Jeg får tit spørgsmål om man vitterlig kan finde en god vin til 50 kr.? Det er ikke svært at finde en rimelig vin til den pris men en rigtig god vin til den pris er svær. Men man bør også gøre sig den ulejlighed at kigge hvad der er tilbage når moms, afgifter, avance til butikken, transport og emballage fjernes. På en vin til 50 kr. er det nok ikke mere 12-15 kr. til at dække selve vinen. Så hvad kan man så egentlig forvente? Men ind imellem lykkes det og ugens bedste køb er et godt eksempel hvor man får rigtig meget vin for 50 kr.!
Marchesi di Barolo Perlanga 2018, Italien. 5 stjerner GODT KØB
Frugtig næse med masser af melon. Pæn intensitet og koncentration. Masser af stenfrugt, citrus og lette krydrede noter. Flot balanceret med en flot frugtig afslutning. 90
Alkoholprocent.: 12,5%
Set hos MENY til 100 kr. tilbudspris
Cimarosa Cabernet Sauvignon 2018, Australien. 4 stjerner
Friske solbær i duften. Medium koncentration, meget frugtig og ligefrem. Simpel men fungerer pænt. En-strenget med en frugtig afslutning. 86
Alkoholprocent.: 13%
Set hos Lidl til 39 kr. tilbudspris
La Forcada Crianza 2015, Spanien. 4 stjerner
Sorte bær i duften. Meget ligefrem og frugtig i udtrykket med brombær, tobak og strejf vanilje. Simpel, vellavet vin. Mellemlang afslutning. 87
Alkoholprocent.: 14,5%
Set hos thewinecompany.dk til 79 kr. tilbudspris
Vetusta Crianza 2015, Spanien. 4 stjerner
Mocca og mørke krydrede noter i duften. Fyldig i udtrykket med brombær, espresso, tobak og vanilje i smagen. Anelse bitterhed der ikke klæder vinen. Mellemlang afslutning. 87
Alkoholprocent.: 14,5%
Set hos Scandinavian Wine & Chocolate til 95 kr. tilbudspris
Fattoria Le Pupille Morellino di Scansano Riserva 2016, Italien. 5 stjerner GODT KØB
Støvet varmt krydret næse. Moden i udtrykket med læder, tobak og tørrede frugter i smagen. Ganske kompleks i smagen. Rund og blød i udtrykket med en fin krydret afslutning. 91
Alkoholprocent.: 14,5%
Set hos Gallovini til 99 kr. tilbudspris
Louis Cheze Syrahvissante 2017, Frankrig. 4 stjerner
Flot intens peber næse. Pæn koncentration med sorte bær, let urtet, sort peber og strejf vanilje i smagen. Imødekommende og frisk i udtrykket men slutter lidt kort og tørt. 89
Alkoholprocent.: 13,5%
Set hos Otto Suenson til 109 kr. tilbudspris
Kamnik Ten Barrels Syrah Reserva 2017, Nordmakedonien. 4 stjerner
Tæt og næsten sort med sorte bær i næsen. Koncentreret og en kraftig vin med masser af sorte bær, peber, tobak og vanilje. Den høje alkohol fornægter sig ikke. Anelse pumpet og lidt som en vin på steroider. Lang afslutning. 89
Alkoholprocent.: 15,9%
Set hos Skovgaard Vine til 220 kr. tilbudspris
Roc de L’Aigile 2016, Frankrig. 4 stjerner
Masser af sorte bær i duften. En frugtig meget ligefrem vin. Pænt balanceret. Ikke voldsom dyb men imødekommende. Krydret afslutning. 88
Alkoholprocent.: 13,5%
Set hos Holte vinlager til 59 kr. tilbudspris
Canonica a Cerreto Chianti Classico 2015, Italien. 5 stjerner GODT KØB
Støvet og lidt diskret i næsen. Kommer bedre efter det i smagen med sorte bitre kirsebær, tobak, krydderier og vanilje. Pæn balance og intensitet. Lang lidt tør afslutning. 90
Alkoholprocent.: 14%
Set hos Winefamly til 116 kr. tilbudspris
La Orphica Monastrell Illuminada 2018, Spanien. 3 stjerner
Varm krydret i næsen. Sødmefuld i smagen med blommer, sødmefulde krydderier og vanilje. Syren ikke helt integreret. Pæn koncentration men sødmen generer mig. 85
Alkoholprocent.: 15%
Set hos AndrupVin til 79 kr. tilbudspris
Domaine Alary La Brunote Cairanne 2017, Frankrig. 5 stjerner GODT KØB
