Der var sydafrikansk sejr i ugens vintest og så endda med en mousserende vin som bedste vin. Der er ikke mange der forbinder Sydafrika med top mousserende vine men de senere år er man begyndt at finde formlen til en lidt mere kølig frugt nede i Elgin ved de kølige havbriser sydøst for Stellenbosch. Og kombineret med en større viden om hvordan man laver top mousserende vin har betydet at man nu ikke er langt fra at kunne præstere hvad man har gjort i områder som Champagne, Franciacorta og Cava i mange år.
Club Lealtanza Reserva 2011, Spanien. 5 stjerner
Klassisk Rioja, her i reserva udgaven. Pæn koncentration med brombær, mocca, tobak og vanilje i smagen. Blød og rund med en flot intensitet og længde. Klassisk i den mere moderne stil. 92
Alkoholprocent: 14%
Set hos jyskvin.dk til 149 kr. tilbudspris
Indigo Eyes Zinfandel 2016, Californien. 5 stjerner GODT KØB
Lys krydret med jordbær, kirsebær, varme krydderier og vanilje. Meget ligefrem i udtrykket præget af frugtige noter. Krydret afslutning. Pænt lavet vin til prisen. 89
Alkoholprocent: 13,5%
Set hos theis-vine.dk til 90 kr. tilbudspris
Laurus Gigondas 2014, Frankrig. 4 stjerner
Fyldig intens vin i duft og smag. Sorte bær, violer, peber og strejf vanilje i smagen. Pæn koncentration og syre. 2014 var et svært år men denne fremstår ganske flot. Fire store stjerner. 90
Alkoholprocent: 14%
Set hos vincooperativet.dk til 229 kr. tilbudspris
Charles Fox Cipher 2012, Sydafrika. 5 stjerner UGENS BEDSTE VIN
Fra Elgin dalen på pinot noir og chardonnay med 4 års anden fermentering i flasken. Intens i smagen med modne frugtige noter. Flot mousse og masser af lag og dybde. Flot balance og domineret af stenfrugt og gærnoter i smagen. Lang afslutning. Bedste mousserende jeg har smagt fra Sydafrika. 93
Alkoholprocent: 12,5%
Set hos Tasty Brands til 495 kr. tilbudspris
Champagne Pointillart Leroy NV, Frankrig. 5 stjerner
100% chardonnay. En fyldig frugtig vin med pæn koncentration og intensitet. Flot mousse og lang afslutning. 90
Alkoholprocent: 12%
Set hos BillundWineCellar.dk til 249 kr. tilbudspris
Domaine Soleyrade Cotes du Rhone 2018, Frankrig. 5 stjerner UGENS BEDSTE KØB
Pæn intensitet i duften med masser af bærnoter. Balanceret, enkel men meget vellavet vin. Saftig og imødekommende med en lang krydret afslutning. 90
Alkoholprocent: 13,5%
Set hos propperiet.dk til 103 kr. tilbudspris
Sarotto Barbaresco Riserva 2013, Italien. 3 stjerner
Meget diskret i næsen. Røde kirsebær, marcipan, violer og krydderier i smagen. Anelse sødme i eftersmagen. Ikke helt på højde med hvad man bør forvente fra en barbaresco. 87
Alkoholprocent: 14%
Set hos Irma til 99 kr. tilbudspris
Fantini Edizionen Cinque Autoctoni 2016, Italien. 5 stjerner
Blend af flere forskellige druer fra mange forskellige områder i Italien. Meget intens i duft og smag. Anelse sødmefuld i udtrykket med tætte modne bær, varme krydderier, sød lakrids og vanilje. Tung og koncentreret vin med en krydret afslutning. 90
Alkoholprocent: 14,5%
Set hos gallovini.dk til 149 kr. tilbudspris
Finca Antigua Viura 2017, Spanien. 4 stjerner
Mørk, forholdsvis fyldig vin med melon, tropisk frugt i smagen. Ikke så intens og savner lidt mere syre. Mellemlang frugtig afslutning. 86
Alkoholprocent: 12,5%
Set hos Vinspecialisten til 49 kr. tilbudspris
Peter & Peter Riesling aus der Steillage Fernherb 2018, Tyskland. 4 stjerner
Let æble i duften. Syrlig med sødmefuld frugt i smagen. Simpel og meget ligefrem i udtrykket. Kort afslutning. 86
Alkoholprocent: 11,5%
Set hos MENY til 50 kr. tilbudspris
Louis Moreau Chablis 2018, Frankrig. 4 stjerner
Let fersken i duften. Lidt spinkel og jeg savner mere intensitet i smagen. Æbler, citrus og let flintet udtryk. Lidt kort i afslutningen. 87
Alkoholprocent: 12,5%
Set hos Supervin til 150 kr. tilbudspris
Ribera de Juá Tinto 2017, Spanien. 3 stjerner
Vin på monastrell, cabernet sauvignon og syrah fra Murcia. Mørk med parfumerede noter i både duft og smag. Sorte bærnoter, varme krydderier og vanilje i smagen. Alkoholen velbalanceret men fadnoterne lidt ude af trit. 86
Alkoholprocent: 15%
Set hos cultwine.dk til 89 kr. tilbudspris
Mont’Albano Soave 2018, Italien. 4 stjerner
Melon i duften. Frugtig, ligefrem i udtrykket med fersken, melon og limefrugt i smagen. Simpel men vellavet. 88
Alkoholprocent: 11,5%
Set hos Mr Ruby til 65 kr. tilbudspris
