Det er desværre ikke så ofte man støder på sauternes mere. Selv i Frankrig kan det være svært at få et glas sauternes til sin fois gras, hvilket før i tiden nærmest var en selvfølge. Hvorfor vinene er kommet lidt i glemmebogen er lidt af en gåde, er det forskrækkelsen for sukker eller er søde vine bare kommet i baggrunden i tiden? Under alle omstændigheder er det ærgerligt for vinene kan være forrygende gode og har sin helt egen stil. Prøv f.eks. vinderen af ugens vintest.


Kylie Minogue Rosé 2020, Frankrig.  4 stjerner
Masser af modne jordbærnoter i duften. En klassisk pæn rosé med fine frugtige noter, pæn intensitet og vellavet. Ikke voldsom dyb men med en frugtig fin afslutning. 88
Alkoholprocent.: 12,5%
Set hos MENY til 75 kr. tilbudspris


Pauly Generations Riesling 2020, Tyskland.  5 stjerner
Intens i næsen med sødmefulde fersken noter. Flot koncentration og anelse frugtsødme i smagen med masser af røde æbler og lime i smagen. Flot struktur og sprød afslutning. 90
Alkoholprocent.: 11%
Set hos Supervin til 130 kr. tilbudspris


Steitz Weiss 2020, Tyskland.  4 stjerner
Blend af sylvaner og riesling. Spinkel lidt sødmefuld og meget ligefrem drevet af frugten. Fin balance og en sprød let terrassevin. 88
Alkoholprocent.: 12%
Set hos Mr. Ruby til 85 kr. tilbudspris


Regodosol Vino Blanco 2020, Spanien.  3 stjerner
Orangevin uden tilsat svovl. Krydret næse med lette oxiderede træk. Melon i smagen men også meget tør og bitter. Langt fra det udtryk albarino druen normalt giver. Jeg synes ikke det fungerer. 85
Alkoholprocent.: 13%
Set hos dvin.dk til 130 kr. tilbudspris


Il Sapiente Sangiovese Rosé 2020, Italien.  4 stjerner
Mørk med bolsjenoter i duften. Fyldig lidt sødmefuld i smagen med masser af rød bærsmag. Simpel men fungerer fint. 87
Alkoholprocent.: 12,5%
Set hos AndrupVin til 59 kr. tilbudspris


Makal Rosado 2020, Spanien.  3 stjerner
Lys frugtig rosé med lette jordbær og ribsnoter i smagen. Anelse vandig og kort i afslutningen. 85
Alkoholprocent.: 12,5%
Set hos Sprit & Co til 79 kr. tilbudspris


Villa del Rose Rosé 2020, Frankrig.  4 stjerner
Jordbær i duften. En meget ligefrem rosé med let bitre røde bærnoter i smagen. Medium koncentration og en frugtig afslutning. 87
Alkoholprocent.: 12%
Set hos MENY til 88 kr. tilbudspris


Vina Tarapaca Rosé 2020, Chile.  3 stjerner
Bolsjepræg i duften. Anelse vandet med lette røde bær i smagen. Meget simpel med en kort afslutning. 83
Alkoholprocent.: 12,5%
Set hos Skjold Burne til 60 kr. tilbudspris


Martin Müllen Riesling Revival 2019, Tyskland.  5 stjerner GODT KØB
Fyldig Mosel riesling med røde æbler, blomsternoter og citrus i smagen. Pænt balanceret med en fin stringent syre. Fin afslutning. 90
Alkoholprocent.: 12%
Set hos Bichel til 120 kr. tilbudspris


Louis Jadot Chablis Chapelle aux Loups 2020, Frankrig.  5 stjerner
Slank og sprød chablis med grønne æbler i duften. Flot struktur og pæn intensitet i smagen. Pænt balanceret, fin dybde og en pæn sprød afslutning. 91
Alkoholprocent.: 12,5%
Set hos Kjær & Sommerfeldt til 149 kr. tilbudspris


Lehner Weinviertel Gruner Veltliner 2019, Østrig.  4 stjerner
Syrlig frugtig næse. Grønne æbler, citrus og hvid peber i smagen. Pænt balanceret med en stringent syre. Sprød afslutning. 88
Alkoholprocent.: 12,5%
Set hos nemlig.com til 99 kr. tilbudspris


Jean-Marie Garnier Chardonnay 2020, Frankrig.  4 stjerner
Lette fersken noter i duften. En simpel meget ligefrem vin med tropiske frugtnoter, fersken og lime i smagen. Fin afslutning. 87
Alkoholprocent.: 13,5%
Set hos Netto til 55 kr. tilbudspris


Pier Paolo Grasso Babera d’Alba Pajun 2015, Italien.  3 stjerner
Sur og meget bitter i duft og smag. Pæn koncentration men jeg savner mere umiddelbar frugt i smagen, dertil er bitterheden for voldsom. Kort tør i smagen. 84
Alkoholprocent.: 14,5%
Set hos Scandinavian Wine & Chocolate til 84 kr. tilbudspris


Lost Boys Cote du Rhone 2018, Frankrig.  3 stjerner
Frugtig næse med varme krydrede noter. Pæn koncentration men også noget tør i smagen med sorte bær og urtede noter. Lidt kort i smagen. 85
Alkoholprocent.: 14,5%
Set hos Irma til 80 kr. tilbudspris


