Boblerne fra det kendte område har tabt 18% i 2020
Forbruget af champagne er i 2020 faldet med 18%, svarende til et fald på 52,5 mio. flasker. Der blev drukket 245 mio. flasker sidste år mod 297,5 mio. året før. Faldet så dog ud til at blive endnu større efter de første seks måneder, hvor faldet så ud til at blive næsten 100 mio. flasker.
Især restriktioner på rejser på grund af Covid-19 har hæmmet salget af champagne i betydeligt omfang. Men omvendt har efterspørgslen efter de franske bobler gennem supermarkeder og vinhandlere været større end normalt og gjort op for noget af tabet. Specielt op mod jul var salget af champagne stort og indhentede en del af det tabte. Barer og restauranter står normalt for omkring 40-50% af salget.
Dog ser det ud til at efterspørgslen efter premium-mærker og berømte prestige cuvées som f.eks. Dom Pérignon, Krug og Cristal er steget de senere år. Tabet i euro forventes at blive i samme størrelsesorden.
Salget af champagne er i øvrigt det laveste i over 20 år.
I Frankrig er salget i 2020 faldet med 20%. Halvdelen af al champagne nydes dog stadig i Frankrig. Derefter følger USA og Storbritannien som har haft et fald på 20%, mens det tredjestore exportland Japan har tabt 28%. Stort set alle markeder har set et fald dog undtaget Australien, som har set en stigning på 14% i salget af champagne.