En lidt atypisk uge hvor der ikke var specielt mange gode køb, men hvor der var en håndfuld virkelig gode men også lidt dyre vine. En tysk riesling fra Nahe tog bedste køb mens en fremragende grenache fra Californien imponerede stort og viser at man kan tøjle og lave spændende grenache ikke kun i Frankrig og Spanien.

 

Cape Maidens Shiraz 2018, Sydafrika. 4 stjerner
Masser af røde bær i duften. Spinkel med let bitre sorte bærnoter og krydderier. Meget simpel med en forholdsvis kort afslutning. 86
Alkoholprocent: 13,5%
Set hos MENY, SPAR til 57 kr. tilbudspris

Spier Golden Thread 2016, Sydafrika. 4 stjerner
Varm krydret næse. Pæn koncentration med solbær, urtede noter, krydderier og strejf vanilje. Pæn balance men virker anelse umoden i frugten. Pæn krydret afslutning. 87
Alkoholprocent: 14,5%
Set hos Irma til 70 kr. tilbudspris

Soto Manrique La Vina de Ayer Garnacha 2016, Spanien. 5 stjerner GODT KØB
Grenache fra Gredos bjergene vest for Madrid. Intense røde bær i næsen. En flot balanceret vin med røde bærnoter, blomster og krydderier. Meget imødekommende med en saftig afslutning. Spændende vin! 92
Alkoholprocent: 14,7%
Set hos Supervin til 130 kr. tilbudspris

Vina Tarapaca Red Blend Gran Reserva 2016, Chile. 5 stjerner GODT KØB
Blend af primært syrah og cabernet franc. Modne mørktkrydrede noter i duften. En fyldig vin med pæn intensitet og i smagen brombær, lakrids, tobak og vanilje. Pæn balance med en krydret afslutning. 89
Alkoholprocent: 13,5%
Set hos Skjold Burne til 100 kr. tilbudspris

Baronello Rosso Toscana 2017, Italien. 4 stjerner
Masser af bær i næsen. Anelse sødmefuld i smagen med modne sorte bær, varme krydderier og strejf vanilje. Meget imødekommende og ligefrem. Savner lidt mere kant. 87
Alkoholprocent: 13,5%
Set hos Supermarco til 84 kr. tilbudspris

High Terroir of Melting Point 2016, Spanien. 4 stjerner
Kommer fra højtbeliggende marker i Rioja. Masser af intensitet i duften. Mocca, brombær, mørk chokolade i smagen. Flot fyldig vin med et mineralsk og ungt præg. Spændende anderledes Rioja. 90
Alkoholprocent: 14,5%
Set hos Supervin til 85 kr. tilbudspris

Tribute to Grace Grenache Santa Barbara County 2016, Californien. 6 stjerner UGENS BEDSTE VIN
Lys med en krydret næse. Yderst imødekommende let i udtrykket med masser af røde bær især hindbær og ribsnoter med mineralske noter og salvie i smagen. Flot dybde og en spændende yderst vellavet vin. Kunne godt blive afhængig! 94
Alkoholprocent: 14,1%
Set hos Laudrup Vin til 199 kr. tilbudspris

Domaine La Colliere Esprit D’Argiles Rasteau 2017, Frankrig. 5 stjerner

Masser af bær i duften. Den flotte intensitet fortsætter i smagen med blommer, krydderier, sort peber og let parfumeret udtryk. Meget ligefrem, lidt rustik hvilket klæder vinen. Krydret pæn afslutning. 90
Alkoholprocent: 15%
Set hos Jysk Vin til 129 kr. tilbudspris

Fontaine du Sud 2014, Frankrig. 4 stjerner
Moden vin fra Languedoc. Diskret i næsen men kommer godt efter det i smagen med masser af bærnoter, tobak, sød lakrids og vanilje. Vellavet meget ligefrem vin med en pæn afslutning. 88
Alkoholprocent: 14,5%
Set hos Holte vinlager til 69 kr. tilbudspris

Chester Falls Zinfandel 2018, Californien. 5 stjerner GODT KØB
Brændte krydderier og en sødmefuld smag af modne jordbær. Meget simpel vin lidt til den søde side. Men pæn balance ellers og en krydret afslutning. Til 50 kr. er den bestemt godkendt. 88
Alkoholprocent: 14,5%
Set hos Fakta til 50 kr. tilbudspris

Famiglia Botter Zinfandel 2018, Italien. 2 stjerner
Meget parfumeret og sødmefuld. Varme moden bær, sød lakrids og vanilje. Meget simpel og jeg savner friskheden. For konstrueret en vin. Kort afslutning. 82
Alkoholprocent: 15%
Set hos MENY til 50 kr. tilbudspris

La Bioca Verduno Pelaverga 2017, Italien. 5 stjerner
På druen pelaverga fra byen Verduna i Piemonte. Her har den sin egen DOC og dyrkes kun her. En meget lys vin med hindbær, jordbær og citrusnoter i smagen. Flot balance og en spændende vin som i stil ligger mellem en nebbiolo og en pinot noir. 90
Alkoholprocent: 13%
Set hos Propperiet til 189 kr. tilbudspris

