Italiens ældste klassificerede vin — Vernaccia di San Gimignano

Ja, du læste rigtigt. De fleste ville nok nævne Barolo eller Brunello di Montalcino som de første, der blev anerkendt i Italien med eget område. Men det var Vernaccia di San Gimignano, der som den første i 1966 blev DOC i Italien. Og så endda en hvidvin!

Når man nærmer sig San Gimignano, er det et af de flotteste syn med bølgende bakker, cypresser og smukke gårde ind imellem de mange vinmarker. Byen ligger på en højderyg og knejser med sine mange tårne omkranset af en gammel middelaldermur. Ikke helt uden grund kaldes byen, der ligger sydvest for Siena, for ”Tårnenes by”.

De mange tårne skyldes, at de rige familier i middelalderen kappedes om at bygge flest og højest, hvilket betød, at der på et tidspunkt var 62 tårne i byen. Mange er dog forsvundet, men en række af de største tårne er stadig tilbage. Efter tildelingen af DOC i 1966 oversteg mængderne af vin desværre kvaliteten, og områdets ry faldt lige så hurtigt. Men op igennem 1980’erne vendte det, og flere producenter gjorde et stort arbejde for at højne niveauet. Især efter DOCG-klassifikationen i 1993, hvor det var Italiens blot anden hvidvin med DOCG-status, begyndte der at ske noget, og én af metoderne har ganske enkelt været at sænke høstudbytterne markant.

Druen hedder, som vinen, vernaccia di San Gimignano (90-100%) med eventuel tilsætning af andre grønne druer (0-10%). Oftest er det neutrale druer, som tilsættes, men det er tilladt at benytte chardonnay og viognier. Men flere er nervøse for at disse druer overtager for meget i vinene, så de holder sig til mere neutrale lokale druer. Vernaccia di San Gimignano dyrkes udelukkende omkring byen San Gimignano og har intet at gøre med andre druer, der hedder noget tilsvarende. Navnet kommer af ”vernaculus”, som betyder lokal. En del fadlagrer vinene, hvilket giver dem mere kompleksitet og struktur, hvilket var med til at åbne eksportmarkederne.

Jordbunden er især domineret af sand; som primært er forklaringen på, at det er hvidvine, der produceres.

Der produceres i tre kategorier, annata, selezione og riserva. Annata er den mest gængse og ser sjældent fadlagring. Ofte lette og frugtige vine med en god syre, og de frigives i foråret efter høsten. Vinene har ofte et let nøddepræg i næsen. En del citrus og hvide stenfrugter i smagen pakket ind af en sprød syre. Ofte for kraftige til aperitif men gode til fisk eller en fennikelsalat.

Selezione er enten fra en enkeltmark eller en bedre cuvée lavet i kælderen. Men der er ingen regler, hvilket er en smule forvirrende, og det kræver, at man kender sin producent. Men vinene er generelt mere komplekse og dybere end annata. Der produceres også en Vernaccia di San Gimignano Riserva, hvor kravet er minimum 11,5% alkoholstyrke og mindst 12 måneders lagring (heraf minimum fire måneder på flaske). Oftest er disse fermenteret og lagret på nye franske egetræsfade, hvilket giver dem et tydeligt fadpræg. De bedste er ganske flotte.

Det er generelt spændende vin; men vin, som også stikker i mange retninger, lige fra de spinkle, meget sprøde vine til de fadtunge, ekspressive vine. Så man skal kende lidt til producenterne for at forstå deres stil. Vinene er holdbare og udvikler sig flot og spændende. Typisk 3-8 år efter høst får de et olieret udtryk med oxidererede og masser af tertitære noter.

I år var det 2020 årgangen for de ordinære, 2019 for selezione samt 2019/2018 for riserva. 2020 var et rigtigt godt år i San Gimignano. Et tidligt forår betød, at blomstringen startede tidligt. Sommeren var varm men ikke så varm som i 2019, så duerne modnede flot med en især flot syre, som er vital for disse vine. Høsten fandt sted primo september, en uge tidligere end i 2019. Høstudbyttet en smule mindre end i 2019. 2019 minder på mange måder om 2020, omend foråret var køligere og sommeren varmere. Men samlet fremstår de to årgange som rigtigt flotte og på mange måder klassiske for området. Det viste flere eksempler i smagningen dernede. Så det er en af de vintyper, man sagtens kan købe en kasse af og drikke dem løbede de næste mange år med mulighed for at følge udviklingen og få en stor nydelse.

Personligt synes jeg, at vinene bliver klart mest spændende som selezione eller riserva, hvis man holder af fadlagrede hvidvine. Og det er et spændende alternativ til f.eks. hvid Bourgogne.

Desværre er det ikke så mange af vinene, vi ser herhjemme, hvilket egentligt er lidt pudsigt, når nu Toscana er så populært. Og på en varm juli-dag er der adskillige danskere, der sidder på restauranterne i San Gimignano og nyder de lokale vine. Men vinene fortjener også at komme på vinhylderne hjemme i Danmark. Så lad det også være et opråb til importørerne.

