Ligeså kendt Springbank er i Campbeltown, lige så ukendt er byens andet destilleri, i hvert fald uden for byen. For det er ingen hemmelighed, at Glen Scotia har levet et meget ustabilt liv.

Glen Scotia blev grundlagt i 1832 af Stewart & Galbraith under navnet Scotia og var i deres hænder i næsten 60 år, før det blev solgt til Duncan MacCallum i 1895 som ejede Glen Nevis. Derefter var der en række turbulente år, hvor destilleriet skiftede hænder, inden det igen i 1924 blev købt af MacCullum igen. En del modernisering blev gjort, og der blev indført egen maltning. Men i 1928 kom MacCullum i finansielle problemer og måtte lukke destilleriet. Han druknede sig selv i en nærliggende fjord, som destilleriet får sit vand fra, og den dag i dag siges det, at hans spøgelse går rundt i gangene på Glen Scotia.

Destilleriet blev herefter overtaget af Bloch Brothers, som tilføjede Glen til navnet. De var på det tidspunkt også ejere af Glengyle og Scapa på Orkney-øerne. Men destilleriet måtte dog lukke under Anden Verdenskrig, og siden solgtes det videre til Hiram Walker. Siden da har det været en turbulent tid med lukninger i 1984 og 1994. Det meste af tiden blev der produceret whisky af en ikke specielt god kvalitet, som blev solgt i bulk til mest af alt billig blended scotch. I 2014 blev det dog opkøbt af Loch Lomond Distillery Co og har siden kørt stabilt. Dog med forskellige ejere og p.t. siden 2019 ejet af et kinesisk investeringsfirma, hvilket har betydet, at man er begyndt at rette fokus specielt mod Asien.

Malten kommer fra det østlige Skotland, og Glen Scotia arbejder med en stål mashtun med en kapacitet på 2,8 tons. Det var endvidere det sidste destilleri, som brugte Corton stål washbacks. De er i dag udskiftet med ni washbacks af stål med en fermenteringstid på omkring 120 timer. Herefter destilleres på ét sæt kedler. I 2019 blev der produceret 520.000 liter, og den røgede del udgør nu en større andel end tidligere. Det er master distiller Iain McAlister, som de seneste 12 år har stået bag whiskyerne fra destilleriet.

I 2012 lancerede man en hel ny serie single malt. Der laves fast en double cask, 15, 18 og 25 års og så den røgede Victoriana, som er cask strength. Endvidere er der forskellige udgaver i lufthavne. Alle Glen Scotia whiskyer er 46%, ikke filtrerede og lagret på