Den første cava blev lavet i 1872 af Josep Raventós i Sant Sadurní d’Anoia. Han havde studeret, hvordan man i Champagne lavede mousserende vin og tænkte, at det også burde være muligt i Spanien. Siden har Cava-området været et betydende område i produktionen af mousserende vin.
Der må i dag produceres vin under betegnelsen cava i 10 områder fordelt over Spanien, dog med koncentration i landets nordøstlige hjørne. Omkring byen Sant Sadurní d’Anoia ligger en række af de store cavahuse som Codorníu, Freixenet og Juvé y Camps. Det har da også været disse huse, der primært har drevet udviklingen i de seneste 30 år. Og nu er en ny, spændende udvikling undervejs fra især mindre cavahuse med unge vinmagere, som griber produktionen an på nye måder. De moderne, unge vinmagere tænker anderledes i alle faser. De blander i højere grad internationale druer som chardonnay og pinot noir med de lokale. De eksperimenterer med succes også med ældre, klassiske lokale druer, f.eks. trepat. Trepat møder man f.eks. i en del rosé-cava, som p.t. er den cavaform, som vinder mest frem. Senest er en række producenter brudt ud og har dannet området Corpinnat. Disse er også med i testen.
En interessant smagning, som med tydelighed viser, at man får meget for pengene her i sammenligning med f.eks. Champagne. Mange vellavede vine med en pæn frugt og intensitet. Men også i toppen kan man: De bedste vine er yderst flotte og kan uden problemer konkurrerer med de bedste i verden og så endda til under halvdelen af prisen.
Vi har testet 60 vine fra området. Alle priser en enten oplyst af importøren eller fundet gennem ledende forhandlere.
Muscandia Gran Reserva Cava Brut 2014 TESTVINDER
Erik Sørensen Vin | 225 kr. tilbudspris
Lidt lukket men meget interessant næse. Modne æbler dominerer, men der er også en let note af mentol og brioche. Flot og harmonisk. Gemmer på mere, end den viser, men er særdeles korrekt med hasselnød i eftersmagen. Det her kan jeg rigtigt godt lide.
Alkoholprocent: 11,5% 94
Gran Torelló Corpinnat Brut Nature 2013
WinePoint | 216 kr. tilbudspris
Dyb med masser af autolysekarakter. Flot vedvarende mousse og masser af fersken, pærer og blomster i smagen. Lang afslutning.
Alkoholprocent: 11,5% 93
Muga Conde de Haro Cava Brut Reserva 2016
Laudrup Vin | 169 kr. tilbudspris
Briochenoter i duften. Flot dybde og en seriøs cava med masser af karakter og dybde. Tør, lang afslutning.
Alkoholprocent: 12% 93
Castell Sant Antoni Gran Barrica Cava 2008
Valuewine | 199 kr. tilbudspris
Mellem citrongul og med gylden kant. Dyb og kompleks næse, der dufter af gær, ristet rugbrød og toffee. Meget fine bobler, god intensitet og en lang afslutning.
Alkoholprocent: 11,5% 93
Torelló Corpinnat 225 Brut Nature 2016
WinePoint | 185 kr. tilbudspris
Flot ren og intens næse med æblenoter. Flot vedvarende mousse. Elegant med masser af gule æbler, fersken og mineralske noter i smagen. Fin længde.
Alkoholprocent: 11,5% 92
Recaredo Relats Brut Nature Gran Reserva 2016
Philipson Wine | 150 kr. tilbudspris
Fantastisk næse. Ultra kompleks igen med denne lette tone af mentol, brioche, en forbilledlig balance. Igen en flot balance og giver mig lidt associationer hen imod hvid Bourgogne. Underspiller sig selv på en fascinerende måde. For Satan, det er raffineret det her.
Alkoholprocent: 11,5% 92
Bohigas Cava Brut Reserva NV
Husted Vin | 125 kr. tilbudspris
Flot og intens næse med ferskennoter. Flot struktur med masser af stenfrugt og citrusnoter. Flot mousse og længde. En virkeligt flot cava.
Alkoholprocent: 12% 92
Castell Sant Antoni Torre de L’Homenatge Gran Reserva Cava 2005
Valuewine | 399 kr. tilbudspris
Mørk med nedfaldspærer i duften. Tør og koncentreret med lidt tung og hengemt frugt i smagen. Boblerne forsvinder hurtigt. Pæn dybde og længde. Over toppen.
