I det nordlige Spanien finder man en række af de absolut bedste hvidvine i Spanien. Et af områder er Rueda. De fleste marker er centreret rundt om byen Rueda. Et forholdsvis fladt plateau i 600 til 780 meter højde og med Duero-floden løbende igennem. Jorden er løs lerjord med en del sten, som gør den luftig og veldrænet. Jorden har en karakteristisk brun farve og er rig på kalcium og magnesium. Endvidere er der et højt kalkindhold. En jordbund, som er velegnet til grønne druer.

Den lokale drue verdejo dominerer, men senest er man også begyndt at satse en del på sauvignon blanc, der bruges i blandinger, samt viura, som især bruges i de billigere vine. Vinene er generelt meget sprøde med en høj syre, og typisk findes smagen af grønne æbler, melon, græs og mineralitet.

Rueda besluttede i 2019 nye regler. Blandt andet en helt betegnelse for Premium vine: ‘Gran Vino de Rueda’. I henhold til de nye DO-reglerne vil nye vine Gran vino de Rueda være fremstillet fra vinstokke, der er mindst 30 år gamle og har et lavt udbytte – højst 6.500 kg druer pr. hektar.

Mario Muñoz Blanco fra Consejo Rueda vil gennemføre smagningen og der skal smages på 7-8 vine fra området. Smagningen vil gennemføres på engelsk.

Vinene der skal smages:

Rodriguez & Sanzo bajo velo gran vino de rueda 2020

Castelo de medina prefiloxerico gran vino de rueda 2020

Diez siglos fermentado en barrica gran vino de rueda 2020

Cuatro rayas longverdejo viñedos centenarios gran vino de rueda 2020

Caserío de dueñas verdejo superior 2019

V-1863 – rueda verdejo 2021

Eresma verdejo sobre lías 2021

Emina espumoso brut nature nv

Der er kun få pladser, så det er med at være hurtig med sin tilmelding. Vær opmærksom på at billetprisen inkluderer adgang til Den Spanske Vinfestival.

Tema : Gran Vino de Rueda

Dato : Lørdag d. 17. september kl. 16.30-17.30

Sted: Salen, Vestergade 28, 1471 København k (indgang fra Vestergade ved siden af boghandleren i porten)

Pris : 320 kr. som samtidig giver adgang til Den Spanske vinfestival lørdag enten fra kl. 14.00-16.30 eller kl. 17.30-20.00.

Køb din billet her.