Rødvine
Neus Villa Neus Rouge 2019, Tyskland. 4 stjerner.
Lige dele spätburgunder, cabernet sauvignon og merlot. En let og frugtig vin med solbær, solbærblade, lakrids og peber i smagen. Meget saftig og ligefrem. 88
Alkoholprocent: 12%
Set hos Mr. Ruby til 95 kr. tilbudspris
La Croix Jocas 6.0 2015, Frankrig. 5 stjerner. GODT KØB
Lys krydret vin fra Ventoux domineret af grenache. Pænt balanceret og en fin intensitet med brombær og varme krydderier. Flot vin til prisen! 88
Alkoholprocent: 15%
Set hos MENY til 60 kr. tilbudspris
Weingut Roland Christ Spätburgunder 2018, Tyskland. 4 stjerner.
Lys med ribs og jordbær i næsen. Pænt balanceret og let i udtrykket med lyse krydderier og røde bær i smagen. Pæn frugtig afslutning. 89
Alkoholprocent: 12%
Set hos Vinfadet.dk til 139 kr. tilbudspris
J.V. Fleury GSM 2017, Frankrig. 5 stjerner. GODT KØB
En frisk vin drevet af frugten. Masser af sorte bær, lakrids med et urtet præg. Kølig i stilen med en saftig afslutning. 88
Alkoholprocent: 13,5%
Set hos Philipson Wine til 50 kr. tilbudspris
Ruffino Rosso di Marte 2020, Frankrig. 4 stjerner.
Pæn fyldig vin fra Bolgheri. En del tanninbid og ellers domineret af sorte bær, vilde krydderier, urter og strejf vanilje. Lidt tør krydret afslutning. 88
Alkoholprocent: 14%
Set hos MENY til 189 kr. tilbudspris
Corte Bure Valpolicella Ripasso 2017, Italien. 5 stjerner.
Saftig og flot Ripasso med masser af røde bær i duften. Ripasso træk i smagen med let svesket prtæg og julekrydderier. Frisk og ren i udtrykket. Lang krydret afslutning. En af de bedste Ripasso vine jeg har smagt længe. 92
Alkoholprocent: 15%
Set hos Mcanto.dk til 225 kr. tilbudspris
Rioja Bordon Reserva 2015, Spanien. 5 stjerner. GODT KØB
Fyldig krydret næse. Masser af intensitet og en meget klassisk Rioja. Brombær, tobak og vanilje i smagen. Lidt kort dog i smagen. Men til prisen ganske flot. 88
Alkoholprocent: 13,5%
Set hos Bilka til 58 kr. tilbudspris
Gran Son Puig 2015, Spanien. 5 stjerner.
Næsten sort med intense sorte bær i duft og smag. Blomme, lakrids, sort pebe rog vanilje. En seriøs vellavet med en meget lang afslutning. 92
Alkoholprocent: 15,5%
Set hos Scandinavian Wine & Chocolate til 150 kr. tilbudspris
Ad Hoc Primitivo di Manduria 2020, Frankrig. 3 stjerner.
Bagte krydderier i duften. Meget sødmefuld i smagen med svesker, sød lakrids og vanilje. I min optik for sød og bliver derfor lidt klodset i udtrykket. 85
Alkoholprocent: 14,5%
Set hos Masawine til 99 kr. tilbudspris
Le Arche Rosso del veneto B-i-B NV, Italien. 4 stjerner.
Lys og frugtig i duften. Masser af røde bær, krydderier, urter og strejf vanilje. Simpel vin men vellavet ligefrem i udtrykket. Lidt kort i afslutningen. 87
Alkoholprocent: 13%
Set hos Netto til 129 kr. tilbudspris (3 l)
Makal Tempranillo 2019, Spanien. 4 stjerner.
Intense sorte bær. Ung frisk og frugtigt vin fra Rioja med masser af brombær og mørke krydrede noter i smagen. Pænt balance – ikke voldsom dyb og klart drevet af umiddelbar frugt. 88
Alkoholprocent: 14%
Set hos Sprit & Co til 79 kr. tilbudspris
Il Terzo Grado The Juicy Asylum 2020, Italien. 4 stjerner.
Biodynamisk med kun lidt svovl. Lys og frugtig vin med ribs, hindbær og lyse krydrede noter. Imødekommende og meget umiddelbar.Dog anelse bitterhed og tørhed i eftersmagen. 88
Alkoholprocent: 12,5%
Set hos Otto Suenson til 149 kr. tilbudspris
Leyendas de Familia Cabernet Sauvignon Gran Reserva 2014, Chile. 4 stjerner.
Flot duft af solbær. Medium koncentration. Noget bitter og tør i smagen med solbæør, tobak, lette tertiære noter og strejf vanilje. Savner mere koncentration i forhold til hvad vinen magter her 7 år efter høst. 85
Alkoholprocent: 13,5%
Set hos koegevinhandel.dk til 50 kr. tilbudspris
Great Governator Governo All’Uso Toscano 2018, Italien. 4 stjerner.
