Hvid Bordeaux er oftest lavet på druerne semillon og sauvignon blanc, men det er ikke så ofte man støder på vinene mere herhjemme. Før i tiden var det en gængs hvidvin som man ofte stødte på i handelen, men med de mange hvidvine fra resten af verden der kommer til Danmark, bliver denne vin ofte lidt klemt. Men vintypen laves også andre steder blandt i Sydafrika hvor ugens køb er et rigtig flot eksemplar. Ugens bedste vin er en monstervin fra Toscana på cabernet franc og petit verdot, hvilket ikke er særlig almindeligt på disse kanter.


Mirla Bay Pinot Noir 2018, Chile.  4 stjerner
Solmodne røde bær i duften. En let og simpel vin drevet af masser af røde bærnoter, varme krydderier og strejf vanilje. Pæn balance og til prisen ganske pæn vin. Fire store stjerner. 88
Alkoholprocent.: 13,5%
Set hos AMKA til 56 kr. tilbudspris


Emil Bauer Just Riesling 2020, Tyskland.  4 stjerner
Slank syrerig med en let frugtsødme i smagen. Grønne æbler, citrus og blomsternoter. Fin balance og sprød afslutning. Fin ligefrem vin. 89
Alkoholprocent.: 12,5%
Set hos Mr. Ruby til 110 kr. tilbudspris


Olivier & Lafont Cotes du Rhone Blanc 2019, Frankrig.  4 stjerner
Fyldig vin med fersken, honningmelon og lyse krydderier i smagen. Pæn intensitet. Lidt endimensionel og slutter kort. 87
Alkoholprocent.: 13,5%
Set hos MENY til 60 kr. tilbudspris


Louis Latour Saint-Veran Les Deux Moulins 2019, Frankrig.  4 stjerner
Fyldig klassisk chardonnay fra det sydlige Bourgogne. Fint balanceret med fersken og citrusnoter. Ikke voldsom dyb, men meget umiddelbar og imødekommende. Pæn frugtig afslutning. 89
Alkoholprocent.: 13%
Set hos Laudrup Vin til 179 kr. tilbudspris


Fat Bastard Rosé 2020, Frankrig.  3 stjerner
Lys pink med ribs noter i duften. En simpel meget ligefrem vin, lidt spinkel både i koncentration og intensitet. Fin balanceret men kort i smagen. 84
Alkoholprocent.: 12,5%
Set hos Irma til 43 kr. tilbudspris


Jas D’Escalan Cru Classé 2020, Frankrig.  5 stjerner
Flot klassisk Provence rosé med en flot intensitet i duft og smag af jordbær, ribs og citrusnoter. Flot balanceret med en pæn dybde. Frugtig lang afslutning. 91
Alkoholprocent.: 13%
Set hos vincooperativet.dk til 129 kr. tilbudspris


Casas del Bosque Pinot Noir 2016, Chile.  4 stjerner
Meget moden og på kanten til at være over toppen. Syltede bærnoter, bagte rabarber og limefrugt i smagen. Pæn intensitet. Simpel meget ligefrem. Men skal drikkes snart. 85
Alkoholprocent.: 14%
Set hos Philipson Wine til 50 kr. tilbudspris


Domaine Alary Cairanne Tradition 2018, Frankrig.  5 stjerner
Flot krydret næse. Masser af intensitet af skovbær, peber og vilde krydderier i smagen. Yderst velbalanceret med en flot saftig afslutning. Køb roligt kassevis af denne. 91
Alkoholprocent.: 14,5%
Set hos Jysk Vin til 112 kr. tilbudspris


Cantina de Verona Amarone della Valpolicella 2018, Italien.  4 stjerner
Krydret varm næse. Masser af amarone præg med svesker, rosiner, varme krydderier og vanilje. Pakket ind af en pæn syre. Måske ikke så kompleks men fin lavet og til prisen i orden. 88
Alkoholprocent.: 15%
Set hos Superbrugsen, Kvickly til 99 kr. tilbudspris


Spier Creative Block 2 2020, Sydafrika.  5 stjerner UGENS BEDSTE KØB
Blend af sauvignon blanc og semillon. Hyldeblomst og græs i duften. Meget intens med en pæn koncentration. Velbalanceret med modne bærnoter og citrus i smagen. Fin sprød afslutning. 90
Alkoholprocent.: 13,5%
Set hos Superbrugsen, Kvickly til 99 kr. tilbudspris


Le Fou Pinot Noir 2019, Frankrig.  3 stjerner
Let urtede noter i duften. Spinkel med let bitre røde bærnoter. Simpel med en kort afslutning. 84
Alkoholprocent.: 13%
Set hos Aldi til 55 kr. tilbudspris


Lindeman’s Bin 50 Shiraz 2020, Australien.  4 stjerner
Masser af røde krydrede bær i duften. Pæn ligefrem vin med en pæn koncentration. Anelse frugtsødme runder vinen fint af. 86
Alkoholprocent.: 14%
Set hos Føtex, Netto til 50 kr. tilbudspris


Falco Alato Zinfandel 2020, Italien.  3 stjerner
Varm krydret i næsen. En del umiddelbar tørhed i smagen med bitre sorte bær, bagte krydderier og vanilje. Simpel, let parfumeret med en tør afslutning. 84
Alkoholprocent.: 13%
Set hos Bilka til 50 kr. tilbudspris


