Helt mod øst nær søen Neusiedlersee finder man de to områder Leithaberg og Eisenberg. Begge er anerkendte områder (DAC) i Østrig og en del af Burgenland. Burgenland er mest kendte for sine rødvine, da det naturligt også er et af Østrigs varmeste områder, som ligger næsten ved grænsen til Ungarn. Burgenland består også af fem underområder: Mittelburgenland, Rosalia, Neusiedlersee samt Leithaberg og Eisenberg. Vi vil sætte fokus på Leithaberg og Eisenberg, da de potentielt kan blive de næste områder, som bliver en del af Erste Lage klassifikationen i Østrig og derfor potentielt er vine, som med tiden vil stige i anseelse og dermed også i pris.

 

Leithaberg

I alt 2.878 hektarer med vin er der i området, som ligger i Leithaberg, som man finder i den nordlige del af Burgenland. Her finder man markerne langs søen Neusiedler See som har stor betydning for det mikroklima, der er i Leithaberg. Her er det primært blaufränkisch druen, som dominerer, men man møder også lidt hvidvin på især chardonnay. Men også grüner veltliner, pinot blanc og neuburger er godkendte. Og i øvrigt er det tilladt at blende op til 15% zweigelt i sine blaufränkisch-vine.

Selvom området for de fleste vil være ukendt, er det et af verdens ældste vinområder og ligger på de østvendte skråninger af bjergkæden Leithagebirge. Fund af druekerner fra en keltisk grav fra ca. 800 år før Kristi fødsel viser, at man allerede producerede vin her i dette område før mange andre anerkendte vinområder.

Det er geologiske og naturlige forhold, der definerer grænserne for Leithaberg. Den omfatter byen Eisenstadt og dens udkant samt Jois og Winden. Omkring 20 byer ligger langs den omkring 35 km lange vinrute fra Jois i nord til Großhöflein og Zagersdorf i syd. I alt 46 marker er klassificeret som enkeltmarker i Leithaberg. Desuden vil man se talrige mandel-, kirsebær-og ferskentræer, som er karakteristisk for de vinmarker, der skråner mod søen ved Neusiedl.

Og netop søen er en magnet for turisme, hvor tusindvis gennem især sommeren vælger at slå lejr ved den varme sø. Mest kendte slot er Schloss Esterhazy, som er et yndet besøgsmål. Men også byen Rust, som især er kendt for sine søde vine.

Vinene fra Leithaberg påvirkes af både Leithagebirge og Neusiedlersøen. Varme vinde fra søen giver vinene modenhed, dermed frugtighed, friskhed, finesse og lang levetid. Jordbunden består overvejende af kalksten og skifer.

Generelt er rødvinene mere spændende end hvidvinene, som godt kan mangle lidt syre og dybde. Men de har fået bedre greb om især chardonnay og pinot blanc vinene, og de senere år er flere gode vine kommet frem. Rødvinene er elegante, kølige og viser noget af de bedste udtryk fra blaufränkisch.

 

Fakta

Vinmarker: 2.878 ha

Vinhuse: 556

Druer: blaufränkisch, grüner veltliner, welchriesling, zweigelt, chardonnay og pinot blanc

 

Gode vine fra Leithaberg

A & H Nittnaus Joiser Ried Jungenberg Blaufränkisch 2018  94

A & H Nittnaus Joiser Ried Gritschenberg Blaufränkisch 2018  93

Prieler Schützner Ried Goldberg Blaufränkisch 2018  93

A & H Nittnaus Joiser Ried Bergschmallister Chardonnay 2019  92

Esterhazy St. Margarethener Ried Lamer Chardonnay 2019  92

Prieler Oggauer Ried Marienthal Blaufränkisch 2018  92

Sommer Donnerskirchner Ried Himmelreich Grüner Veltliner 2019  91

Prieler Schützner Ried Steinweingarten Weißburgunder / Pinot Blanc 2019  91

Markus Altenburger Joiser Ried Jungenberg Chardonnay 2019  91

A & H Nittnaus Joiser Ried Freudshofer Chardonnay 2019  91

Martin Pasler Joiser Ried Henneberg Chardonnay 2019  91

Birgit Braunstein Purbacher Ried Glawarinza Blaufränkisch 2018  91

Stefan Zehetbauer Schützner Ried Reckenschink Blaufränkisch 2018  91

Erwin Tinhof Kleinhöfleiner Ried Kirchberg Blaufränkisch 2018  91

Erwin Tinhof Eisenstädter Ried Oberberg Neuburger 2019  90

Sommer Purbacher Ried Halser Grüner Veltliner 2019  90

Bayer-Erbhof Donnerskirchner Ried Himmelreich Grüner Veltliner 2019  90

Prieler Schützner Ried Haidsatz Weißburgunder / Pinot Blanc 2019  90

Erwin Tinhof Eisenstädter Ried Golden Erd Weißburgunder / Pinot Blanc 2019  90

Nehrer St. Georgner Ried Krainer Chardonnay 2019  90

Markus Altenburger Joiser Ried Gritschenberg Blaufränkisch 2018  90

Markus Altenburger Joiser Ried Jungenberg Blaufränkisch 2018  90

Birgit Braunstein Purbacher Ried Thenau Blaufränkisch 2018  90

Stefan Zehetbauer Osliper Ried Steinberg Blaufränkisch 2018  90

MAD Oggauer Ried Marienthal Blaufränkisch 2018  90

Nehrer St. Georgner Ried Feurer Blaufränkisch 2018  90