Foreningen Dansk Vin (FDV) afholdt lørdag den 18. september sit årlige vinskue. Dette års vinskue blev afholdt i messecenter Messe C Fredericia. Vinskuet omfattede druevine, frugtvine, cider og mjød. Bedømmelsen blev foretaget af fagkyndige personer, herunder sommerlierer, vintjenere og vinhandlere. I alt blev 283 vine bedømt og præsenteret ved dette års vinskue. Lige under 400 personer deltog enten som udstillere eller gæster på vinskuet.
Der blev i år uddelt 9 guld medaljer, 7 sølvmedaljer og 39 bronzemedaljer.
Guldmedaljerne blev uddelt til vingårdene:
Hellig Karens Kilde, Roskilde
Skovkrogens Vinlaug, Assens
Valore Vingård, Valore
Vingården Vesterled, Odder
Frederiksdal Kirsebærvin, Lolland
Årets Danske Vinmager (skuets højest præmierede vin) blev vingården Frederiksdal Kirsebærvin med kirsebærvinen ”Frederiksdal sur lie”.
Årets Danske Vinbonde (skuets højest præmierede druevin fra 2020) blev vingården Hellig Karens Kilde med en Solaris hvidvin årgang 2020.
Tegn et abonnement på magasinet DinVinGuide – klik her.