Bordeaux har i mange år haft det svært. Især da der produceres meget ligegyldig vin som har det svært når man sammenligner pris og kvalitet med vine fra den nye verden. Mange har derfor nærmest afskrevet Bordeaux og kigger sjældent den vej. Det viser også salgstallene som på 20 år er faldet til en tiendedel af hvad det var. Men der er bestemt gode vine og ugens bedste køb viser med tydelighed at hvis man ser sig godt for så er der god køb også i Bordeaux.


Chateau La Tour de By 2018, Frankrig. 5 stjerner UGENS BEDSTE KØB
Flot mørk næse med let urtede noter. Flot koncentration og meget klassisk venstrebreds Bordeaux med solbær, tobak og vaniljenoter i smagen. Pæn lang afslutning og en vin som til prisen er ganske flot området taget i betragtning. 90
Alkoholprocent: 14%
Set hos Philipson Wine til 100 kr. tilbudspris


Domaine Roger Perrin Cotes du Rhone 2019, Frankrig. 4 stjerner
Masser af røde bær og krydderier i duften. Flot ligefrem frugt med brombær, kirsebær og timiannoter i smagen. Anelse tørhed hvilket ikke klæder vinen. Men derudover ganske klassisk i udtrykket. 87
Alkoholprocent: 14%
Set hos Holte Vinlager til 85 kr. tilbudspris


Harlow Ridge Zinfandel 2016, Californien. 4 stjerner
Varme sødmefulde krydrede noter i duften. Klassisk zin med søde modne jordbær i smagen, varme krydderier og vanilje. Simpel men vellavet vin med en krydret afslutning. En grillbasker! 88
Alkoholprocent: 12,5%
Set hos thewinecompany.dk til 89 kr. tilbudspris


Valpolicella Ripasso 2018, Italien. 4 stjerner
Kirsebær i duften. Frugtig og ligefrem vin, vellavet med en medium koncentration og intensitet. Krydret afslutning. Pæn vin til prisen. 87
Alkoholprocent: 13,5%
Set hos Lidl til 65 kr. tilbudspris


Marchesi di Barolo Langhe Nebbiolo 2018, Italien. 4 stjerner
Lys med jordbær i duften. Frugtig i udtrykket med en let tørhed. Kirsebær, tobak og krydderier i smagen. Velbalanceret med en pæn krydret afslutning. 89
Alkoholprocent: 13,5%
Set hos MENY til 125 kr. tilbudspris


Cono Sur Malbec 2018, Chile. 3 stjerner
Sødmefuld i duften. Anelse bittr og tør i smagen med mørke bærnoter, rødt kød og krydderier. Medium koncentration og lidt kort i eftersmagen. 85
Alkoholprocent: 13%
Set hos MENY til 65 kr. tilbudspris


Ricarico Prestige 2019, Italien. 4 stjerner
Solmodne kirsebær i duften. Frugtig med en let tørhed i smagen. Simpel ligefrem vin med en mellemlang afslutning. 86
Alkoholprocent: 14%
Set hos Vincooperativet.dk til 55 kr. tilbudspris


Podere Della Collinetta Barolo 2015, Italien. 5 stjerner
Mørke krydrede noter i duften. Pæn intensitet med kirsebær, roser, tobak og vanilje i smagen. Tanninerne velintegreret. Pæn lang afslutning. 90
Alkoholprocent: 14,5%
Set hos Irma til 139 kr. tilbudspris


Costers del Priorat Pissarres 2017, Italien. 5 stjerner GODT KØB
Sorte bær i duften. En kraftig koncentreret vin med masser af sorte bær, animalske noter og vanilje i smagen. Lidt tørhed i afslutningen, men til prisen ganske flot vin. 89
Alkoholprocent: 14,5%
Set hos Scandinavian Wine & Chocolate til 65 kr. tilbudspris


Edmeades Zinfandel 2017, Spanien. 4 stjerner
Sødmefuld og krydret næse. Pæn koncentration men meget udtørrende i munden. Jordbær, kirsebær, bagte krydderier og vaniljenoter fornemmes. Krydret men tør afslutning. 87
Alkoholprocent: 15%
Set hos Jysk Vin til 139 kr. tilbudspris


Fuerza 2015, Spanien. 4 stjerner
Monastrell og cabernet sauvignon fra Jumilla i det østspanske. Koncentreret og kraftig med masser af sorte bær, lakrids, peber og vanilje. En god bøfvin! Lang afslutning. 88
Alkoholprocent: 14,5%
Set hos Vinmonopolet til 100 kr. tilbudspris


Kamnik Winemakers Selection 2018, Makadonien. 4 stjerner
Blend af vranec, merlot og carmenere. Koncentreret og kraftig vin med masser af brombær, bagte krydderier, tobak og vanilje i smagen. Spændende og vellavet vin med et let tørt tanninbid i afslutningen. 88
Alkoholprocent: 15%
Set hos Skovgaard Vine til 120 kr. tilbudspris


Spier Vintage Rhone Blend 2019, Sydafrika. 3 stjerner
Let krydret næse. Anelse tørhed i smagen. Let bitre kirsebærnoter, varme krydderier og tobak i smagen. Meget simpel og lidt kort i afslutningen. 84
Alkoholprocent: 14,5%
Set hos Kvickly, Superbrugsen til 50 kr. tilbudspris