Chateau du Moulin a Vent Moulin a Vent 2016, Italien. 5 stjerner
Animalske noter i næsen. Pæn intensitet med røde bærnoter, krydderier, violer og strejf vanilje. Flot balance og godt eksempel på at vinene herfra bare bliver bedre og bedre. 92
Alkoholprocent: 13%
Set hos Vinens Verden til 169 kr. tilbudspris
Lange Twins Chardonay 2017, Californien. 4 stjerner
Fyldig og fed chardonnay med masser af fad i næsen. Abrikos, tropisk frugt og vanilje i smagen. Noget tung og jeg savner mere syre. Intens med en lang afslutning. 88
Alkoholprocent: 14,5%
Set hos Vinoble til 99 kr. tilbudspris
Criminal Minds Riesling 2018, Australien. 5 stjerner GODT KØB
Æbler og lime i duften. En frisk og frugtig vin med masser af røde æbler, citrus og blomsternoter i smagen. Pæn syre og en sprød fin afslutning. Ganske pænt køb til prisen. 89
Alkoholprocent: 12,5%
Set hos AndrupVin.dk til 65 kr. tilbudspris
Roger Perrin Cotes du Rhone 2018, Frankrig. 5 stjerner GODT KØB
Sorte bær i duften. Saftig krydret og meget klassisk Rhone vin med brombær, peber og krydrede noter i smagen. Pæn balance og en rigtig frikadelle vin på den gode måde. Krydret afslutning. 89
Alkoholprocent: 14%
Set hos Holte vinlager til 85 kr. tilbudspris
Angelo Borrani Governo 2017, Italien. 4 stjerner
Lavet på delvist tørrede druer. Koncentreret og intens i udtrykket med sveskepræg, varme krydderier og strejf vanilje i smagen. Anelse bitterhed i eftersmagen. Pæn og ligefrem. 88
Alkoholprocent: 13,5%
Set hos Supermarco til 84 kr. tilbudspris
Ryme Vermentino 2016, Californien. 4 stjerner
Melon i duften. En sprød og kølig vin med masser af citruskarakter, melon og grønne æbler i smagen. Anelse spinkel men ganske flot friskhed specielt i afslutningen. 89
Alkoholprocent: 12,3%
Set hos Laudrup Vin til 165 kr. tilbudspris
Le Preare Lastone 2017, Italien. 5 stjerner GODT KØB
Frugtig i duften med masser af røde kirsebær og sødmefulde krydderier i smagen. Simpel men vellavet. Pænt glas til tilbudsprisen. 88
Alkoholprocent: 13,5%
Set hos MENY til 50 kr. tilbudspris
Valturio Olmo 2014, Italien. 4 stjerner
Svampede modne noter i duften. Sorte kirsebær, krydderier og vanilje i smagen. Medium koncentration. Let bitterhed dominerer og tørhed i eftersmagen. 87
Alkoholprocent: 13%
Set hos koegevinhandel.dk til 95 kr. tilbudspris
Bodegas Morca Flor de Goda 2018, Spanien. 4 stjerner
Garnacha fra Arogon provinsen. Koncentreret vin med masser af sorte bærnoter, lakrids, mocca og strejf vanilje i smagen. Alkoholen anelse for dominerende men ellers en spændende vin. 88
Alkoholprocent: 15,5%
Set hos AndrupVin.dk til 79 kr. tilbudspris
Vina Tarapaca Gran Reserva Cabernet Sauvignon 2017, Chile. 5 stjerner GODT KØB
Intense solbærnoter i duften. Pæn koncentration men også en flot friskhed i vinen. Masser af sorte bær, tobak, krydderier og vanilje i smagen. Meget klassisk oversøisk men på den gode måde. Krydret lidt tør afslutning. 89
Alkoholprocent: 13,5%
Set hos Skjold Burne til 100 kr. tilbudspris
Pesquie Edition 1912M 2016, Frankrig. 5 stjerner GODT KØB
Masser af røde bær. Meget ligefrem, krydret med røde kirsebær, violer og pebernoter. Pænt balanceret og en flot vin til prisen. 89
Alkoholprocent: 14,5%
Set hos Philipson Wine til 70 kr. tilbudspris
Fond Croze Cofidence Rouge Cotes du Rhone 2017, Frankrig. 4 stjerner
Røde bær i duften. Pæn intensitet med krydderier, let bitre kirsebærnoter og violer i smagen. Vellavet og meget ligefrem. Pæn krydret afslutning. 88
Alkoholprocent: 14,5%
Set hos Erik Sørensen Vin til 90 kr. tilbudspris
Charles Fox Vintage Brut 2015, Sydafrika. 5 stjerner
Masser af citrus i næsen. Flot frugt med masser af autolysis karakter. Flot dybde og i stilen meget tæt på en flot champagne. Flot mousse og længde. 91
Alkoholprocent: 12,5%
Set hos Tasty Brands til 234 kr. tilbudspris
Domaine Arlaud Gevrey-Chambertin 2017, Frankrig. 5 stjerner
Mørkt udtryk. En fyldig og forholdsvis kraftig Bourgogne med kirsebær, violer, sort peber og vanilje i smagen. Mineralsk i afslutningen. Virkelig flot struktur. 92
Alkoholprocent: 14,5%
Set hos Domaine Brandis til 399 kr.
Delaforce Corte Vintage Port 1987, Portugal. 4 stjerner
Lys med tørrede frugter, krydderier og vanilje i smagen. Flot intensitet og elegant mild i udtrykket. Savner lidt mere dybde men meget klar og drikkemoden nu. 90
Alkoholprocent: 20,5%
Set hos Supervin til 390 kr. tilbudspris