Alkoholprocent: 11,5% 92
Segura Viudas Reserve Heredad Cava NV
Vinens Verden | 229 kr. tilbudspris
Lys med lette fersken noter i duften. En flot mousse og masser af brioche noter, fersken, citrus i smagen. Intens i smagen med en flot balance og længde.
Alkoholprocent: 12% 91
Torelló Corpinnat Tradicional Brut Nature 2015
WinePoint | 144 kr. tilbudspris
Flot ren og intens næse med citrus noter. Flot mousse og bagved fersken, citrus og brioche noter. Knastør med en fin elegant afslutning. Meget stringent i udtrykket.
Alkoholprocent: 11,5% 91
Mont-Ferrant Berta Bouzy Cava Extra Brut NV
Vinmonopolet | 146 kr. tilbudspris
Klar strågul farve med dufte af grapefrugt, gær og let ristet brød. Bløde bobler med god intensitet og en lang afslutning.
Alkoholprocent: 12% 91
Gramona La Cuvée 2015
Philipson Wine | 170 kr. tilbudspris
Flot, ren og frugtig næse. Imødekommende, meget umiddelbar med fersken og citrusnoter. Pæn mousse og længde.
Alkoholprocent: 12% 91
Juve & Camps Reserva Milesimé Cava Brut 2014
Vinspecialisten | 275 kr. tilbudspris
Gule æbler med autolytisk karakter i næsen. Flot mousse og masser af intensitet bagved. Brioche, fersken og limefrugt i smagen. Fin lang sprød afslutning.
Alkoholprocent: 12% 91
Recaredo Terres Brut Nature 2015
Philipson Wine | 200 kr. tilbudspris
Røde æbler i næsen. Fyldig med noget autolysekarakter. Pæn balance og længde.
Alkoholprocent: 12% 91
Torelló Corpinnat Brut Reserva 2015
WinePoint | 140 kr. tilbudspris
Intens i duft og smag med masser af citrus, moden fersken og røde æbler. Flot og vellavet cava med en fin mousse og en sprød lang afslutning. Kan uden problemer konkurrerer med champagner som koster det dobbelte.
Alkoholprocent: 12% 91
At Roca Reserva Cava 2017
Theis Vine | 120 kr. tilbudspris
Klart strågul med noter af grønne æbler, citronskal og en note af let ristet brød. Meget fine og blide bobler, er forfriskende og har en dejlig balance.
Alkoholprocent: 12% 91
Dominio de la Vega Reserva Especial Brut Cava 2014
BillundWineCellar | 149 kr. tilbudspris
Masser af karamel, ristet brød og hasselnød i næsen. Flot dybde, hvor det autolytiske spiller førsteviolin.
Alkoholprocent: 12% 91
Mont Marcal Cava Brut Reserva 2018 BEDSTE KØB
Skjold Burne | 80 kr. tilbudspris
Klar strågul farve, dufter af citroner, grønne æbler og fennikel. Livlige bobler, god balance, let drikkelig.
Alkoholprocent: 11,5% 90
Gran Funambul Equilibri Naturel Cava Reserva 2015, Spanien.
Propperiet | 249 kr. tilbudspris
Fersken og grønne æbler i duften. Flot mousse og bagved masser af friske æble, pærer og citrusnoter. Flot balance og elegant i udtrykket. Savner dog lidt mere dybde.
Alkoholprocen11,5% 90
Gramona Imperial 2014
Philipson Wine | 200 kr. tilbudspris
Fersken i næsen. Flot struktur med masser af stenfrugtkarakter, citrus og blomsternoter. Pæn karakter og længde.
Alkoholprocent: 12% 90
Celler de Les Aus Bruant Cava Brut 2017
Laudrup Vin | 179 kr. tilbudspris
Klar, citrongrøn farve med noter af citroner, oxideret æble og ristet brød. Masser af bløde bobler, god intensitet og ganske velbalanceret.
Alkoholprocent: 12% 90
Codorníu Ars Collecta Blanc de Noirs Gran Reserva 2015
Kjær & Sommerfeldt | 189 kr. tilbudspris
Flot mousse med en let gullig farve. I næsen er den dyb med lidt salte noter, men ellers en dominans af brioche, fersken, røde æbler og let ristede pinjekerner. Flot dybde i smagen og en rigtig god længde, hvor det autolytiske er lidt mere fremme end i næsen. Jeg er på!
Alkoholprocent: 11,5% 90
Mont Marcal Extremarium Brut Reserva Cava Brut 2014
Skjold Burne | 120 kr. tilbudspris
Let citrongrøn farve med noter af friske pærer, grønne ferskener og let ristet brød. Velbalanceret med bløde og forfriskende bobler.
