Vi har testet 63 zweigelt
Zweigelt er et kryds mellem druerne blaufränkisch og sankt laurent, som blev lavet i 1920 af professor Fritz Zweigelt og på det tidspunkt blev kaldt rotburger. De senere år er man dog begyndt at tage druen mere alvorligt og begyndt at arbejde med hele klaser i fermenteringen samt mere brug af fade både i fermentering og modning. Det giver vine med mere struktur og dybde. Men også vine, som med fordel kan gemmes, inden de nydes. Zweigelt giver generelt frugtige vine med bløde tanniner. Det er letdrikkelige vine med smag i retning af modne jordbær. I Carnuntum, hvor druen dominerer, lanceres den som regel under navnet Rubin Carnuntum, som er altid gengivet på etiketten for at hylde det lokale islæt.
Det er den mest udbredte røde drue i Østrig og udgør næsten 14% af al vin og over 6.200 hektarer er i dag plantet med druen. Primært i de varmere områder omkring Carnuntum og Burgenland. Generelt er det en lettere vin i udtrykket, domineret af røde bær. Ikke de store tanniner, og den kan ind imellem godt forveksles med pinot noir. Hovedparten er lavet til at blive drukket som unge, men flere bedre producenter er begyndt at arbejde med fadlagring og med at benytte druen i blend med druer som blaufrankisch, merlot og cabernet sauvignon.
En række vine fra området på zweigelt gav et godt indtryk af, at stilen er ændret og vinene mere seriøse end tidligere. Og mens jeg primært af svoret til blaufränkisch, må jeg sige, at zweigelt især de sidste 2-3 år er kommet godt efter det, og bestemt vine, der er interessante at kigge mod. Det viste smagningen med tydelighed, og der var mange rigtigt imødekommende vine med en høj drinkability faktor.
Bründlmayer Zweigelt Reserve 2017, Niederösterreich TESTVINDER
Jysk Vin | 129 kr. tilbudspris
Dejlig dyb og indbydende næse med kirsebær og diskrete noter af mandler. I smagen er den meget frugtstyret, frisk og virkeligt et behageligt bekendskab med en fin syre, som styrer det hele på plads. Alk.: 13% 92
Glatzer Ried Haidacher Zweigelt 2017, Carnuntum
BSJ Vine | ca. 200 kr.
Tæt og koncentreret vin med masser af sorte bær, lakrids og toast i smagen. Flot balanceret med en lang afslutning. Alk.: 13,5% 92
Anton Bauer Alte Reben Zweigelt 2015, Wagram
Otto Suenson | 179 kr.
Moden med svampe og moden frugt i næsen. Blød og rund og absolut klar nu med skovbær, champignon, tobak og let fadpræg. Pænt balancet med en flot lang afslutning. Alk.: 14% 92
Hajszan Neumann Nussberg Zweigelt 2017, Wien
Løgismose | 174 kr.
Meget lækker, lidt mild og undertrykt næse, men med masser af frugt. Virkelig lækker næse. Flot balance i smagen med en god tyngde, som understøttes. Alk.: 12,5% 91
Markowitsch Ried Kirschweingarten 2018, Carnuntum
Supervin | ukendt pris
Tæt og koncentreret udtryk. Masser af sorte bær, toast og vilde krydderier. Bør gemmes men med flot potentiale. Alk.: 13,5% 91
Johan Gisperg Zweigelt Reserve 2018, Thermenregion
MJ Vine | ukendt pris
Saftig og imødekommende vin med masser af umiddelbar frugt i duft og smag. Velbalanceret med en fin afslutning. Alk.: 13,5% 91
Kracher Zweigelt 2018, Burgenland BEDSTE KØB
Philipson Wine | 110 kr. tilbudspris
Noget fadpræg og animalske noter i duften. Flot balance og en vin, der vil og kan meget. Lang afslutning. Alk.: 13,5% 91
Lenz Moser Blauer Zweigelt 2019, Burgenland
Føtex | ukendt pris
En del fadpræg. Koncentreret og en vin, der har ambitioner. Stadig meget ung og bør gemmes nogle år. Alk.: 13% 91
Anton Bauer Alte Reben Zweigelt 2018, Wagram
Otto Suenson | 179 kr.
Koncentreret med masser af fadpræg. Nærmest sort i farven med intense bær i smagen. Flot balance. Alk.: 14% 91
Schloss Gobelsburg Zweigelt Reserve 2016, Niederösterreich
Bichel | 295 kr.
En lille smule bitterstoffer i smagen, som dog spiller fint op til frugten. God syrebalance og dermed friskhed. Alk.: 13,5% 90
Scheiblhofer The Zweigelt Ried Prädium 2019, Burgenland
Ukendt | ca. 150 kr.
