Vi tester 23 carmenère fra Chile og 28 sydafrikanske pinotage.

Til forskel fra andre oversøiske vinområder har Chile og Sydafrika også hver sine ”egen” drue, nemlig carmenère i Chile og pinotage i Sydafrika. Pinotage blev udviklet på Stellenbosch universitetet som en krydsning mellem cinsault og pinot noir. Men pinotage er også en drue, som er svær at tøjle, og desværre får man ofte vin, der har en smag af brændt gummi. Men lykkes det, er det en flot mørk bærfrugt, der møder en. Især fungerer pinotage godt i blends med cabernet sauvignon og merlot. Dette blend går også under navnet the Cape Blend. Carmenère kommer egentlig fra Bordeaux, hvor den stadig dyrkes og bruges i små mængder i nogle Bordeaux-vine. Oprindeligt troede man, det var merlot, man havde taget med sig til Chile fra Bordeaux, men da man kunne undersøge planter ved hjælp af DNA, fandt man ud af, at en større del af vinplanterne var carmenère, hvilket i dag gør Chile til det land med flest druer af denne sort. Vi satte os for at teste, hvad de to druer kan, og hvordan de klarer sig.

Jeg har på seneste haft en række gode erfaringer med især pinotage, så mine forventninger var klart størst her. Hvorimod hovedparten af de carmenère-vine, jeg har smagt, har været vellavede men måske savnet en større alsidighed. Og det er lidt samme fornemmelse jeg sidder med efter smagningen. Vel er carmenère-vinene vellavede, men jeg savner mere forskellighed og kant i vinene. Og det er fordi, at langt hovedparten kommer fra kæmpestore vinhuse, skal være usagt, men det er nok en del af forklaringen. En anden er, at det er svært at opnå den fenoliske modning for denne drue, som ofte fremstår urtet og grøn i smagen. Pinotage-smagningen viste mere alsidighed, og der var mange spændnede vine, omend ingen virkelig blæste mig bagover. Men der er ingen tvivl om, at udviklingen går det rette vej, og at der med tiden vil komme bedre pinotage-vine på markedet. Det så jeg bl.a. for to år siden, hvor jeg bedømte omkring 400 pinotage-vine til de sydafrikanske mesterskaber og var overrasket over kvaliteten af mange af vinene. Nu skal vi bare også have disse vine importeret til vores eget marked.

Carmenère
 

Errazuriz Kai Carmenère 2015. 92  5 stjerner
Vinspecialisten | 1350 kr. tilbudspris
Flot, intens næse med krydrede bær. Yderst velbalanceret med masser af komplekse bærnoter, svampe, lakrids, peber og vanilje. En stor flot vin.
Alkoholprocent: 14%


Estampa Carmenère Fina Reserva 2014. 90 5 stjerner GODT KØB
JyskVin.dk | 70 kr. tilbudspris
Pæn næse med røde bær og et urtet strejf. Meget klassisk og godt carmenère-præg med mokka, chokolade modne bær. Næsten uden grønne noter.
Alkoholprocent: 14%
 

Vina Tarapaca Gran reserva Carmenère 2017. 90 5 stjerner GODT KØB
Skjold Burne | 100 kr. tilbudspris
Mørk varm i frugten. Pæn koncentration og intensitet. Sorte blommer, lakrids, sort peber og vanilje i smagen. Vellavet vin med en pæn, lang og krydret afslutning.
Alkoholprocent: 13%
 


Montes Alpha Carmenère 2015. 89 4 stjerner
Vinoble | 179 kr. tilbudspris
Flot, fyldig næse, der byder på et væld af nuancer. Cremet mundfylde og en superfin koncentration og kompleksitet. Alle elementer hænger utroligt flot sammen. Blød, moden tannin og velintegreret fad. Masser af moden frugt, kirsch, solbær og en smule mokka, tobak og blomme.
Alkoholprocent: 14,5%