Lynos Alma 2019, Spanien.  4 stjerner
Mørk i næsen med moccanoter. Flot koncentreret vin med masser af sorte bær, peber, mocca og vanilje. Flot balanceret med et nærmest animalsk udtryk. Flot lang afslutning. 92
Alkoholprocent.: 14,5%
Set hos Winefriends til 129 kr. tilbudspris


Obalo La Encina 2017, Spanien.  4 stjerner
Frugtig i udtrykket med brombær, mocca, varme krydderier og vanilje. Medium koncentration og en fin let krydret afslutning. Pæn fadintegration. 89
Alkoholprocent.: 14,5%
Set hos Erik Sørensen Vin til 115 kr. tilbudspris


Brotte Chateau de Bord Cotes du Rhone Villages Laudun 2015, Frankrig.  4 stjerner
Lys med en moden næse. Medium koncentration og masser af solmodne røde bær, vilde krydderier og peber i smagen. Alkoholen bider lidt men ellers en fin ligefrem Rhône vin. 88
Alkoholprocent: 14,5%
Set hos Skjold Burne til 100 kr. tilbudspris


Vinosia Est 2004 Primitivo 2019, Italien.  4 stjerner
Frugtig næse og masser af saftighed i smagen med jordbær, røde kirsebær og krydderier. Anelse frugt sødme især i afslutningen. 89
Alkoholprocent: 14%
Set hos AndrupVin til 119 kr. tilbudspris


Soumah Chardonnay 2018, Australien.  5 stjerner
Flot præcis chardonnay med fersken, citrus og hvide blomster i smagen. Flot balance og en pæn intensitet og længde. 90
Alkoholprocent: 12,7%
Set hos Otto Suenson til 119 kr. tilbudspris


Claudie Jobard Rully Montagne la Folie 2018, Frankrig.  5 stjerner
Let røget noter i duften med fersken. I smagen let og velbalanceret fadpræg. Flot struktur og masser af stenfrugt, citrus og vanilje i smagen. Flot lang afslutning. 91
Alkoholprocent: 13,5%
Set hos Supervin til 229 kr. tilbudspris


Solo I Cayetana 2020, Spanien.  5 stjerner GODT KØB
Meget blomstret i næsen. Fyldig hvidvin med masser af fersken, tropiske frugter og blomsternoter. Simpel drevet af frugten. Men balanceret med en fin afslutning. 88
Alkoholprocent.: 13%
Set hos Scandinavian Wine & Chocolate til 49 kr. tilbudspris


Chenin Blanc Paarl 2020, Sydafrika.  2 stjerner
Diskret i næsen og meget spinkel i udtrykket. Meget let citrus og fersken fornemmes. Meget vandet og kort. 81
Alkoholprocent.: 13,5%
Set hos Lidl til 49 kr. tilbudspris


Marques de Riscal Organic 2019, Spanien.  4 stjerner
Verdejo fra Rueda. Meget frugtig og ligefrem med melon, limefrugt og blomsternoter. Medium koncentration, pæn balance især syren står præcis. Savner lidt mere dybde og længde. 88
Alkoholprocent.: 13%
Set hos MENY til 75 kr. tilbudspris


Lindeman’s Bin 35 Rosé 2020, Australien.  3 stjerner
Flot farve men diskret næse. I smagen hindbær, jordbær og lyse krydderier. Ikke megen intensitet og længde. 84
Alkoholprocent.: 13%
Set hos Føtex, Netto til 50 kr. tilbudspris


Regis Jouan Sancerre Rosé 2019, Frankrig.  4 stjerner
Masser af jordbær i duften. Frugtigt udtryk med hindbær, røde kirsebær og lyse krydrede noter. Pæn balance om end alkoholen lige er til den høje side. Frugtig afslutning. 88
Alkoholprocent.: 13,5%
Set hos Scandinavian Wine & Chocolate til 90 kr. tilbudspris


Domaine Bunan Moulin des Costes Rosé 2019, Frankrig.  5 stjerner
Flot intens næse med masser af røde bær. Koncentreret og vil en masse, hvilket den bestemt også kan. Jordbær, røde kirsebær, citrus og krydderier i smagen. Flot balance og lang afslutning. 91
Alkoholprocent.: 13,5%
Set hos Vinspecialisten til 149 kr. tilbudspris


Casalforte Prosecco Extra Dry NV, Italien.  3 stjerner
Ikke meget i næsen. Meget aggressive bobler. Bagved lette fersken og citrusnoter. Noget simpel og kort i afslutningen. 83
Alkoholprocent.: 11%
Set hos MENY, SPAR til 50 kr. tilbudspris


Campo alle Sughera 2015, Italien.  5 stjerner UGENS BEDSTE VIN
50% Petit Verdot og 50% Cabernet Franc fra Toscana. Yderst flot og stilren vin med masser af intensitet og koncentration. Sorte bær, animalske noter, sort peber, grøn peber og vanilje. Flot balanceret med en lang vedvarende afslutning. 94
Alkoholprocent.: 14,5%
Set hos Kobaj til 385 kr. tilbudspris


Jakob Jung Spätburgunder Tradition 2017, Tyskland.  4 stjerner
Masser af hindbær og ribs i næsen. Flot intensitet og slank i udtrykket med røde bærnoter, urtede noter og krydderier. En fin klassisk tysk pinot i den lette ende. Vellavet med en fin afslutning. 89
Alkoholprocent.: 13,5%
Set hos dvin.dk til 130 kr. tilbudspris