Fontanafredda Barbera d’Alba 2019, Italien.  5 stjerner GODT KØB
Frugtig og meget ligefrem barbera. Pakket ind af en fin stram syre og masser af mørke krydrede noter. Simpel men vellavet vin til en god pris. 88
Alkoholprocent.: 13,5%
Set hos Superbrugsen, Kvickly til 50 kr. tilbudspris


Emilio Moro 2018, Spanien.  5 stjerner
Tempranillo fra Ribera del Duero. Mørk og saftig i udtrykket med blomme, lakrids, mocca og vanilje i smagen. Ikke specielt koncentreret men imødekommende med en fin krydret afslutning. 90
Alkoholprocent.: 14,5%
Set hos Theis Vine til 160 kr. tilbudspris


Jean-Etienne Chermette Fleurie Les Deux Granites 2019, Frankrig.  5 stjerner
Imødekommende i næsen med masser af sorte bær. En let og frugtig vin med masser af karakter og en fin dybde. Vinene fra Beaujolais er i min optik oversete og det er synd. Men denne er et godt eksempel at komme i gang på! 91
Alkoholprocent.: 13,5%
Set hos Erik Sørensen Vin til 150 kr. tilbudspris


Chiaro Zinfandel 2020, Italien.  4 stjerner
Masser af varme krydderier i duften. Ikke specielt koncentreret og intens i smagen. Domineret af mørke bærnoter og krydderier. Lidt ordinær med en mellemlang krydret afslutning. 86
Alkoholprocent.: 14,5%
Set hos Superbrugsen, Kvickly til 50 kr. tilbudspris


Catena Organic Chardonnay 2019, Argentina.  5 stjerner GODT KØB
Mørk og fyldig både i duften og smagen. Solmodne ferskner, abrikos, lime og vaniljenoter i smagen. Pæn balance og ganske intens i smagen. Fin lang afslutning. 89
Alkoholprocent.: 14%
Set hos Philipson Wine til 100 kr. tilbudspris


Les Voiles de Atlantique Sauvignon Blanc 2020, Frankrig.  4 stjerner
Simpel syrerig vin med melon, citrus og blomster i smagen. Ikke voldsom intens og lidt kort i smagen. 86
Alkoholprocent.: 12%
Set hos Holte vinlager til 69 kr. tilbudspris


Chenin Blanc 2020, Sydafrika.  4 stjerner
Abrikoser i duften. Frugtig meget ligefrem vin, simpel men vellavet. Lidt bitter afslutning. 86
Alkoholprocent.: 13%
Set hos Lidl til 35 kr. tilbudspris


Tarani Gamay Rosé 2020, Frankrig.  4 stjerner
Jordbær i duften. En meget ligefrem men pænt lavet frugtig rosé med hindbær, ribs og lette krydderier i smagen. Fin afslutning. 87
Alkoholprocent.: 11,5%
Set hos AMKA til 56 kr. tilbudspris


Ruffino Aqua di Venus 2020, Italien.  3 stjerner
Krydrede noter i duften. Mere spinkel i smagen med melon, lyse krydderier og citrus. Savner noget mere især prisen taget i betragtning. 86
Alkoholprocent.: 12,5%
Set hos MENY til 120 kr. tilbudspris


Mirabeau Belle Année 2020, Frankrig.  3 stjerner
Masser af røde bær i duften. Mere spinkel i smagen med let bitre kirsebærnoter og citrus. Vandet og kort afslutning. 84
Alkoholprocent.: 12,5%
Set hos Bilka til 79 kr. tilbudspris


Nero Marone Salice Salentino 2019, Italien.  3 stjerner
Meget diskret næse. Fyldig med sødmefuld men også lidt bitter tør frugt i smagen. Meget simpel og kort i eftersmagen. 84
Alkoholprocent.: 13%
Set hos Spar til 50 kr. tilbudspris


Avignonesi Cantaloro 2019, Italien.  4 stjerner
Stenfrugt noter i duften. Lidt bitre fersken og melon i smagen med blomster og lyse krydderier. Ikke specielt intens og anelse vandet og kort i afslutningen. 87
Alkoholprocent.: 12%
Set hos Otto Suenson til 99 kr. tilbudspris


Domaine de la Vauvise La P’tite Vauvise Sauvignon 2019, Frankrig.  5 stjerner UGENS BEDSTE KØB
Flot intens næse med masser af stikkelsbær. Pæn struktur med en flot intens smag af æbler, citrus og blomster. Vellavet flot vin. 91
Alkoholprocent.: 13%
Set hos Jysk Vin til 90 kr. tilbudspris


Chateau Lafon Sauternes 2017, Frankrig.  5 stjerner UGENS BEDSTE VIN
Abrikoser i duften. Flot koncentreret med masser af syltede abrikos, honning, lime og vanilje i smagen. Meget klassisk og ganske flot balanceret. Lang afslutning. Ganske flot sauternes til prisen. 92
Alkoholprocent.: 13,5%
Set hos Vinspecialisten til 199 kr. tilbudspris


Scavi & Ray Alkoholfri Sparkling NV, Italien.  4 stjerner
Limefrugt i duften. Tør i udtrykket med melon, fersken og citrusnoter. Syren dominerer men man tænker egentlig ikke over den ikke har alkohol. Lidt grove bobler men fin smag bagved. 88
Alkoholprocent.: 0%
Set hos Spirits of Scandinavia til 90 kr. tilbudspris