Haras de Pirque Carmenère Reserva 2015. 89 5 stjerner GODT KØB
Vinens Verden | 79 kr. tilbudspris
Rig på mørk brombær rugt med vanille og mokkanoter. En smule grøn stilk, der blot giver friskhed til den modne frugt. Meget behagelig og nemt drikkelig.
Alkoholprocent: 14%


Alyan Gran Reserva Carmenère 2017. 89 4 stjerner
ViniMondo | 125 kr. tilbudspris
Eukalyptus i næsen. Krydret og varm i frugten med brombær, lakrids og vanilje. Pæn syre og balance.
Alkoholprocent: 14%


Ventisquero Grey Carmenère 2011. 88 4 stjerner
Thewinecompany.dk | 95 kr. tilbudspris
Moden farve. Meget urtet næse samt modne/overmodne tørrede frugtnuancer med en syrlig aldringsnote. Savner frisk bærfrugt og længde i eftersmagen. En vin med alder, der bør drikkes nu.
Alkoholprocent: 14%


Undurraga Sibaris Carmenère 2015. 88 4 stjerner
Føtex | 100 kr.
Karakterfuld næse af moden, frisk solbær og varme krydderier, mokka og chokolade. En lille bitternote i smagen. Fin længde og eftersmag.
Alkoholprocent: 14%


Alyan Reserva Carmenère 2017. 88 4 stjerner
ViniMondo | 75 kr. tilbudspris
Mørk, moden brombær og sort blomme med tobak og en smule peber. I smagen mere syntetisk af hindbærslik og mærkbar tyngde i form af alkohol. Ville ønske mere sammenhæng i duft og smag.
Alkoholprocent: 14%


Echeverria Carmenère Reserva 2015. 88 4 stjerner
Vinoble | 99 kr. tilbudspris
Let, saftig næse. Urter, tomat og ribs med syrlig blomme. Liflig vin i den lettere del af spektret. Varme krydderier, nelliker. Lidt rodet i smagsnuancerne, den savner mere retning.
Alkoholprocent: 14%


Clos de Luz Arao Carmenère 2017. 88 4 stjerner
AndrupVin.dk | 99 kr. tilbudspris
En noget mere kompleks duft end flertallet med modne bær og lidt ristede noter. Den skuffer dog lidt i smagen, som er relativt neutral, simpel og uden overraskelser.
Alkoholprocent: 13,5%


Clos de Luz Massal 1945 Carmenère 2016. 88 4 stjerner
AndrupVin.dk | 109 kr. tilbudspris
Noget atypisk i duften med klart vegetale noter. Man fornemmer klart carmenère i smagen men desværre ikke på den positive måde, hvor den er en markant grøn og halvbitter eftersmag.
Alkoholprocent: 13,5%


Estampa Carmenère Reserva 2016. 87 4 stjerner
JyskVin.dk | 50 kr. tilbudspris
Røde bær men også et vegetalt præg i duften. Ok fylde i smagen med sorte bær og lidt sødme, men også en lidt simpel eftersmag.
Alkoholprocent: 14%


Errazuriz Aconcagua Alto Carmenère 2016. 87 3 stjerner
Vinspecialisten | 215 kr. tilbudspris
Klassisk næse for druen med lidt sekundære (fad-)noter. Som ved mange andre er duften mere interessant end smagen.
Alkoholprocent: 13,5%


Valdivieso Gran Reserva Carmenère 2017. 86 4 stjerner
AndrupVin.dk | 85 kr. tilbudspris
Masser af grøn peber i duften. Medium koncentration med et noget urtet præg, blåbær, anis og krydderier. Anelse umoden og kort i smagen.
Alkoholprocent: 14%


Arboleda Carmenère 2015. 86 4 stjerner
Vinspecialisten | 99 kr. tilbudspris
Noget grøn og urtet i udtrykket. Pæn koncentration. Brombær, grøn peber, lakrids og vanilje i smagen. Det urtede for dominerende.
Alkoholprocent: 14%