Alkoholprocent: 11,5% 90
Muscandia Balsam Cava Brut NV
Erik Sørensen Vin | 125 kr. tilbudspris
Fyldig og frugtig næse. Masser af fylde med pæn dybde i smagen. Flot mousse og en pæn, lang afslutning.
Alkoholprocent: 11,5% 90
Cava Dama de Naveran Brut 2018
Sigurd Müller Vinhandel | 129 kr. tilbudspris
Klassisk cava i sin bedste forstand. Korrekt næse med æbler, toffee og mandler. Fin balance og længde, med lette noter af mentol og en klart autolytisk karakter. Godt håndværk.
Alkoholprocent: 12% 90
Castell Sant Antoni Cami del Sot Cava 2014
Valuewine | 179 kr. tilbudspris
Fin mousse, med friske noter af æbler, mandler og citrus. Kort og korrekt, men syren bliver lidt skinger til sidst. En pæn cava, som savner lidt af det hele for at blive rigtigt tiltrækkende.
Alkoholprocent: 12% 90
Reyes d’Aragon Cava Brut Reserva NV GODT KØB
Supervin | 100 kr. tilbudspris
Citrus i næsen. Flot balanceret med masser af stenfrugtnoter og autolysekarakter. Pæn mousse og sprød afslutning.
Alkoholprocent: 11,5% 89
Maria Rigol Ordi Cava Brut NV
Juuls | 119 kr. tilbudspris
Fyldig næse med ferskennoter. Tør i smagen med stenfrugt og citrus bagved den pæne mousse. Pæn og meget ligefrem cava.
Alkoholprocent: 11,5% 89
Dominio de la Vega Expression Reserva Cava Brut 2017 GODT KØB
BillundWineCellar | 75 kr. tilbudspris
Let strågul farve med noter af modne ferskener og gule æbler. Blød og afrundet med livlige bobler.
Alkoholprocent: 12,5% 89
Monistrol Sell. Especial Cava Brut NV GODT KØB
MENY | 45 kr. tilbudspris
Røde æbler med en lille smule autolytisk karakter i næsen. Friske røde æble dominerer smagen, hvor den har en god balance imellem frugten og syren. God mineralitet i eftersmagen og et rigtigt fint eksemplar.
Alkoholprocent: 11,5% 89
Roger Goulart Gran Reserva Cava Brut 2012
Domaine Brandis | 119 kr. tilbudspris
Diskret næse, som, omend korrekt, ikke gør det store væsen af sig. Lidt kort i smagen.
Alkoholprocent: 12% 89
Segura Viudas Reserva Cava Brut NV GODT KØB
Vinens Verden | 99 kr. tilbudspris
Flot ren næse med fersken noter. Flot mousse og bagved masser af stenfrugt og citrus i smagen. Forholdsvis ung på trods af reserva status men frugtig og vellavet.
Alkoholprocent: 12% 89
Castellblanc Cava Extra Brut 2016 GODT KØB
Skjold Burne | 75 kr. tilbudspris
Lys, lidt diskret i næsen. Citrus, æbler og pærer i smagen. Lidt aggressiv mousse. Medium længde.
Alkoholprocent: 11,5% 89
Freixenet Cava Cordon Negro Brut NV
AMKA | 80 kr. tilbudspris
Sprød, flot næse. Flot og ren frugt og meget imødekommende ligetil i udtrykket. Fersken, citrus og blomsternoter i smagen. Pæn fylde og længde.
Alkoholprocent: 11,5% 88
Artadi Izar-Leku Brut 2016
Laudrup Vin | 199 kr. tilbudspris
Ferskennoter i duften. Ung og frisk i udtrykket, drevet af fersken og citrus. Ikke voldsomt intens. Frugtig afslutning.
Alkoholprocent: 12,5% 88
Mirgin Leieta Gran Reserva Cava Brut Nature 2016
Laudrup Vin | 179 kr. tilbudspris
Let strågul farve med noter af ferskner, gule æbler og en let note af timian. Livlige bobler og en forfriskende syre.
Alkoholprocent: 12% 88
Muscandia Pinot Noir Reserva Cava 2017
Erik Sørensen Vin | 150 kr. tilbudspris
Klar lyserød farve med duft af hindbær, citrus og violer. Livlige bobler, velbalanceret og let drikkelig.
Alkoholprocent: 11,5% 88
Segura Viudas Organic Cava Brut NV
Vinens Verden | 119 kr. tilbudspris
Pæn næse domineret af citrus og æble og en ganske let autolytisk note. Flot balance men lidt kort.