Prayers of Sinners Red Blend 2017, USA. 4 stjerner
Fra Washington State. Anelse diskret i næsen. I smagen solbær, brombær, krydderier og vanilje. Meget ligefrem og vellavet, men jeg savner mere dybde og måske kant, prisen taget i betragtning. 88
Alkoholprocent: 14,5%
Set hos MENY, SPAR til 130 kr. tilbudspris


Silk & Spice Red Blend 2018, Portugal. 3 stjerner
Mørk krydret i duften. Sødmefuld i smagen med bolsjenoter, solmoden frugt og vaniljenoter. Savner mere syre og elegance. Bliver lidt tung. 85
Alkoholprocent: 13%
Set hos Netto til 55 kr. tilbudspris


Bodegas Morca Godina 2017, Spanien. 5 stjerner
Portvinsnæse. Sort og meget koncentreret vin. Intense brombærnoter, krydderier, sød lakrids og vanilje i smagen. Nærmest som en vin på steroider. Alkoholen lidt anmassende. Men er man til kraftige koncentreret vin bliver man næppe skuffet. 90
Alkoholprocent: 16%
Set hos AndrupVin til 169 kr. tilbudspris


Domaine de Beaurenard Rasteau 2018, Frankrig. 5 stjerner
Flot krydret næse. Masser af intensitet i smagen med krydrede bær, timian og pebernoter. Velbalanceret med en lang afslutning. Den høje alkohol velintegreret. 90
Alkoholprocent: 15%
Set hos Domaine Brandis til 179 kr. tilbudspris


Epicuro Rosato 2019, Italien. 2 stjerner
Diskret i næsen. Anelse vandig i smagen med lette røde bær, citrus og blomsternoter. Meget simpel og kort. 81
Alkoholprocent: 12,5%
Set hos Kvickly, Superbrugsen til 50 kr. tilbudspris


Palazzi Chiaretto Rosé 2019, Italien. 4 stjerner
Lys let rosé med hindbær, ribs og blomsternoter i smagen. Fin balanceret med en pæn syre. Ikke så lang i smagen dog. 86
Alkoholprocent: 12,5%
Set hos Aldi til 49 kr. tilbudspris


Boyer Caringale La Croix Belle 2019, Frankrig. 4 stjerner
Blend af chardonnay og sauvignon blanc. Frugtig meget ligefrem vin med melon, fersken og blomsternoter i smagen. Pæn syre og balance. Sprød afslutning. 88
Alkoholprocent: 13%
Set hos Winefriends.dk til 79 kr. tilbudspris


Quibia Falanis 2018, Spanien. 5 stjerner
Spændende hvidvin fra Mallorca på callet, premsal og en smule muscat-giró. Melon og hvide blomster i duften. Pæn koncentration med let krydret og blomstret udtryk i smagen. Pæn syre og en god vin til middelhavskøkkenet. 90
Alkoholprocent: 12%
Set hos Theis Vine til 150 kr. tilbudspris


Hanewald-Schwerdt Leinhöhle Reserve 30 2017, Tyskland. 4 stjerner
Citrus og grønneæbler i duften. Meget syrerig vin præget af citrusnoter og lette blomster. Slank og stringent i udtrykket med mineralske noter i eftersmagen. Savner lidt mere dybde men ellers ganske pæn. 89
Alkoholprocent: 13%
Set hos Mr. Ruby til 179 kr. tilbudspris


Matetic Corralillo Pinot Noir 2017, Chile. 5 stjerner
Jordbær og hindbær i duften. Intens frugtig med en let frugtsødme og varme krydderier. Velbalanceret med en lang frugtig afslutning. Meget oversøisk i stilen men det holder! 90
Alkoholprocent: 14%
Set hos Erik Sørensen Vin til 140 kr. tilbudspris


Col d’Orcia Rosso di Montalcino 2014, Italien. 5 stjerner GODT KØB
Lys med røde solmodne bær i duften. Frugtig med kirsebær, tobak og lette krydderier. Bløde tanniner, fint balanceret med en let krydret afslutning. Klassisk let og vellavet sangiovese. 89
Alkoholprocent: 13,5%
Set hos Supermarco til 100 kr. tilbudspris


Piano dei Daini Etna Rosso 2017, Italien. 5 stjerner UGENS BEDSTE VIN
Lys med røde bær i duften. Elegant i udtrykket med lette skovbær, tørrede krydderier og let toastpræg. De tørre tanniner fornemmes men velintegreret. Pæn krydret afslutning. 91
Alkoholprocent: 14,5%
Set hos Supervin til 230 kr. tilbudspris


Donatella Rosso di Montalcino 2018, Italien. 5 stjerner
Lys frugtig med bløde venlige tanniner. Masser af røde bær, lette krydderier i smagen. Meget imødekommende med en flot dybde. Ganske flot rosso!. 91
Alkoholprocent: 13%
Set hos Quist Wine til 199 kr. tilbudspris


Slingshot Pinot Noir 2019, Californien. 5 stjerner
Masser af solmodne bær i duften. Jordbær, hindbær, lyse krydderier og vanilje i smagen. Meget imødekommende og ligefrem med en pæn balance og længde. 90
Alkoholprocent: 13,5%
Set hos Gallovini til 129 kr. tilbudspris


Maggio Old Vine Zinfandel 2017, Californien. 4 stjerner
Lette røde bærnoter i næsen. Imødekommende let og simpel vin med masser af frugtige noter og lette krydderier. Fin balance og længde. 88
Alkoholprocent: 13,6%
Set hos VinsdeVinde.dk til 85 kr. tilbudspris