Errazuriz Max Reserva Carmenère 2016. 86 3 stjerner
Vinspecialisten | 150 kr. tilbudspris
Krydret næse. Pæn koncentration. En anelse urtet i smagen med solbær, krydderier og vanilje. Let bitre noter, stram syre og krydret afslutning.
Alkoholprocent: 13,5%


Terra Pura Carmenère 2017. 86 4 stjerner
Erik Sørensen Vin | 60 kr. tilbudspris
Let syntetisk duft af slik og overmodne hindbær/brombær, toast og vanille. Sødme og stilket grøn karakter, der driver vinen ud af balance.
Alkoholprocent: 13,5%


Vina Tarapaca Carmenère 2018. 86 4 stjerner
Skjold Burne | 50 kr. tilbudspris
Grønne, urtede noter i duften. Medium koncentration. Frugtig i stilen med sorte bær, let urtede noter og strejf af vanilje. Simpel med en krydret afslutning.
Alkoholprocent: 13,5%


Santa Rita Carmenère 2018. 86 4 stjerner
MENY, SPAR | 60 kr. tilbudspris
Røde og sorte bær og vanilje i duften. Lidt tyndbenet smag, hvor sødmen dominerer for meget til sidst.
Alkoholprocent: 13,5%


Santa Rita Estate Reserve Carmenère 2017. 86 4 stjerner
AMKA | 90 kr. tilbudspris
Intens og krydret i næsen. Neutral i smagen med mørke bærnoter og krydderier. Savner syre og mere intensitet. Krydret afslutning.
Alkoholprocent: 13,5%


Viu Manent Gran Reserva Carmenère 2018. 85 3 stjerner
Philipson Wine | 62 kr. tilbudspris
urtet i næsen. Meget urtet og virker umoden i smagen. Blommer, grøn peber og varme krydderier. Krydret afslutning.
Alkoholprocent: 14%


Tarapaca reserva Carmenère 2018. 85  3 stjerner
Skjold Burne | 70 kr. tilbudspris
Diskret i næsen. Lidt tung og slap i frugten. Savner friskheden. Blommer, brændte krydderier og vanilje. Krydret afslutning.
Alkoholprocent: 13,5%


Arte Noble Carmenère 2018. 85 3 stjerner
Vin & Vin | 75 kr. tilbudspris
Duft af plastik og syntestisk frugt. Lilla kant på farven. Domineres af overtoastet fad og bitterstof.
Alkoholprocent: 13%

Pinotage
 
Ashbourne Pinotage 2016. 92 5 stjerner BEDSTE VIN
Vinspecialisten | 495 kr. tilbudspris
Lyse krydrede noter. Flot intensitet og en vis kølighed hvilket klæder vinen. Røde bær, krydderier og blomsternoter. En spændende og meget vellavet pinotage med en lang krydret afslutning.
Alkoholprocent: 14%

 

Kanonkop Kadette Pinotage 2013. 91 5 stjerner BEDSTE KØB
Vinoble | 99 kr. tilbudspris
Krydret i næsen. Flot koncentration og intensitet i smagen. Sorte bær, modne og svampede noter samt vanilje. Krydret, pæn afslutning.
Alkoholprocent: 14,5%

 

Spier 21 gables Pinotage 2016. 90 5 stjerner GODT KØB
Kvickly | 129 kr. tilbudspris
Kompleks og kompakt duft. Først masser af frugt og bær, siden tannin og tørstof. En stor vin, der sagtens kan ligge nogle år endnu.
Alkoholprocent: 14,5%


Rijk’s Reserve Pinotage 2014. 90 5 stjerner
WineGuys | 245 kr. tilbudspris
Lækker og imødekommende næse med et letrøget præg, nærmest likør med toastet bourbon? Cremet mundfylde med modne multebær, mørk chokolade og frisk, moden blomme. Lang eftersmag og en utroligt fin balanceret alkohol og fadbrug. Fuldvoksen vin.
Alkoholprocent: 14,5%


