En række større ændringer i den østrigske klassificering er besluttet. Den største nyhed er at Wagram nu officelt bliver DAC som den 17 i Østrig. Der vil komme tre niveauer: Gebietswein (region), Ortswein (landsby) & Riedenwein (enkeltmark). På regionsniveau er 13 druer blvet godkendt og derudover er også blends inkluderet. I alt 27 landsbyer er en del af Ortswein men kun 7 druer er godkendt. For enkeltmarker er kun grüner og roter veltliner samt riesling godkendt. Den nye DAC vil gælde allerede fra 2021 årgangen.
Derudover er det besluttet at lave en særlig DAC for mousserende vine. Denne vil fremover blive kaldt Sekt g.U. DAC. Den erstatter Sekt Austria DAC og har noget strammere regler. Blandt andet skal druerne dyrkes og vinificeres i Østrig. Endelig skal en Sekt have minimum 9 mdr. på bærmen – en reserve 18 mdr og en grosse reserve 36 mdr. Druerne skal høstes i hånden for reserve og grosses reserve samt komme fra samme sted for reserve og fra en enkeltmark for grosses reserve.
Endelig vil man i Kremstal få mulighed for at vise landsbyens navn for vine dyrket omkring byerne. Indtil videre er 9 landsbyer godkendt, det er Krems, Stein, Rohrendorf, Gedersdorf, Stratzing, Senftenberg, Furth, Höbenbach og Krustetten.