Bedste vinhuse

Panizzi, Mormoraia, Casa alle Vacche, Guicciardini Strozzi, Il Colombaio di Santa Chiara, Montenidoli, Palagetto, Podera Canetta og Teruzzi

5 af de bedste vine som er tilgængelige i Danmark

Panizzi Vigna Santa Margherita Vernaccia di San Gimignano 2019
Vildmedvin.dk | 229 kr.
Flot og let krydret syrlig næse. Flot intensitet og koncentration. Moderne, nærmest burgundisk i udtrykket. Lang afslutning.  92

Podere del Paradiso Biscondola Vernaccia di San Gimignano 2019
Vestergaard Wines | 175 kr.
Yderst flot og velbalanceret vin med masser af melon og stenfrugt i duft og smag. Flot intensitet og længde. Flot vin!  92

Il Colombaio di Santa Chiara L’Albereta Vernaccia di San Gimignano Riserva 2018
VinsdeVinde | 189 kr.
En vin med fad men flot integreret. Masser af fersken, citrus og vanilje i smagen. Flot struktur og en lang, let krydret afslutning. En madvin.  92

Cesani Clamys Vernaccia di San Gimignano 2019
Gaardmester.dk | 129 kr. tilbudspris
Fyldig næse med nødder og orangenoter. Pæn fylde og intensitet. En velbalanceret og flot vin med en lang afslutning.  91

Tenuta Le Calcinaie Vigna ai Sassi Vernaccia di San Gimignano Riserva 2018
Compagniet | 200 kr. tilbudspris
Orange- og nøddenoter i duften. Flot koncentration pakket ind af en fin syre og fadintegration.  91

De bedste vine fra smagningen af omkring 70 vine:
Panizzi Vigna Santa Margherita Vernaccia di San Gimignano 2019 92

Podere del Paradiso Biscondola Vernaccia di San Gimignano 2019 92

Il Colombaio di Santa Chiara L’Albereta Vernaccia di San Gimignano Riserva 2018 92

La Lastra  Vernaccia di San Gimignano 2020 91

Cesani Clamys Vernaccia di San Gimignano 2019 91

Il Colombaio di Santa Chiara Campo delle Pieva Vernaccia di San Gimignano 2019 91

Montenidoli Fiore Vernaccia di San Gimignano 2019 91

Montenidoli Carato Vernaccia di San Gimignano 2018 91

La Lastra  Vernaccia di San Gimignano Riserva 2019 91

Fattoria San Donato Benedetta Vernaccia di San Gimignano Riserva 2018 91

Tenuta Le Calcinaie Vigna ai Sassi Vernaccia di San Gimignano Riserva 2018 91

Vagnoni I Mocali Vernaccia di San Gimignano Riserva 2017 91

Cantine Guidi Vernaccia di San Gimignano 2020 90

Cappellasantandrea Clara Stella Vernaccia di San Gimignano 2020 90

Fattorie Melini La Grillaie Vernaccia di San Gimignano 2020 90

Il Colombaio di Santa Chiara Selvabianca Vernaccia di San Gimignano 2020 90

San Benedetto Vernaccia di San Gimignano 2020 90

Tenuta Le Calcinaie Vernaccia di San Gimignano 2020 90

Montenidoli Tradizionale Vernaccia di San Gimignano 2019 90

Mormoraia Ostrea Vernaccia di San Gimignano 2019 90

Palagetto Ventanni Vernaccia di San Gimignano 2019 90

Il Palagione Lyra Vernaccia di San Gimignano 2018 90

Il Palagione Ori Vernaccia di San Gimignano Riserva 2019 90

Casa alle Vacche Crocus Vernaccia di San Gimignano Riserva 2018 90

Cesani Sanice Vernaccia di San Gimignano Riserva 2018 90

San Benedetto Vernaccia di San Gimignano Riserva 2018 90

Cesani Vernaccia di San Gimignano 2020 89

Palagetto Vernaccia di San Gimignano 2020 89

Panizzi Vernaccia di San Gimignano 2020 89

Poderi del Paradiso Vernaccia di San Gimignano 2020 89

Signano Vernaccia di San Gimignano 2020 89

Tenuta La Vigna Vernaccia di San Gimignano 2020 89

Alessandro Tofanari Vernaccia di San Gimignano 2019 89

Fattoria di Fugnano Donna Gina Vernaccia di San Gimignano 2019 89

Terre di Sovernaja di Tenuta Montagnani Vernaccia di San Gimignano 2019 89

Signano La Ginestra Vernaccia di San Gimignano Riserva 2019 89

Tenuta La Vigna Vernaccia di San Gimignano Riserva 2019 89

Palagetto Vernaccia di San Gimignano Riserva 2018 89

Panizzi Vernaccia di San Gimignano Riserva 2017 89