California Wine Institute, handelsorganisationen for over 1000 vinhuse i Californien, har lanceret en ny global branding-kampagne, der viser californisk vin som førende inden for bæredygtig vindyrkning, innovation og udvikling i vinproduktionen, samtidigt med at vinhusene er dedikeret til fortsat at producere den høje kvalitet af vine, som familier af vinbønder og vinmagere har gjort i generationer før dem.
Den globale kampagne er en del af en 10-årig strategi for at øge eksporten af californisk vine på tværs af internationale markeder. Den første fase sigter mod at øge bevidstheden og påskønnelsen af californiske vine gennem digital annoncering og forbrugerfokuserede kampagner for at møde vindrikkere, hvor de er mest aktive, når de skal opdage og købe vin.
“Golden State of Mind” -kampagnen udrulles fra dette forår, og lægger ud med introduktionen af et nyt look og logo. Kampagnen er lavet med det formål at fremme ideen om optimisme, innovation og fremskridt i Californiens vinproduktion og inkluderer nøgleprogrammer som:
- en global digital reklamekampagne, der fremhæver statens engagement i bæredygtig vindyrkning
- en innovativ California Wines Virtual Global Marketplace for importører og indkøbere
- et nyt omfattende vinuddannelseskursus, CAPSTONE, med et fire-trins certificeringsprogram.
Vinhuse i Californien søger nye muligheder for at få forbindelse med et bredere publikum af vinforbrugere, både på etablerede og nye markeder. ”Krisen i 2020, der føltes både lokalt og globalt, har understreget vigtigheden af et varigt forhold til tilhængere af californisk vin rundt om i verden,” siger California Wine Institute’s vicepræsident for international marketing, Honore Comfort. “Vi har mulighed for at skabe en ny vej, dele Californiens unikke kompetencer, så vi fortsætter med at vokse og udvikle os i vores globale publikums sind og øjne og dermed at opbygge en mere robust salgskanal til vores vinhuse.”