Vi har testet 71 spätburgunder/pinot noir fra Tyskland

Indtil 2003 måtte vine på pinot noir kun kaldes spätburgunder i Tyskland, hvilket stadig ses skrevet på en række af vinene. Og druen er på hastig fremfærd og udgør nu næsten 12% af alle marker i Tyskland, dækkende næsten 12.000 hektarer. En stor del af vinene, der var indsendt, var fra 2013 og 2014. Årgang 2013 er uden tvivl en udfordrende årgang med en kølig, streng struktur med masser af syre. Mængden af druer var lav, og der var generelt stor forskel på kvaliteten fra område til område og også fra mark til mark. I Ahr kom det i høj grad ned til de beslutninger, den enkelte vinmager tog i forhold til tidspunkt, høstudbytte, beskæring og så videre. I Franken kæmpede man med at modne druerne, og flere af vinene er derfor spinkle, mens man i Baden kæmpede lidt med regn i slutningen af høsten. Årgang 2014 er uden tvivl også en udfordrende årgang med en kølig, streng struktur og masser af syre. Mængden af druer var meget lav, og der var generelt stor forskel på kvaliteten fra område til område og også fra mark til mark. Den enkelte vinmagers beslutning omkring høsttidspunktet viste sig at være vigtig for det endelige resultat. Og tålmodighed var nok den største dyd hos producenterne.

En spændende smagning, som med tydelighed viste, at tysk pinot noir er kommet meget langt de senere år og er begyndt at bide Bourgogne i haserne. Og især hvis man også kigger på priserne. Men smagningen viste også, at pris og kvalitet ikke naturligt hænger sammen, her skal man kende sin producent.

 

Burggarten Spätburgunder R 2013, Ahr. 93 5 stjerner BEDSTE VIN
Propperiet | 499 kr.
Duften udfolder sig rigt med modne lyse bær, mælkeprodukt og varme krydderier. Rig på modne røde bær med fadfedme i smagen, der giver tyngde og rig koncentration. Flot vin med bløde tanniner og en lækker, cremet struktur på paletten. Lang finish.
Alkoholprocent:13,5%

 

Stallmann-Hiestrand Spätburgunder 2015, Rheinhessen. 92 5 stjerner
Juuls | 279 kr.
Flot intensitet i duften med masser af modne jordbær. Krydret i smagen med røde bær, kølige krydderier og vanilje. Flot balanceret med en lang afslutning.
Alkoholprocent:14%

 

Hansjörg Rebholz Spätburgunder 2016, Pfalz. 92 5 stjerner
Laudrup Vin | 239 kr.
Krydrede røde bærnoter i duften. Flot syre med ribs, hindbær og blomster i smagen. Yderst velbalanceret med et let fadpræg. Sprød afslutning. 
Alkoholprocent:12,5%

 

Burggarten Spätburgunder Sonnenberg 2015, Ahr. 92 5 stjerner
Propperiet | 379 kr.
Flot og kompleks næse med god dybde og intensitet. Modne og stødte røde bær dominerer oven på et mineralsk islæt. Smagen er meget velkomponeret med en kombination af friskhed og intensitet. En seriøs men drikkevenlig vin.
Alkoholprocent:13,5%

 

Dr. Heger Rappenecker Spätburgunder 2015, Baden. 92 5 stjerner
Juuls | 699 kr. tilbudspris
Krydret i næsen. Masser af røde bær i smagen med vilde krydderier, urter og vanilje. Flot balanceret med en lang afslutning.
Alkoholprocent:13,5%

 

Maibachfarm Herrenberg Spätburgunder 2015, Ahr. 92 5 stjerner
Juuls | 399 kr. tilbudspris
Flot moden næse med mange lag og stor dybde. Moden bærfrugt & underskov. Smagen har en fin tannin og dejlig rensende syre. Flot længde og præcision i frugten med koncentration og kompleksitet.
Alkoholprocent:13%

 