Dopff & Irion Cuvee Rene Dopff Pinot Gris 2018, Frankrig. 4 stjerner
Let blomstret i næsen. Masser af abrikos, tropisk frugt og lette honningnoter i smagen. En floral klassisk pinot gris fra Alsace. Pæn afslutning. 88
Alkoholprocent: 13%
Set hos MENY til 80 kr. tilbudspris

Alamos Chardonnay 2017, Argentina. 4 stjerner
Fersken i duften. Meget klassisk i udtrykket dog ikke specielt fyldig og jeg savner lidt mere syre i vinen. Pæn frugt og ligefrem med en frugtig afslutning. 87
Alkoholprocent: 12,5%
Set hos Philipson Wine til 60 kr. tilbudspris

Jakob Schneider Riesling Grauschiefer 2018, Tyskland. 5 stjerner BEDSTE KØB
En frisk og klassisk riesling med grønne æbler, citrus og blomsternoter. Let mineralsk præg i eftersmagen. Vellavet med en pæn sprød afslutning. 90
Alkoholprocent: 12%
Set hos Jysk Vin til 100 kr. tilbudspris

Bourgogne Chardonnay 2018, Frankrig. 2 stjerner
Anelse svedig i næsen hvilket ikke klæder vinen. Meget let og på kanten til neutral. Lette fersken og citrusnoter fornemmes. Ikke meget med en hvid Bourgogne andet end på navnet. 80
Alkoholprocent: 12,5%
Set hos Lidl til 59 kr. tilbudspris

Ruwer Sommerau Riesling Trocken 2018, Tyskland. 4 stjerner
Sprød og syrlig i duften. Citrus, grønne æbler og spinkel i udtrykket. Anelse frugtsødme i eftersmagen. Meget jævn og ligefrem. 87
Alkoholprocent: 10,5%
Set hos Mr. Ruby til 65 kr. tilbudspris

Sito dei Fossili Roero Arneis 2018, Italien. 4 stjerner
Stenfrugtnoter i næsen. Pæn fyldig vin ikke specielt intens i smagen. Fersken, melon og limefrugt. Pæn balance men savner lidt mere dybde. Frugtig afslutning. 87
Alkoholprocent: 13%
Set hos Billundwinecellar.dk til 99 kr. tilbudspris

Schloss Reinhartshausen Insel Marianneaue Roter Riesling 2017, Tyskland. 4 stjerner
Citrus i duften. Syrlig elegant vin med grønne æbler, ribs og blomsternoter i smagen. Pæn balance og sprød afslutning. 89
Alkoholprocent: 10%
Set hos Pran Vinimport til 185 kr. tilbudspris

Secret de Lunés Chardonnay 2018, Frankrig. 4 stjerner
Fra det sydlige Frankrig. Fyldig vin med abrikos, fersken og krydrede noter i smagen. Masser af intensitet. Savner måske lidt mere syre og længde ellers ganske pæn vin. 88
Alkoholprocent: 13%
Set hos Vinoble til 99 kr. tilbudspris

L’Ostal Rosé 2018, Frankrig. 4 stjerner
Alkoholprocent: 12,5%
Jordbær og ribs i duft og smag. Let og frugtig i udtrykket. Medium koncentration, rimelig syre og afslutning. Pæn ligefrem frisk rosé. 88
Set hos densidsteflaske.dk til 75 kr. tilbudspris

Maison Roche de Bellene Bourgogne Pinot Noir 2017, Frankrig. 4 stjerner
Masser af røde bær i duften. Saftig meget ligefrem vin med jordbær, hindbær og blomsternoter i smagen. Ikke specielt dyb men fungerer pænt pakket ind af en fin syre. Fire pæne stjerner. 89
Alkoholprocent: 12,5%
Set hos Theis Vine til 130 kr. tilbudspris

Chateau Cabezac Tradition Rouge 2018, Frankrig. 4 stjerner
Krydret vin fra Minervois i det sydfranske. Saftig meget krydret vin med sorte bær, lakrids og sort peber i smagen. Alkolholen lidt anmassende, men ellers meget ligefrem. Krydret afslutning. 88
Alkoholprocent: 14,5%
Set hos winefriends.dk til 79 kr. tilbudspris

Felsina Rancia Chianti Classico Riserva 2018, Frankrig. 6 stjerner
Flot næse og en yderst pæn struktur. Sorte bær, lakrids, peber og vanilje i smagen. Pæn koncentration og en dyb lang afslutning. 94
Alkoholprocent: 14,5%
Set hos Domaine Brandis til 349 kr.

Bodegas El Nido Clio 2017, Spanien. 5 stjerner
Blend af monastrell og cabernet sauvignon fra Jumilla i det østlige Spanien. Flot koncentreret vin med animalske noter, sorte bær, lakrids og vanilje i smagen. Meget moderne men yderst vellavet og den høje alkohol velintegreret. En stor flot vin! 93
Alkoholprocent: 15,5%
Set hos AndrupVin.dk til 329 kr.

Varner Pinot Noir 2015, Californien. 4 stjerner
Krydrede syltede jordbær i duften. Medium koncentration med masser af røde bærnoter i smagen. Lidt kort dog i smagen og anelse tørhed fornemmes. 88
Alkoholprocent: 13,5%
Set hos Vinspecialisten til 149 kr.