Vi har i dette nummer testet 33 Pinot Noir
Danskerne har i dén grad taget de sydafrikanske vine til sig. Måske ikke overraskende, når man ser på udbuddet og ikke mindst priserne. Årsagen til landets enorme succes som vinproducent skal findes i de optimale dyrkningsbetingelser med et mildt klima og gode jordbundsforhold. Hertil kommer meget lave lønninger, som gør det muligt at udbyde vinen til meget konkurrencedygtige priser.
Også i Sydafrika er pinot noir en vigtig drue, som man gennem mange år har haft fokus på. Der er mange stilarter, men de senere år er det især de køligere vine fra Walker Bay, som har opnået stor opmærksomhed.
En stor og pæn smagning, hvor stort set hele toppen af sydafrikansk pinot noir var repræsenteret. Og de levede bestemt op til forventninger. Flotte, vellavede vine i en kølig stil og måske det nærmeste man kommer Bourgogne uden for Frankrig! Men til helt andre priser, og det er mit indtryk, at man får virkelig meget for pengene, hvis man holder af pinot noir.
Hamilton Russell Pinot Noir 2019 BEDSTE VIN
Vinspecialisten | 395 kr. tilbudspris
Spændstig kirsebærfrugt, virker ungdommelig og frisk med velintegreret, diskret fad. Superintens smag med elegant balance mellem frugtsødme og syre, flot intensitet, en vin med format. Afslutningen kommer med et lille fast tanninbid og fadkrydderi. Fremragende vin.
Alkoholprocent: 13,5% 94
La Vierge Apogée Pinot Noir 2015
WineGuys.dk | 349 kr. tilbudspris
Old school næse med udvikling, ret spændende. Skovjordbær, muldjord, kaffe og lidt kostald. Fløjlsblød palette med god koncentration, igen old school med rig, sødmefuld frugt og en let krydret afslutning. Syrebalancen holder, og det er en fornøjelse at både dufte og smage. Glimrende!
Alkoholprocent: 13,5% 94
Newton Johnson Family Vineyards Pinot Noir 2018
Philipson Wine | 250 kr. tilbudspris
Charmerende duft med skovbund og perfekt modne jordbær. En velbalanceret stil, hvor forbilledet nemt anes i horisonten. God balance i smagen, med saftig og flot moden frugt og et fad, der ligger som en violin i baggrunden. Smuk, lang eftersmag.
Alkoholprocent: 13,5% 93
Waterford Pinot Noir 2016
Vinkunsten | 229 kr. tilbudspris
Tydelige noter af jordbær og hindbær, der arbejder sammen med den røgede fadnote. I smagen er vinen flot og præcis i sit udtryk. Lidt frisk peber, rå frugt og en underliggende lakridsnote. Interessant vin at sidde med.
Alkoholprocent: 12,5% 93
Hamilton Russell Pinot Noir 2020
Vinspecialisten | 395 kr. tilbudspris
Flot frugtig næse med jordbærnoter. Mærke kølige noter, skovbær, ribs, krydderier og vanilje i smagen. Intens i smagen med flot balance med syre og fad. Elegant flot vin.
Alkoholprocent: 13,5% 93
Lismore Pinot Noir 2018
Sawineimport.dk | 295 kr. tilbudspris
Eukalyptus, kostald og hindbær i duften samt lidt fadkrydderi. Ret markante tanniner og syre for typen, frugten forbliver elegant. Ret subtil vin med en nærmest saltet undertone. Spændende og dyb trods sin tydelige feminine lethed.
Alkoholprocent: 13% 93
Catherine Marshall Finite Elements Pinot Noir 2017
WineGuys.dk | 499 kr. tilbudspris
Flot, ren og intens næse drevet af modne bær. Masser af vilde jordbær, ribs og vanilje i smagen, pakket ind af en fin syre. Lang afslutning.
Alkoholprocent: 13,5% 92
David Finlayson Pinot Noir Reserve 2018
Sawineimport.dk | 350 kr. tilbudspris
Sødmefuld moden duft af blommer og brombær. En anelse tomat og våde urter. Meget koncentreret men kun lidt elegant. Blød og enkel.
