Man kan næsten ikke få armene ned i Argentina efter endnu en fremragende vinhøst. For fjerde år i træk. Året startede med et køligt tørt forår. Det betød udfordringer for marker som ikke kunstvandes. Frost ramte i oktober og november under knopskydningen især i Uco Valley. Det betød, at enkelte områder så en nedgang i produktionen af druer på i gennemsnit omkring 10%. I løbet af sommeren kom der en del regn men den var koncentreret omkring få uger så der ikke var risiko for rådangreb. Det var dog mest de grønne druer som høstes tidligere som var udsat og beslutningen omkring høsttidspunkt kan vise sig at være kritisk for kvaliteten af hvidvinene. Marts og april var forholdsvis tørre med en del sol, hvilket betød de røde druer modnede flot. De første analyser viser da også en perfekt balance mellem syre, sukkerindhold og den fenoliske modning, hvilket indikerer årgangen også vil være en årgang man kan gemme. Der var dog en smule frost i slutningen af marts i Uco Valley, hvilket er meget sjældent det sker. På det tidspunkt var 90% af druerne dog høstet men resten skete der stor skade med.

Argentina er især kendt for sine vine på malbec druen, men også torrontes som primært dyrkes i Calchaquí, hvor man også så en flot årgang og især for de grønne druer som fremstår med en flot sprød syre grundet det lidt køligere vejr.

Også i Patagonien var man godt tilfreds med høsten og danske Hans Vinding Diers fra Bodega Noemía fortæller, at en kombination af et lunt forår samt en sommer med varme dage og kølige nætter betød af druerne modnede perfekt.