er de produkter, der kan købes de fleste steder i Danmark. Ud over disse fire produkter kan man til tider finde deres 10-års udgaver på hylderne; men de resterende Limited Edition udgaver er reelt umulige at købe i Danmark. Oprindeligt blev al deres whiskey produceret på andre destillerier, men man er nu i fuld gang med at overtage produktionen fuldstændigt i eget regi. Den whiskey, du i dag køber, har formodentlig både egenproduceret whiskey og whiskey fra eksterne producenter i sig. Mit gæt er, at man allerede om et år eller to vil være selvforsynende, på trods af at efterspørgslen er enorm. De producenter, der de sidste år har lavet whiskey på Michter’s vegne, har dog gjort det efter Michter’s egen opskrift; og det er årsagen til, at man har kunnet holde smagsprofilerne konsistente.
Figur 4-03: De fire produkter i US*1 serien
US*1 Kentucky Straight Rye
Klassifikation: Straight Rye Whiskey
Alder: Ukendt, dog mindst 4 år og formodentligt 5-6
ABV: 42,4%
Kornblanding: Ukendt, men dog minimum 51% rug
Single Barrel: Ja
US*1 Kentucky Straight Bourbon
Klassifikation: Straight Bourbon Whiskey
Alder: Ukendt, dog mindst 4 år og formodentligt 5-6
ABV: 45,7%
Kornblanding: Ukendt, men dog minimum 51% majs
Single Barrel: Nej (dog er deres batches på kun 20 fade)
US*1 American Whiskey
Klassifikation: Whiskey
Alder: Ukendt, dog mindst 4 år
ABV: 41,7%
Kornblanding: Ukendt
Single Barrel: Nej
US*1 Sour Mash
Klassifikation: Whiskey
Alder: Ukendt, dog mindst 4 år og formodentligt 5-6
ABV: 43%
Kornblanding: Ukendt
Single Barrel: Nej
Fakta om Michter’s
Lokation: Louisville, Kentucky
Ejet af: Chatham Imports, New York
Direktør: Joseph Magliocco
Master Distiller: Dan McKee
Grundlagt: 1753 – genstartet efter konkurser i 1990’erne
Dansk importør: Sprit & Co
Mere info: www.michters.com