Fin dyb og balancerede næse. Med klassiske noter af kirsebær, lidt mandler og moreller. Flot balance i smagen, masser af tørstof men udmærket balanceret af syren. Alk.: 14% 90
Markowitsch Rubin Zweigelt 2019, Carnuntum
Supervin | 130 kr. tilbudspris
Flot og meget harmonisk i smagen med god balance mellem frugten og syren. Alk.: 13,5% 90
Artisan Wines Zweigelt Reserve 2018, Neusiedlersee
KC Vinimport | 159 kr.
Masser af sorte bær i duften. Pæn koncentration og meget frugtigt udtryk, uden de store dikkedarer. Pæn og krydret afslutning. Alk.: 13% 90
Netzl Rubin Zweigelt 2017, Carnuntum
Vinpusheren | 150 kr.
Mørk i udtrykket med intense skovbærnoter. Pænt balanceret og en vis tyngde og dybde i vinen. Alk.: 13,5% 90
Petra Unger Zweigelt 2018, Niederösterreich
Vinmonopolet | 130 kr. tilbudspris
Saftig med et frugtigt udtryk af røde kirsebær, lakrids og krydderier. Imødekommende med en fin balance og længde.
Alk.: 13% 90
Tement Zweigelt 2013, Südsteiermark
Philipson Wine | ukendt pris
Flot og dyb frugt, med meget klassiske noter af kirsebær og blommer. Vellavet vin. Alk.: 12,5% 90
Glatzer Zweigelt Dornenvogel 2018, Carnuntum
BSJ Vine | ca. 120 kr.
Masser af jordbærnoter i duften. Imødekommende og saftig med en fint krydret smag og pæn længde. Alk.: 13,5% 90
Kellermeister Reserve Zweigelt 2019, Niederösterreich
Philipson Wine | ukendt pris
Tydeligt fad i næsen med kokos som det dominerende element. I smagen hænger det bedre sammen, og frugten kommer lidt længere frem i samspil med fadet. Alk.: 13,5% 90
Schneider Zweigelt 2019, Niederösterreich GODT KØB
Dio Vino | 79 kr.
Varme krydrede noter i duften. Flot koncentrationen og pæn dybde med masser af varme, sorte bær og vaniljenoter. Flot længde. Alk.: 12,5% 90
Lenz Moser Blauer Zweigelt 2018, Burgenland
Føtex | 99 kr.
En del fadpræg. Pæn koncentration og masser af intense bærnoter. Meget blød, rund og imødekommende. Pæn frugtig afslutning. Alk.: 13% 90
Christoph Bauer nur Zweigelt 2019, Niederösterreich GODT KØB
ViniMondo | ca. 80 kr.
Flot og intens næse. Imødekommende med en flot koncentration. Flot fadintegration og en ganske flot vin. Alk.: 13,5% 89
Rabl Zweigelt Titan 2018, Niederösterreich
Glud Vine | ukendt pris
Let frugtigt udtryk. Meget ligefrem og imødekommende med masser af bærintensitet i smagen. Alk.: 14% 89
Umathum Ried Hallebühl Zweigelt 2016, Burgenland
Laudrup Vin | ukendt pris
Frugtigt udtryk med boysenbær, lakrids og krydderier i smagen. Lidt tør men pæn koncentration. Alk.: 13% 89
Pfaffl Sandstein Zweigelt 2020, Niederösterreich
Skjold Burne | 140 kr.
Dyb og fin næse, med masser af frugt samt flotte noter af sure kirsebær. God længde og en rigtigt godt styret syre. Flot vin. Alk.: 13% 89
Pfaffl Zweigelt Burg Reserve 2019, Niederösterreich
Skjold Burne | ukendt pris
Lidt mere dybde med noter af solbær og mørke kirsebær. Virker en lille smule for alkoholtung og savner måske lidt friskhed. Alk.: 14% 89
Rabl Blauer Zweigelt 2019, Niederösterreich
Glud Vine | ukendt pris
Solmodne, sødmefulde bær i duft og smag. Imødekommende og ligefrem vin med en flot balance og pæn intensitet. Høj drinkability! Alk.: 13,5% 89
Grassl Ried Schüttenberg Zweigelt 2018, Carnuntum
VinoTheket | ukendt pris
Fadet ligger langt fremme i næsen her men i fin balance med frugten. Spiller flot sammen og i rigtig god balance. Vel lavet og afstemt. Alk.: 13,5% 89
Zuschmann Schöfmann Zweigelt Hölle 2016, Niederösterreich
Propperiet | 179 kr. tilbudspris
En del fad fornemmes. Pæn koncentration med solmodne bærnoter, mineralske noter, lakrids og vanilje. Pæn intensitet men en anelse tørhed i afslutningen.