Alkoholprocent: 14,5% 92
Storm Pinot Noir 2017
Laudrup Vin | 299 kr. tilbudspris
Flot, intens duft af røde bær. Meget burgundisk i udtrykket med mørke bærnoter, krydderier og roser. Velbalanceret med en lang, let krydret afslutning.
Alkoholprocent: 13,5% 92
Fairview Walker Bay Pinot Noir 2018
Sawineimport.dk | 195 kr. tilbudspris
Flot og tæt næse med masser af skovbærnoter. Intens i smagen med en flot koncentration og længde. Kølig og burgundisk i udtrykket.
Alkoholprocent: 13,5% 92
Crystallum Bona Fide Pinot Noir 2018
Sawineimport.dk | 295 kr. tilbudspris
Duft af moreller, blomster, muldjord og knust sten. I smagen mere jordbær og hindbær og rigeligt med frugt, der grænser til at være lidt kogt, men tydeligt seriøs og koncentreret, og eftersmagen holder godt ved. Fin fadbalance, en rigtig god vin.
Alkoholprocent: 14% 92
Ataraxia Pinot Noir 2016
Vinkonsulatet | 299 kr. tilbudspris
Kompleks med masser af noter. Her er roser, rød frugt og lidt rabarber. Smagen er velbalanceret, lidt til den varme side, med masser af frugt og en herligt urtet kant. En vin, der vil udforskes.
Alkoholprocent: 13% 92
Shannon Rockview Ridge Pinot Noir 2016
Vinkunsten | 249 kr. tilbudspris
Søde jordbær og savsmuld i næsen, meget lys. Fadet er mere balanceret i munden, hvor der kommer yderligere frugtkompleksitet og en herlig sødme holdt i balance af lidt tannin og struktur. En smule syre i afslutningen holder sammen på den og gør den alt i alt ganske charmerende.
Alkoholprocent: 14,5% 91
Kershaw Pinot Noir 2017
Vinkunsten | 289 kr. tilbudspris
Masser af røde bær i duften. Pæn intensitet med skovbær, varme krydderier og vanilje i smagen. Lang afslutning.
Alkoholprocent: 13,5% 91
Crystallum Peter Max Pinot Noir 2020
Sawineimport.dk | 229 kr. tilbudspris
Jordbær og ribs i duften. En flot frisk vin, medium koncentration med masser af umiddelbare røde bærnoter. Flot balance og let krydret afslutning.
Alkoholprocent: 14% 91
Paul Cluver Estate Pinot Noir 2018 BEDSTE KØB
Valuewine | 159 kr. tilbudspris
Meget fad i næsen med lidt skovbærfrugt. I munden virker syren ubalanceret og dominerende. Ikke helt harmonisk i min mund, jeg savner en bedre integrering af syren.
Alkoholprocent: 13,5% 91
Oak Valley Pinot Noir Groenlandberg 2019
Erik Sørensen Vin | 225 kr. tilbudspris
Varm krydret og syltet frugt i næsen. Syrerig i udtrykket med sødmefulde bærnoter; jordbær, rabarber og vanilje. Fadpræget er stadig lidt for voldsomt og anmassende. Men ellers flot koncentration og længde.
Alkoholprocent: 13,5% 91
Radford Dale Freedom Pinot Noir 2017
Vinens Verden | 239 kr. tilbudspris
Modne jordbær i næsen. Pæn fyldig pinot, velbalanceret med masser af bærintensitet i smagen. Tør med en fin let urtet og krydret afslutning.
Alkoholprocent: 13,5% 90
Virgin Earth Pinot Noir 2013 GODT KØB
Sawineimport.dk | 99 kr. tilbudspris
Ribs og tranebær i næsen sammen med tørrede urter. Meget frisk i smagen, med masser af saftighed. Arbejder rundt i mundhulen, på den bedste måde. Levende. Interessant vin, hvor frugten styrer festen. Alkoholprocent: 12,5% 90
Catherine Marshall Pinot Noir on Clay Soils 2018
WineGuys.dk | 199 kr. tilbudspris
Imødekommende i udtrykket med masser af røde bær. Flot duft, men intensiteten følger ikke helt med i smagen. Kort, tør afslutning.
Alkoholprocent: 13,5% 90
Catherine Marshall Pinot Noir on Sandstone Soils 2018 GODT KØB
WineGuys.dk | 129 kr. tilbudspris
Krydret næse. I smagen jordbær, hindbær, lette krydderier og vanilje. Pæne, bløde tanniner og en pæn, krydret afslutning.
