Tegn et abonnement på magasinet DinVinGuide – klik her.Denomination of Origin Penedès har netop offentliggjort nye regler for området. Fra 2025 skal alle druer være certificeret økologiske. I dag er omkring 60% certificerede økologiske i området. Det er i øvrigt et krav som hænger godt sammen med DO Cava som tidligere på året meldte det samme ud.
Derudover kan man fremover mærke en vin ”100% Xarel·lo” hvis den udelukkende er lavet på druen. I dag er der 700 hektar med Xarel·lo i Penedès og en drue der satses på. Der er også planer omkring at fokusere tydeligere på de lokale druer Sumoll og Moneu.
Endelig arbejdes der på et klassificeringssystem for vinene fra området. I stedet for fokus på byer, som i Rioja og Priorat, vil der laves 10 sub-zoner baseret på især jordbunden.
Endelig bliver betegnelsen Mas som dækker over en vingård, godkendt hvis gården er anlagt sidst i 1800 tallet altså før vinlusen ramte området.
Man har også ansøgt om at Penedès kan blive DOQ på linje med DOC Rioja som blev det i 1991 og DOQ Priorat som fik klassificeringen i 2009.