Bekymringer omkring de etiske og miljømæssige konsekvenser af, hvad vi spiser og drikker, vokser stadig, hvilket fører til en enorm stigning i populariteten af “grønnere” produkter på tværs af alle drikkevarer kategori. Discarded Spirits er en ny serie af produkter, hvor udgangspunktet er spiritus og likører, men som er lavet på en ny og anderledes måde. Det er bl.a. en rom lavet på bananskræller, en vermouth aromatiseret med cascara, som er frugten af kaffebønnen. Netop kaffeindustrien smider tons væk af cascara væk hvert år. Produktet er lavet i Skotland, og det vil i Danmark være Hans Just, som vil distribuere produkterne.
Inspirationen bag Discarded er den fremherskende kaffekultur, der er vokset eksplosivt de seneste år. Selve kaffebønnen har altid været anset som juvelen i kaffeplanten, men når bønnen er ekstraheret, ristet og malet, er der stadig dyrebar smag tilbage i frugtkødet og skallen.
Cascara, som er restproduktet, der hidtil er blevet kasseret eller anvendt som kompost, har en dyb, rig og frugtagtig smag, som gør sig sammen med den søde vermouth. En opdagelse, der ledte til brandets første produkt, Discarded Cascara Vermouth, hvor netop cascara udgør hjertet.
Efterfølgende udvidede man det nøje udvalgte produktsortiment med Discarded Banana Peel Rum – en rom, hvor bananskræl giver produktet et helt særligt præg. Udover at udnytte bananens fulde potentiale, anvendes også en caribisk rom, hvis eneste formål oprindeligt var at give smag til tomme whiskyfade forud for whiskyens sidste modningsfase. Seneste skud på stammen er Discarded Grape Skin Vodka – en vodka lavet på rester af vindrueskal- og frugtkød fra vinproduktion.