Lavet på delvist pressede druer men virker bestemt ikke tung. Lys med røde bærnoter, urter og krydderier i smagen. Pæn ligefrem vin, savner dog lidt mere dybde og længde. 88
Alkoholprocent: 14,5%
Set hos Theis Vine til 130 kr. tilbudspris
Vega Clara Diaz Almendros 2018, Spanien. 5 stjerner.
Mørke intense bær i næsen. Brombær, lakrids, mocca, tobak og vanilje. Ung stil fra Ribera del Duero. Velbalanceret og det er frugten der taler. Pænt balanceret med en fin længde. 90
Alkoholprocent: 14,5%
Set hos Theis Vine til 130 kr. tilbudspris
Malacara Red Blend 2018, Argentina. 5 stjerner. UGENS BEDSTE KØB
Flot koncentration og masser af sorte bær i duft og smag. Solmoden frugt og velbalanceret med fadet og syren i vinen. Ganske flot vin til prisen. 90
Alkoholprocent: 14,5%
Set hos Supervin til 80 kr. tilbudspris
Col d’Orcia Rosso di Montalcino 2019, Italien. 5 stjerner GODT KØB
Lys med røde solmodne bær i duften. Frugtig med kirsebær, tobak og lette krydderier. Bløde tanniner, fint balanceret med en let krydret afslutning. Klassisk let og vellavet sangiovese. 89
Alkoholprocent: 14,5%
Set hos Supermarco til 125 kr. tilbudspris
Rosé
PradoRey Rosado 2019, Spanien. 4 stjerner.
Mørk, frugtig med masser af jordbær og hindbær. Meget ligefrem med en let frugtsødme i eftersmagen. Vellavet ligefrem. 88
Alkoholprocent: 13%
Set hos Holte vinlager til 100 kr. tilbudspris
Hvidvin
Chateau Surain Popcorn Sauvignon Blanc 2020, Frankrig. 5 stjerner. GODT KØB
Stikkelsbær i duften. Flot hvidvin fra Bordeaux med pæn intensitet og koncentration. Meget klassisk udtryk med æble, grapefrugt og blomster i smagen. Flot sprød afslutning. 89
Alkoholprocent: 13%
Set hos Supervin til 90 kr. tilbudspris
Spindler Forster Mariengarten 2020, Tyskland. 5 stjerner. GODT KØB
En frisk og ligefrem riesling drevet af røde æblenoter, citrus og blomster. Medium koncentration, flot syre og sprød let sødmefuld afslutning. 89
Alkoholprocent: 12,5%
Set hos Jysk Vin til 98 kr. tilbudspris
Novellum Chardonnay 2020, Frankrig. 4 stjerner.
Fersken i duften. Drevet af frugten og meget ligefrem i udtrykket. Medium koncentration, velbalanceret med en frugtig afslutning. Pæn vin dog uden at stikke af. 88
Alkoholprocent: 13%
Set hos AndrupVin til 85 kr. tilbudspris
Nederburg Chardonnay 2020, Sydafrika. 5 stjerner. GODT KØB
Solmoden frugt og en meget ligefrem vin med fersken, citrus og lette vaniljenoter i smagen. Simpel men vellavet og godt glas til prisen. 88
Alkoholprocent: 14%
Set hos Føtex til 45 kr. tilbudspris
Domaine Romy Bourgogne Chardonnay 2020, Frankrig. 5 stjerner GODT KØB
Fersken i duften. Velbalanceret vellavet med afstemt syre og fine stenfrugtnoter, citrus og strejf mineralske noter i smagen. Pæn afslutning. Kan være svært at finde rimelig Bourgogne til under 100 kr. men her er et godt bud. Og ganske stabilt hus. 89
Alkoholprocent: 13%
Set hos thewinecompany.dk til 95 kr. tilbudspris
PradoRey Bianco 2019, Spanien. 5 stjerner. GODT KØB
Stenfrugt i duften. En flot og vellavet vin med pæn intensitet og fylde. En madvin til grillet fisk eller lyse kødretter. Pæn lang frugtig afslutning. 89
Alkoholprocent: 13%
Set hos Holte vinlager til 100 kr. tilbudspris
Belondrade y Lurton 2019, Spanien. 6 stjerner. UGENS BEDSTE VIN
Gennem mange år en af de bedste spanske hvidvin. Og den skuffer bestemt ikke! Tæt næse med orangekompot præg. I smagen masser af koncentration og intense noter af fersken, hvid abrikos, citrus og vanilje. Flot balanceret med en lang kompleks afsutning. 94
Alkoholprocent: 14%
Set hos Laudrup Vin til 299 kr. tilbudspris
Mousserende
Charpentier Champagne Demi Sec NV, Frankrig. 4 stjerner.
Meget frugtigt udtryk. I smagen fersken, abrikos og sødmefulde blomsternoter. Fin balance men noget simpel i udtrykket. Kort og sødmefuld i smagen. 86
Alkoholprocent: 12%
Set hos Erik Sørensen Vin til 200 kr. tilbudspris