Alk.: 13% 89
Schloss Bockfliess Zweigelt 2020, Niederösterreich GODT KØB
Holte Vinlager | 100 kr. tilbudspris
Fine noter af kirsebær og blommer i næsen. I smagen er den lidt spinkel med en frisk syre og en udmærket længde på frugten. Ikke en stor vin, men vellavet. Alk.: 13% 89
Winzer Krems Blauer Zweigelt 2017, Niederösterreich GODT KØB
Philipson Wine | 100 kr. Tilbudspris
Elegant og frugtstyret, med en udmærket balance. Lidt kort, men kan noget. Alk.: 14,5% 89
Johanneshof Reinisch Zweigelt 2018, Thermenregion
Vinoble | 135 kr.
Masser af bærintensitet og en flot og vellavet vin. Men også ligefrem og ikke så dyb. Saftig afslutning. Alk.: 13% 89
Feiler-Artinger Zweigelt 2018, Burgenland
Vinspecialisten | 129 kr.
Mørke krydrede noter i duften. Kærnemælkspræg i smagen med blomme og lette krydderier. Meget ungdommelig i udtrykket.
Alk.: 12,5% 89
Anton Bauer Feuersbrunn Zweigelt 2018, Wagram
Otto Suenson | ukendt pris
Frugtigt udtryk og imødekommende saftig med røde bær og lette krydderier. Pæn afslutning. Alk.: 13,5% 89
Schloss Gobelsburg Zweigelt 2018, Niederösterreich
Bichel | 90 kr. tilbudspris
Meget frugtig og ligefrem vin med jordbær, røde kirsebær og lette krydderier i smagen. Medium koncentration, pæn balanceret med en fin let krydret afslutning.
Alk.: 12,5% 89
Zantho Zweigelt 2019, Burgenland
Tnv-vin.dk | 129 kr.
Pæn, frugtig og ligefrem vin. Lidt stikkende syre men ellers meget ligefrem med en sprød afslutning. Alk.: 13% 88
Souveräner Malteser Ritterorden Blauer Zweigelt 2018, Niederösterreich
Føtex | ukendt pris
Frugtigt udtryk. Velbalanceret vin med en pæn intensitet og koncentration. Masser af røde bær og krydrede noter. Alk.: 13% 88
Johan Gisperg Zweigelt 2019, Thermenregion
MJ Vine | ukendt pris
Måske lidt kort i næsen, men med fine, klassiske noter af kirsebær og mandel. Lidt til den fyldige side, med en lidt kort eftersmag. En vin på det jævne. Alk.: 13% 88
Schloss Gobelsburg Zweigelt 2019, Niederösterreich
Bichel | 90 kr. tilbudspris
Kort næse med noter af kirsebær og blommer. I smagen er syren langt fremme og understøtter frugten udmærket. Alk.: 12,5% 88
Christoph Bauer Zweigelt 2019, Niederösterreich
ViniMondo | ca. 80 kr. kr.
Kærnemælksnoter i duften. Pæn koncentration med let fadpræg og sorte bær. Fin afslutning. Alk.: 13% 88
Topf Zweigelt Strass im Strassertal 2018, Niederösterreich
WineFamly | 113 kr. Tilbudspris
Medium dyb næse med noter af kirsebær og skovjordbær. Elegant, let og frisk i smagen, også lidt kort og simpel, men en fin repræsentant. Alk.: 12,5% 88
Weingut Frank Zweigelt Kalk & Loess 2019, Niederösterreich
Amka | 70 kr.
Lys og let vin med masser af røde bær og lette krydderier. Saftig og imødekommende med en fin balance og afslutning.
Alk.: 12,5% 88
Juris Golser Zweigelt 2017, Burgenland
Husted Vine | ukendt pris
En lille smule undertrykt ilt i næsen, hvilket tyder på, at fokus har været på frugten i winemakingen. Masser af frugt og friskhed i smagen. Vellavet om end lidt teknisk. Alk.: 13,5% 88
Kellermeister Privat Blauer Zweigelt 2020, Niederösterreich
Philipson Wine | ukendt pris
Jævn, simpel og frugtig vin med røde bær og krydderier. Imødekommende med en saftig afslutning. Alk.: 13,5% 88
Artisan Wines Zweigelt Reserve 2019, Neusiedlersee
KC Vinimport | 159 kr.
Meget klassisk i næsen med sure kirsebær, lidt mandel og skovjordbær. Fin friskhed og syrestruktur i smagen, som dog er lidt kort. Men et udmærket, ligetil glas. Alk.: 13,5% 88
Scheiblhofer Heideboden Zweigelt Selection 2020, Burgenland
Ukendt | ca. 80 kr.
Parfumeret næse, med fine noter af brombær og moreller. Mørk og dyb, med en lille smule bitterhed, men med en fin længde på eftersmagen. Alk.: 13,5% 88
Salzl Zweigelt 2019, Neusiedlersee
Vinothek Marquart | 95 kr.