Alkoholprocent: 13,5% 90
Elgin Vintners Pinot Noir 2016 GODT KØB
Rudersdal Vin | 150 kr. tilbudspris
Intens, krydret næse. Flot syre men en pæn, ren frugt. Intens og vellavet vin med burgunske toner i smagen. Lang afslutning.
Alkoholprocent: 14% 90
Grande Provence Pinot Noir 2014 GODT KØB
Winelovers.dk | 113 kr. tilbudspris
Tung og kraftfuld i duften, masser af power. Her er sort frugt, lakrids og tjære. Smager er dyb med brombær og modne blommer, men ikke kogte. En afslutning med stor smagsintensitet, som muligvis vil vinde ved at ligge nogle år. Lige nu står frugten
Alkoholprocent: 13% 90
Newton Johnson Walker Bay Pinot Noir 2017
Philipson Wine | 160 kr. tilbudspris
Lys med let urtede noter i næsen. En kende umoden i udtrykket med grønne noter, røde bær og vanilje. Krydret afslutning.
Alkoholprocent: 13,5% 90
Gode
B Vintners Reservoir Road Pinot Noir 2015
Vinkunsten | 199 kr. tilbudspris
Reduktiv i næsen med kål og acetone. Lukker lidt op i smagen for sorte frugter, men også en del røg, formentlig fra fadet, der skæmmer der samlede indtryk. Slutter tørt og hårdt.
Alkoholprocent: 13% 89
Jan Harmsgat JHG Pinot Noir 2019
La Cave Vinimport | 125 kr. tilbudspris
Diskret i næsen. Simpel, meget ligefrem i udtrykket, drevet af modne røde bær og let fadpræg. Pæn men ikke prangende.
Alkoholprocent: 13% 89
Oak Valley Sounds of Silence Pinot Noir 2019
Erik Sørensen Vin | 145 kr. tilbudspris
Urtet og frisk på alle leder og kanter. En vin, der vil lege og får lov til det. En lille bolchesødme, som holdes fint i skak. Peber og røde ribs fra busken. Mangler lidt koncentration; men ren og ukompliceret.
Alkoholprocent: 13,5% 88
La Vierge Seduction Pinot Noir 2016
WineGuys.dk | 79 kr. tilbudspris
Røde bærtoner i næsen med lidt visne blade og underskov. En del syre i smagen, som ikke er integreret, og frugten taper pusten i smagen. Virker kommerciel og konstrueret.
Alkoholprocent: 13,5% 88
La Vierge The Affair Pinot Noir 2018
WineGuys.dk | 99 kr. tilbudspris
Frugtdomineret næse med overmodne jordbær, hindbær og lidt urter. Blød og rund smag, ikke særlig kompleks men rig på frugtintensitet og udmærket lavet. Sikkert glimrende til retter med fisk.
Alkoholprocent: 13,5% 88
Blackwater Cuvee Terra Lux Pinot Noir 2015
WineGuys.dk | 149 kr. tilbudspris
Intens, krydret næse. Imødekommende og venlig i udtrykket med masser af jordbærnoter i smagen. Pæn fadintegration og længde.
Alkoholprocent: 14,5% 88
Paul Cluver Village Pinot Noir 2018
Valuewine | 129 kr. tilbudspris
Spinkel og urtet i næsen. Fortsætter i smagen med jordbær, ribs og lette krydderier. Medium koncentration og let grøn afslutning.
Alkoholprocent: 13% 88
Dalla Cia Pinot Noir 2015
Vinkunsten | 499 kr. tilbudspris
Kokos og syltetøj i næsen. I munden lidt mere naturvinspræg og toner af brændt ler, rust og syltede røde bær. Tanninerne er lidt kantede, og i afslutningen konkurrerer syre og kokos. En vin, der vil for meget på én gang.
Alkoholprocent: 14% 87
Skuffende
Chamonix Pinot Noir 2016
Vinkunsten | 199 kr. tilbudspris
Søde bolcher og våde urter. En spinkel vin i munden, hvor de søde bolcher tager over, og frugten forsvinder ud i glemslen.
Alkoholprocent: 13,5% 80