Moreson The widow Maker Pinotage 2016. 90 5 stjerner
Valuewine | 199 kr. tilbudspris
Frugtige noter i duften. Kødfuld i udtrykket med sorte kirsebær, lakrids og vanilje. Pænt balanceret med en pæn friskhed og længde.
Alkoholprocent: 14,5%


JHG Pinotage 2015. 90 4 stjerner
La Cave Vinimport | 255 kr. tilbudspris
T: Røde bær i duften. Flot ren og umiddelbar frugt. Kirsebær, jordbær og krydderier. Vellavet med en pæn, lang afslutning.
Alkoholprocent: 14%

 

Diemersdal Pinotage Reserve 2017. 90 5 stjerner
Vin & Vin | 175 kr. tilbudspris
Fin, ren og bærdrevet i duften. Dejlig fed og fyldig i smagen med meget primær frugt og bærkarakter.
Alkoholprocent: 15%


Bellingham Bernhard Series Bush Vine Pinotage 2015. 90 5 stjerner
Skjold Burne | 200 kr. tilbudspris
Både lys og mørk moden bærfrugt. Toastet på velintegreret vis, der giver et letrøget præg til vinen og typisk pinotage-genkendelige noter af celloid og plastik. God længde.
Alkoholprocent: 14%


Southern Right Pinotage 2018. 90 5 stjerner
Vinspecialisten | 200 kr. tilbudspris
Lys og imødekommende vin med masser af bærintensitet i duften. Jordbær, kirsebær og krydderier i smagen. Pæn balance og længde.
Alkoholprocent: 13,5%


Raka Pinotage 2016. 89 4 stjerner
Sydafrika Vinimport | 110 kr. tilbudspris
Ikke så ekspressiv næse, men fint, det der er. Pænt med røde bær, lidt forfriskende ribs, men også kaffe og chokolade.
Alkoholprocent: 14%


Nieuwe Haarlem Pinotage 2017. 89 5 stjerner GODT KØB
WineGuys | 85 kr. tilbudspris
Ristet kaffe og nødder med brombær og multebær. Der findes frugtige chokoladenoter, som desværre er præget af for toastet fad. God og frisk syre.
Alkoholprocent: 13,5%


Gustus Pinotage 2017. 89 5 stjerner GODT KØB
AMKA | 100 kr.
Fyldig næse med sure ribs, brombær og blomme. Varme krydderier, kanel og ristet kaffe. Stramhed og fast bid. Savner mere længde og kompleksitet.
Alkoholprocent: 14,5%


Black Elephant Vintners Pinotage 2015. 89 4 stjerner
Wineguys | 150 kr. tilbudspris
Tæt af brombær og engelsk lakrids med moden og præsent tannin. En smule ensporet i sit smagsspektrum, som virker kompakt og tillukket.
Alkoholprocent: 14%

 

Backsberg Pinotage 2017. 89 5 stjerner GODT KØB
Suenson | 85 kr. tilbudspris
Klare røgnoter, flæsk/bacon og en knivspids mødding. Smagen noget mere lineær men bestemt ikke uden charme. En seriøs vin.
Alkoholprocent: 14%


Stellenrust Pinotage 2014. 89 4 stjerner
Strandgaarden | 140 kr. tilbudspris
Jordbær og moden frugt i næsen. Dejlig harmonisk smag med høj drinkability faktor.
Alkoholprocent: 14,5%

 

Rijk’s Toach of Oak Pinotage 2015. 88 4 stjerner
WineGuys | 99 kr. tilbudspris
Parfumeret i næsen, som fortsætter i smagen. Meget modne, varme bær og krydderier i smagen. Fadet ikke helt integreret. Krydret afslutning.
Alkoholprocent: 14%