Martin Wassmer Maltesergarten Spätburgunder 2014, Baden. 92 5 stjerner
Philipson Wine | 200 kr. tilbudspris
Intense, krydrede noter i duften. Jordbær, hindbær, peber, krydderier og vanilje. Klassisk i udtrykket og flot balanceret. Lang afslutning.
Alkoholprocent:13%

 

Schwedhelm Spätburgunder Zellertal 2015, Pfaltz. 91 BEDSTE KØB 5 stjerner
Kjær & Sommerfeldt | 155 kr. tilbudspris
Næsen er moden og med rød frugtessens men også et vegetalt islæt. Undermodenhed i et modent stadie. Ren i smagen og meget slikken i både tannin og frugtsyre. God længde og drikker godt.
Alkoholprocent:13%

 

Heger Oktav Spätburgunder 2014, Baden. 91 5 stjerner
Juuls | 169 kr. tilbudspris
Meget lys og transparent farve. Udviklet næse med moden jordbærfrugt, bergamotte og fin dybde. Smagen har et fint tanningreb og er meget sart i frugten med orangeskal og stødte kirsebær. Velkomponeret og moden uden stor intensitet men med flot finesse.
Alkoholprocent:13%

 

Weingut Ökonomierat Rebholz Spätburgunder 2015, Pfalz. 91 5 stjerner
Laudrup Vin | 239 kr. tilbudspris
Tilbageholdende aromaer men saftig, fin bærsmag med velintegreret fad. God kompleksitet og balance i vinen. Meget behagelig. Noter af lak og lette krydderier skinner frem. Flot eftersmag og længde.
Alkoholprocent:13%

 

St. Antony Kransberg Pinot Noir 2015, Rheinhessen. 91 5 stjerner
Ukendt | 259 kr. tilbudspris
Ren, lys bærfrugt med en smule røget toast og fedme. Blød, rig fylde, flot integreret fad i en international stil. Pæn længde og silkeblød afslutning.
Alkoholprocent:12,5%

 

Burggarten Spätburgunder Neuenahrer 2015, Ahr. 91 5 stjerner
Propperiet | 249 kr.
Fyldig pinot med modne, røde blommer og syltet hindbær. Fadpræget er velbalanceret og giver fin tyngde og struktur til vinen. En vin i den mere tætte stil men fungerer rigtig fint.
Alkoholprocent:13,5%

 

Hensel Höhenflug Spätburgunder 2016, Pfalz. 91 5 stjerner
Suenson | 189 kr.
Mørk og fyldig i stilen. Sorte bærnoter, varme krydderier, tobak og vanilje. Pænt balanceret med dybde noter og en flot, lang afslutning.
Alkoholprocent:13%

 

Stallmann-Hiestrand Spätburgunder Tafelstein 2015, Rheinhessen. 91 5 stjerner
Juuls | 259 kr.
Krydret i duften. Flot ren frugt og masser af modne skovbær, varme krydderier og vanilje i smagen. Pænt balanceret og en flot lang afslutning.
Alkoholprocent:14%

 

Burggarten Spätburgunder Neuenahrer 2016, Ahr. 91 5 stjerner
Propperiet | 225 kr. tilbudspris
Modme tætte jordbær i næsen. Flot intensitet i smagen med masser af røde bær, krydderier og vanilje. En del fadpræg men ganske flot vin med en lang krydret afslutning.
Alkoholprocent:13,5%

 

Weingut Knab Spätburgunder Endinger Engelsberg 2012, Baden. 91 5 stjerner
Vinens Verden | 299 kr.
Intens og krydret i duften. Masser af røde bærnoter, krydderier, blomster og vanilje. Godt balanceret med en flot syre og længde. Saftig, yderst flot vin.
Alkoholprocent:13,5%

 

Weingut Knab Spätburgunder Endinger Engelsberg Alte Reben 2015, Baden. 90 5 stjerner
Vinens Verden | 199 kr.
Krydret, pæn næse. Røde kirsebær, tobak, blomster og vanilje i smagen. Pænt balanceret med en let krydret men også tør afslutning.
Alkoholprocent:13,5%