50% Grenache, 40% Syrah og 10% Carignan. Røde bær i næsen. Saftig og meget imødekommende vin med masser af røde bær, tobak, peber og krydderier i smagen. Flot balanceret og en lang afslutning. 91
Alkoholprocent.: 14,5%
Set hos Jysk Vin til 125 kr. tilbudspris
Penfolds Koonunga Hill Shiraz Cabernet 2018, Australien. 4 stjerner
Mørke krydrede bær i duften. Pæn koncentration, frugtig i udtrykket med brombær, mocca, varme krydderier og vanilje. Krydret afslutning. Pæn klassisk australsk blend. 88
Alkoholprocent.: 14,5%
Set hos Bilka til 75 kr. tilbudspris
Tenuta Scersche Essenza Nebbiolo 2016, Italien. 5 stjerner
Meget lys og let nebbiolo. Nærmest burgundisk i udtrykket. Ribs og hindbærnoter, lyse krydderier og strejf vanilje. En flot velbalanceret vin med forholdsvis bløde tanniner og en fin krydret afslutning. 91
Alkoholprocent.: 12,5%
Set hos Supermarco til 200 kr. tilbudspris
Olivier & Lafont Vacqueyras 2017, Frankrig. 5 stjerner GODT KØB
Masser af krydrede noter i duft og smag. Sorte kirsebær, lakrids, peber og vilde krydderier. Flot balance og længde. 90
Alkoholprocent.: 14,5%
Set hos MENY til 120 kr. tilbudspris
Bodegas Cerron Remordimiento 2016, Spanien. 5 stjerner GODT KØB
Vin på primært tempranillo med cabernet og petit verdot fra Jumilla i det østspanske. Blød og ligefrem med masser af varme krydrede noter, sød lakrids og sorte kirsebær. Medium koncentration og en pæn krydret afslutning. 89
Alkoholprocent.: 14,5%
Set hos Erik Sørensen Vin til 90 kr. tilbudspris
Bilancini Monbazillac Les Pins 2018, Frankrig. 5 stjerner
Fedmefuld med masser af botrytis karakter, moden abrikos, honning og blomsternoter i smagen. Flot intensitet og fin syre der pakker sødmen flot ind. Lang vedvarende afslutning. 91
Alkoholprocent.: 12,5%
Set hos Vinspecialisten til 129 kr. tilbudspris (0,5 l)
Marrone Langhe Chardonnay 2017, Italien. 5 stjerner
Smør og vanilje i duften. Fyldig og seriøs vin med fersken, ananas og toastpræg i smagen. Flot balance og en lang let krydret afslutning. 91
Alkoholprocent.: 14,5%
Set hos Gallovini til 177 kr. tilbudspris
Schloss Lieser Goldtröpfchen Riesling Kabinett 2018, Tyskland. 5 stjerner
Krudt i næsen. Fint balanceret kabinett med en pæn fylde og masser af abrikos, licchi og flormelisnoter i smagen. Pakket ind af en flot syre. Sprød afslutning. Men vil helt klart vinde ved lagring. 91
Alkoholprocent.: 8,5%
Set hos Domaine Brandis til 149 kr. tilbudspris
White Cliff Sauvignon Blanc 2020, New Zealand. 5 stjerner GODT KØB
Emmer af hyldeblomst i duften. Spinkel men intens i smagen med citrus, stikkelsbær og græsnoter. Flot syre og sprød afslutning. 89
Alkoholprocent.: 13%
Set hos Supervin til 90 kr. tilbudspris
Weingut Ökonomierat Rebholz Riesling Vom Buntsandstrein trocken 2019, Tyskland. 4 stjerner
Citrus i duften. Syrerig, noget spinkel med grønne æbler, citrus og flint noter. Ren og stram i udtrykket med en høj mundrensende syre. Sprød men lidt kort afslutning. 89
Alkoholprocent.: 12%
Set hos Laudrup Vin til 209 kr. tilbudspris
Ciacci Piccolomini d’Aragona Rosso di Montalcino 2018, Italien. 4 stjerner
Lys med masser af røde kirsebær, vilde krydderier, tobak i smagen. Velbalanceret, medium koncentration. Pæn og ganske ligefrem vin. 89
Alkoholprocent.: 14,5%
Set hos Adriat Vinhandel til 199 kr. tilbudspris
Herrenhof Riesling 2018, Tyskland. 4 stjerner
Mousserende vin. Lidt diskret i næsen med meget lette citrusnoter. I smagen fersken, sødmefulde abrikoser og citrus. Meget ligefrem og selvom den er flaskegæret ikke voldsom dyb i smagen. 87
Alkoholprocent.: 11%
Set hos Bjerre-Vin til 100 kr. tilbudspris
Jean-Michel Guillon Pinot de Gevrey 2018, Frankrig. 5 stjerner