Alkoholprocent: 12% 88
Conde de Caralt Blanc de Blancs Cava Brut NV
Holte vinlager | 89 kr. tilbudspris
Let strågul farve med dufte af gule æbler, pærer, fennikel og let ristet brød. Bløde bobler og velafrundet smag.
Alkoholprocent: 12% 88
Juve & Camps Reserva de la Familia Gran Reserva Cava Brut 2016
Vinspecialisten | 195 kr. tilbudspris
Klart strågul med ungdommelige noter af citron, jasmin og grønne æbler. Tør, livlige bobler, samt en forfriskende afslutning.
Alkoholprocent: 12% 88
Sumarroca Reserva Brut Cava 2018
Philipson Wine | 70 kr. tilbudspris
Frugtig, meget ligefrem i smagen med fersken, abrikos og lime. Pæn koncentration og længde.
Alkoholprocent: 12% 88
Muscandia Reserva Cava Brut 2016
Erik Sørensen Vin | 150 kr. tilbudspris
Klar og strågul med noter af citroner, fennikel og modne pærer. Livlige bobler med et let fenolisk bid.
Alkoholprocent: 11,5% 88
Canals Nadal Gran Reserva Cava Brut Nature 2015
Erik Sørensen Vin | 200 kr. tilbudspris
Æblenoter i duften. Meget aggressiv mousse. En anelse tørhed i eftersmagen. Meget jævn.
Alkoholprocent: 12% 87
Josep Ventosa Cava Brut NV
ViniMondo | 85 kr. tilbudspris
Korrekt næse med noter af ristet brød og lidt æble. Ok balance men lidt kort, dog med en fin friskhed i afslutningen.
Alkoholprocent: 11,5% 87
Espelt Escuturit Cava Brut Reserva NV
WinePoint | 110 kr. tilbudspris
Let citrongul farve med noter af citron, grønne æbler og saltede mandler. Livlige bobler, let fenolisk bid, og en let afslutning.
Alkoholprocent: 11,5% 87
Grans Moment Cava Brut NV
Vinmonopolet | 80 kr. tilbudspris
Meget let citrus i duften. Meget ung og frugtig med en lidt aggressiv mousse. Citrus og grønne æbler. Medium koncentration og længde.
Alkoholprocent: 11,5% 87
Vilarnau Cava Brut Reserva NV
Masterwines | 90 kr. tilbudspris
Stram i syren, som dominerer den her vin. Korrekt, præcis og med en fin syre men mangler sådan set resten.
Alkoholprocent: 11,5% 87
Castell d’Age Anne Marie Cava Brut Reserva NV
Husted Vin | 135 kr. tilbudspris
Flot og indbydende næse. Tør i smagen med røde æbler, citrus og let krydrede noter. Lidt kort i afslutningen.
Alkoholprocent: 12% 87
Vallformosa Cava Brut NV
Irma | 49 kr. tilbudspris
Solmoden fersken i duften. Meget ligefrem og frugtig med medium intensitet med fersken, røde æbler og limefrugt i smagen. Pæn mousse men ikke så lang i smagen. Men til prisen ganske flot glas.
Alkoholprocent: 11,5% 87
Mirgin Reserva Cava Brut 2017
Laudrup Vin | 129 kr. tilbudspris
Klar strågul farve med noter af citroner, fennikel og saltstænger. Livlige bobler med let bidende tanniner.
Alkoholprocent: 12% 87
Castell Sant Antoni Jazz Brut Nature Cava NV
Valuewine | 149 kr. tilbudspris
Flot mousse med en let lysegrøn farve. Frisk og præcis i næsen men måske også lidt kort. Dette går igen i den citrusdomineret smag, så om end det er en korrekt vin, som er frisk med en ok syre, så er den også en lidt kedelig en af slagsen.
Alkoholprocent: 12% 87
Canals Nadal Reserva Cava Brut Nature 2017
Erik Sørensen Vin | 160 kr. tilbudspris
Let strågul med dufte af citroner, lime og grønne æbler. Let og forfriskende med livlige bobler.
Alkoholprocent: 12% 87
Torre Oria Cava Brut Reserva NV
Supervin | 90 kr. tilbudspris
Klart strågul med dufte af citrusfrugter, modne pærer og en let note af saltede mandler. Velbalanceret og let drikkelig.
Alkoholprocent: 11,5% 86
Renau Colbert Cava Brut NV
Amalie Vinimport | 80 kr. tilbudspris
Lidt kort, en fin æblenote og en ganske diskret note af friske tomater. Tomater går lidt igen i smagen, som også har et let dosage-note. Mange vil nok kunne lide den, fordi den ikke er så stringent, men jeg er ikke på.