 

Bellingham Pinotage 2017. 88 4 stjerner
Skjold Burne | 90 kr. tilbudspris
Sorte bær i duften. En anelse tørhed i smagen med sorte kirsebær, peber og vaniljenoter. Pæn koncentration og længde.
Alkoholprocent: 14%


Darlings Cellers Pinotage Reserve 2016. 88 4 stjerner
MENY, SPAR | 50 kr. tilbudspris
Forholdsvist lav intensitet i aromaen. Lys farve. Enkel i sit udtryk med syrerig frugt, varme krydderier og cola-noter uden de store udsving på paletten.
Alkoholprocent: 14


Radford Dale Vinum Pinotage 2018. 88 4 stjerner
Vinens Verden | 135 kr. tilbudspris
Mørk og krydret næse. Pebernoter, sorte bær, krydderier og vanilje i smagen. En anelse varm i frugten men ellers en ligefrem og pæn vin.
Alkoholprocent: 13,5%


Olifantsberg Pinotage 2017. 88 4 stjerner
Sydafrika Vinimport | 119 kr. tilbudspris
Mere udtalt pinotage-næse med modne bær og et strejf af gummi. Fin smag af modne bær, og sødmen bliver holdt ok i skak. Eftersmagen er dog ikke prangende.
Alkoholprocent: 14%


Lievland Pinotage 2014. 87 4 stjerner
Lago | 110 kr. tilbudspris
Mørk med sorte bær i duften. Lidt brændt i duften og lidt en eksponent for den ældre stil pinotage, der blev lavet. Varme krydderier med brændte bærnoter og strejf af vanilje. Mellemlang afslutning.
Alkoholprocent: 13,5%


Chocoholic Pinotage 2017. 87 4 stjerner
MENY, SPAR | 65 kr.
Simpel men velfungerende ligefrem i stilen. Masser af røde bærnoter og lette krydderier i smagen. Krydret afslutning.
Alkoholprocent: 14%


Veldfire Pinotage 2013. 87 4 stjerner
Sydafrika vinimport | 85 kr. tilbudspris
Lift atypisk næse med nelliker og hibiscus? Smagen er ikke voldsomt kompleks, men der kommer et sent og fint røget præg, der løfter helhedsindtrykket. Drikker godt.
Alkoholprocent: 15%


Stellenrust Pinotage 2015. 87 4 stjerner
Strandgaarden | 80 kr. tilbudspris
Lidt gammeldags pinotage-duft med meget røg. Smagen lidt vel sødmefuld. På det jævne.
Alkoholprocent: 14%


Thembi Pinotage 2015. 86 4 stjerner
Sydafrika Vinimport | 85 kr. tilbudspris
Modent præg i næsen med ristede noter før frugten. Mere spinkel i smag end i duft. Lidt vel syre i eftersmagen trækker også ned.
Alkoholprocent: 14%


Two Oceans Pinotage 2018. 85 3 stjerner
Netto | 45 kr. tilbudspris
No doubt: pinotage-næse på den traditionelle billigt/dårligt producerede facon. Lys duft med hindbær og brombær med grønne stilkede noter og celloid.
Alkoholprocent: 13,5%


The Winery of Good Hope Pinotage 2018. 85 3 stjerner
Vinens Verden | 95 kr. tilbudspris
Krydret i næsen. Ligefrem og frugtig i udtrykket med jordbær, hindbær og krydderier. Pæn syre. Simpel men vellavet vin.
Alkoholprocent: 13,5%


Stellar Organics Pinotage 2018. 85 3 stjerner
Vinoble | 119 kr. tilbudspris
Lidt ”plummy” frugtnæse med tegn på overmodenhed. Konfiture og banan med unaturligt høj syre. Høj alkohol og ikke i balance. Ensporet vin, der mangler lidt af det hele.
Alkoholprocent: 13,5%