Eksporten af Bourgogne vin oversteg for første gang 10 mia. kr. i 2021. Det virker som om kurven bare går en vej for det berømte vinområde og efterspørgslen efter regionens vine fortsætter med uformindsket styrke.

Værdien af eksporten steg i 2021 med 28% i forhold til året før. I alt 105 mio. flasker blev eksporteret. Det svarer til en gennemsnitspris på 95 kr. hvilket gør området til klart et af de dyreste i verden. Til gengæld tabte man 34% på det franske marked. Det er især i salg til restauranter og gennem vinhandlere, hvorimod man i supermarkederne steg 4%.

Mængderne og værdien af eksporten steg på næsten alle større eksportmarkeder. USA og Storbritannien er de største eksportmarkeder. Men det var især Hong Kong, Japan og Schweiz der oplevede den største vækst.