Alkoholprocent: 11,5% 86
Castellblanc Organic Cava Brut Nature NV
Skjold Burne | 80 kr. tilbudspris
Klart strågul med noter af grønne ferskener, jasmin og appelsin. Livlige bobler, der fylder ganen med en behagelig, frugtig afslutning.
Alkoholprocent: 11,5% 86
Castell de Sant Pau Cava Brut NV
Juuls | 89 kr. tilbudspris
Pærer i duften. En anelse diskret i smagen med lidt aggressiv mousse. Lidt kedelig!
Alkoholprocent: 11% 86
Canals Nadal Cava Brut NV
Erik Sørensen Vin | 120 kr. tilbudspris
Citrongul farve med noter af lime, grønne ferskner samt en let note af timian. Livlige bobler med et let fenolisk bid.
Alkoholprocent: 12% 86
Casa Rojo Monte Negre Cava Brut NV
Erik Sørensen Vin | 189 kr. tilbudspris
Dejlig næse med noter af røde æbler, en ganske diskret note af det autolytiske. Bliver lidt kort i sit afsluttende udtryk. En begrænset mousse og et let rødligt skær i farven. Det autolytiske træder mere igennem i smagen, men også her slutter den lidt brat.
Alkoholprocent: 11,5% 86
Selecta Cava Brut NV
Aldi | 50 kr. tilbudspris
Lette æblenoter i duften. Lidt aggressiv mousse og bagved citrus og grønne æbler. Medium koncentration med en ligefrem, syrlig afslutning.
Alkoholprocent: 11,5% 85
Gran Funambul Equilibri Naturel Cava NV
Propperiet | 186 kr. tilbudspris
Fin og frisk næse med en god dybde og lette noter af citrusfrugt, sommerblomster og friske æbler. Klassisk med fokus på mineraliteten. Syren er udmærket integreret. Slutter lidt kort.
Alkoholprocent: 11,5% 85
Mont Paral Cava Brut 2017
Jysk Vin | 80 kr. tilbudspris
Ren næse, som dog er lidt kort. Klassisk med mandler og æble som det dominerende element. Der er skruet lidt mere op fra dosagen her, hvilket bringer den ud af balance. Lidt for sødmefuld.
Alkoholprocent: 11,5% 84
Rosé
Recaredo Intens Rosat Brut Nature 2014
Philipson Wine | 245 kr. tilbudspris
Mellem granatrød farve med dufte af friske jordbær, citrus samt et særligt strejf af stald. Tør med en blød cremet mousse men relativ neutral.
Alkoholprocent: 12% 89
Vilarnau Rosé Cava Reserva NV
Masterwines | 90 kr. tilbudspris
Røde æbler med en lille smule autolytisk karakter i næsen. Friske røde æble dominerer smagen, hvor den har en god balance imellem frugten og syren. God mineralitet i eftersmagen og et rigtigt fint eksemplar.
Alkoholprocent: 11,5% 89
Castell de Sant Pau Cava Rosé Brut NV
Juuls | 89 kr. tilbudspris
Fin friskhed, med noter af lyse bær, røde æbler og skovjordbær. Rigtig fin balance i smagen, hvor frugten er godt med og matcher godt op med syren. Fin længde.
Alkoholprocent: 11% 88
Sumarroca Reserva Brut Rosé Cava 2018
Philipson Wine | 80 kr. tilbudspris
Klar, lyserød farve med dufte af jordbær, hindbær, lime og en let note af rabarber. Livlige bobler med god frugt. Let drikkelig.
Alkoholprocent: 12,5% 87
Espelt Escuturit Rosat Cava Brut NV
WinePoint | 115 kr. tilbudspris
Lys rødlig farve med et ganske diskret præg af orange. I næsen er der friske bær og røde æbler. Fin syre men savner lidt mere dybde i smagen. Domineret af sin mineralitet men ikke helt afbalanceret i sin syre.
Alkoholprocent: 11,5% 85
Gran Baron Cava Brut Rosé NV
Kvickly, Superbrugsen | 40 kr. tilbudspris
Diskret i næsen. Aggressiv mousse med hindbær, jordbær og citrusbagved. Simpel og kort i smagen.
Alkoholprocent: 12% 85
Arestel Cava Brut NV
Lidl | 45 kr. tilbudspris
Noget aggressiv mousse. Bagved lette frugtige noter med fersken og citrus. Meget simpel og kort i smagen.
Alkoholprocent: 11,5% 83