Frugtig, jævn og ligefrem vin med pæne, frugtige noter. Savner dybde og længde. Alk.: 13,5% 88
Salzl Zweigelt Sacris 2018, Neusiedlersee
Vinothek Marquart | 310 kr.
Masser af fadnoter i næsen. Ren frugt med en rimelig koncentration, men integrationen med fadet fungerer ikke helt. Alk.: 14% 88
Netzl Ried Haidacker Zweigelt 2017, Carnuntum
Vinpusheren | ukendt pris
For dominerende syre, som frugten ikke helt kan bære. Lidt volatil i sit udtryk. Alk.: 13,5% 87
Weixelbaum Ried Eichberg Zweigelt 2017, Niederösterreich
Grapewise | 180 kr. tilbudspris
Dyb næse med noter af mørke kirsebær, blommer og violer. Lidt til den korte side i eftersmagen med en lidt for dominerende syre. Alk.: 13% 87
Brindlmayer Ried Eichberg Zweigelt 2018, Niederösterreich
Ukendt | ca. 80 kr.
Urtet næse, som følges op af noter af lakrids og kirsebær. En lille smule sødme, som giver den fylde men ikke meget andet. Æv. Alk.: 13,5% 87
Scheiblhofer The Wine Zweigelt 2019, Neusiedlersee
Ukendt | ca. 70 kr.
Dyb og parfumeret næse, med noter af blommer, sur kirsebær og skov jordbær. Fin længde og en balancerede frugt, med god syrestruktur. Klassisk. Alk.: 13% 87
Artisan Wines Blauer Zweigelt Pure 2019, Neusiedlersee
KC Vinimport | 99 kr.
Dyb næse med mørke kirsebær og blommer. Smagen er lidt syrestyret og savner at bliver understøttet af frugten. Alk.: 13% 87
Pfaffl Zweigelt vom Haus 2020, Niederösterreich
Skjold Burne | 120 kr.
Kirsebær, moreller og solbær i næsen. Savner syre og friskhed og virker lidt kort i eftersmagen. Alk.: 13% 87
Pfaffl Austrian Cherry Zweigelt 2020, Niederösterreich
Skjold Burne | ukendt pris
Medium næse med noter af blommer og kirsebær. Medium dybde i smagen, men med en meget diskret note af sødme. Uspændende. Alk.: 13% 87
Domäne Wachau Blauer Zweigelt 2019, Wachau
Kjær & Sommerfeldt | 125 kr. tilbudspris
Let parfumeret næse. Frugtig og meget ligefrem. Savner mere dybde og slutter lidt kort. Alk.: 13% 87
Türk Blauer Zweigelt 2019, Niederösterreich
Norsminde Kro | ca. 100 kr.
Dominerende frugtsyre, som ikke virker helt rigtig. Alk.: 13% 87
Zantho Zweigelt Reserve 2019, Burgenland
Tnv-vin.dk | ukendt pris
Meget tør med animalske noter. Lukket med sorte bærnoter, tørstof i smagen. Kort afslutning. Alk.: 13,5% 87
Rainer Wess Zweigelt St. Laurent 2020, Niederösterreich
Theis Vine | ukendt pris
Lys og frugtig vin med masser af ribs og hindbærnoter. Pæn syre og meget ligefrem og vellavet vin. Alk.: 12,5% 87
Hareter Zweigelt 2019, Niederösterreich
Husted Vine | 134 kr.
Frugtigt udtryk med en lidt stikkende syre. Masser af sorte bær og pebernoter. Savner dybde. Alk.: 12,5% 87
Heinrich Zweigelt 2018, Burgenland
Sigurd Müller Vinhandel | 120 kr. tilbudspris
Fin og ren næse, hvor frugten træder frem. I smagen er syren lidt for langt fremme, og det forstyrrer vinen og gør, at den ikke scorer højere. Alk.: 12% 87
Hajszan Neumann Zweigelt Natural 2019, Wien
Løgismose | 248 kr.
Flot koncentration. Pæn intensitet med animalske noter, skovbær og lakrids i smagen. Let prikkende. Naturvin! Alk.: 13,5% 86
Hirtl Exklusiv Zweigelt 2019, Niederösterreich
Cavalcade Wine | 112 kr.
Let volatil. Frugtig men savner syren og fremstår lidt flad og endimensionel. Alk.: 14% 86
Christoph Bauer Zweigelt Reserve 2018, Niederösterreich
ViniMondo | 129 kr.
Grøn og urtet næse med let animalske noter. Virker også lidt grøn i smagen, hvor det animalske går igen. Nogen vil måske finde den spændende, men jeg synes egentlig, at den fejlplaceret. Alk.: 14% 84