Mørk og ganske fyldig pinot noir med skovbær, mørke krydderier og vanilje. Meget atypisk i stilen men holder flot og er en spændende ganske kompleks vin. Pæn let krydret afslutning. 91
Alkoholprocent.: 12,5%
Set hos Theis Vine til 250 kr. tilbudspris
Feuerheerd’s Colheita Tawny Port 2008, Portugal. 5 stjerner
Sødmefuld varm krydret næse. Svesker, rosiner, julekrydderier og vanilje i smagen. Alkoholen lidt brændende men ellers ganske fin tawny til den lidt søde side. 89
Alkoholprocent.: 20%
Set hos Philipson Wine til 140 kr. tilbudspris
Cottas Late Bottle Vintage 2014, Portugal. 5 stjerner
Sorte blommer i næsen. Flot intens LBV med masser af frugt intensitet, varme krydderier og vanilje. Flot syre og balance. Alkoholen lidt brændende men ellers flot vellavet portvin. 90
Alkoholprocent.: 19,5%
Set hos Sprit & Co til 229 kr. tilbudspris
Niepoort Late Bottle Vintage 2015, Portugal. 5 stjerner
Mørk og meget intens i duft og smag. Blommer, sort peber, sød lakrids og vanilje i smagen. Koncentreret med en lang afslutning. 92
Alkoholprocent.: 19,5%
Set hos Skjold Burne til 200 kr. tilbudspris
Bernhard Huber Alte Reben 2017, Tyskland. 5 stjerner UGENS BEDSTE VIN
Masser af vilde skovbær i duften. Krydret i smagen med masser af let urtede noter, skovbær, skovbund og strejf vanilje. Flot balanceret og en lang krydret afslutning. Yderst flot og spændende vin. 93
Alkoholprocent.: 13%
Set hos Mr. Ruby til 349 kr. tilbudspris
Weingut Konstanzer Spätburgunder vom Vulkan 2015, Tyskland. 5 stjerner GODT KØB
Masser af jordbær i duften. Medium koncentration. En frugtig flot og vellavet pinot med masser af røde bær, lyse krydderier og let fadpræg. Flot frugtig og blød afslutning. 89
Alkoholprocent.: 13%
Set hos AMKA til 100 kr. tilbudspris
Sarotto Pezzole Barolo Riserva 2014, Italien. 5 stjerner
Flot varm krydret næse. Kamfer, sorte kirsebær og vanilje dominerer i smagen. Flot struktur og pæn dybde. Lang afslutning. En Barolo til den tungere side men ganske flot, især til prisen. 90
Alkoholprocent.: 14,5%
Set hos Irma, VinCooperativet til 129 kr. tilbudspris
Spier PS Grand Reserve 2019, Sydafrika. 6 stjerner UGENS BEDSTE KØB
Blend på shiraz, cabernet, pinotage og merlot. Fyldig vin med en flot struktur, pæn intensitet med solbær, brombær, tobak og vanilje. Flot afslutning. Man får virkelig meget vin for pengene her. 89
Alkoholprocent.: 14%
Set hos Kvickly, Superbrugsen til 50 kr. tilbudspris
Thörle Noir 2017, Tyskland. 4 stjerner
Blend af forskellige druer. Medium koncentration. Meget frugtig med især kirsebærnoter i duft og smag. En del kirsebærsten i smagen med en let krydret afslutning. 88
Alkoholprocent.: 13%
Set hos Irma, VinCooperativet til 70 kr. tilbudspris
Villa Aurora Barbaresco Riserva 2015, Italien. 4 stjerner
Forholdsvis lyse med en del vanilje i næsen. Anelse tørhed og bitterhed i udtrykket med sorte bær, tobak og masser af fadpræg. Ikke helt balanceret. 86
Alkoholprocent.: 14%
Set hos Kvickly, Superbrugsen til 84 kr. tilbudspris
Marques del Silvo 2019, Spanien. 4 stjerner
Klassisk meget ligefrem men vellavet Rioja. Brombær, tobak og vanilje i smagen. Medium intensitet og krydret afslutning. Pæn vin til prisen. 87
Alkoholprocent.: 13%
Set hos Fakta til 50 kr. tilbudspris
Skærsøgaard Rosé 2019, Danmark. 4 stjerner
Rose fremstillet på cabernet cortis, rondo og leon millet på vinmarker i Dons ved Kolding. Sprød syrlig næse med ribsnoter. Pæn struktur med masser af røde bær og blomsternoter i smagen. Ganske intens med en flot afslutning. Ganske flot rosé. 88
Alkoholprocent.: 11,5%
Set hos Skærsøgaard til 200 kr. tilbudspris