 

Chat Sauvage Assmannshausen Höllenberg Pinot Noir 2015, Rheingau. 90 4 stjerner
Vinspecialisten | 449 kr. tilbudspris
Indelukket og let støvet næse. Med iltning bliver den defineret og viser framboises og pottemuld. Smagen er slank og ren med rensende syre og god længde. Rødfrugtet og frisk samt intens.
Alkoholprocent:13,5%

 

Fürst Spätburgunder Tradition 2015, Baden. 90 5 stjerner
Sigurd Müller Vinhandel | 185 kr.
Let blomstret næse med the og bergamotte. Elegant og saftig vin med en fin let struktur i flot balance. Savner dog lidt mere koncentration og længde i eftersmagen.
Alkoholprocent:13%

 

Weingut Wöhrle Spätburgunder Kirchgasse 2016, Baden. 90 4 stjerner
Propperiet | 499 kr.
Svovl og reduktive noter i næsen. Samtidigt frisk, syrlig ribs og tranebær i smagen, samt underliggende urter i form af laurbær og rosmarin. Bør iltes.
Alkoholprocent:13,5%

 

Gabel Spätburgunder Honigsack Reserve 2013, Pfalz. 90 4 stjerner
Juuls | 429 kr. tilbudspris
Modne jordbær og framboises dominerer den slikagtige næse. Smagen er fin med en lidt astringent syre men med god frugtkoncentration og længde. Sarte røde bær og yoghurt dominerer smagen.
Alkoholprocent:13,5%

 

Weingut Wöhrle Spätburgunder BF 2016, Baden. 90 5 stjerner
Propperiet | 199 kr. tilbudspris
Lækker imødekommende duft af modne røde bær og skovbund. Minder om sommer og modne bær i haven. En smule toastet fad og ristede kerner i smagen. Fint balanceret vin med en syrefrisk stil og pæn afslutning.
Alkoholprocent:13%

 

Gabel Spätburgunder Honigsack 2015, Pfalz. 90 4 stjerner
Juuls | 249 kr. tilbudspris
Krudtet og reduktiv næse, som viser framboises og lakrids med lidt ilting. Smagen er læskende og ren med fine, modne røde bær, lakrids og en varmende alkohol.
Alkoholprocent:13%

 

Klumpp Weiherberg Pinot Noir 2015, Baden. 90 5 stjerner
Ukendt | 189 kr.
intens og fadet næse med frugtkompot, vanille og sød pibetobak. Smagen er slikken og afrundet oven på et fint tanninskelet og en underliggende mineralitet. Seriøs vin, som kan lagres.
Alkoholprocent:13,5%

 

Graf Reipperg Schlossberg Spätburgunder 2015, Württemberg. 90 4 stjerner
Juuls | 349 kr. tilbudspris
Moden frugt og noter af underskov med behageligt balanceret syre. Fin koncentration og længde. Savner en smule mere friskhed i frugten.
Alkoholprocent:13,5%

 

Heger Vitus Spätburgunder 2014, Baden. 90 5 stjerner
Juuls | 199 kr. tilbudspris
Modne hindbær og skovbær i smagen, behagelig og drikbar vin med syre til at balancere de modne frugtnoter. Fin længde på eftersmagen.
Alkoholprocent:13%

 
Gode

Weingut am Stein Spätburgunder Würzburger Innere Leiste 2015, Franken. 89 4 stjerner
Vinoble | 229 kr. tilbudspris
Næsen har krudtslam, lakrids og Kongen af Danmark bolcher. Kompleks. Smagen er saftig uden den store koncentration men drikkevenlig. Varmer en smule.
Alkoholprocent:12,5%

 

Maibachfarm Silberberg Spätburgunder 2015, Ahr. 89 4 stjerner
Juuls | 429 kr. tilbudspris
Duften er stor og kompleks med mange lag, som udfolder sig løbende. Bæressens, underskov og lakrids. Smagen er intens og velkomponeret. En seriøs vin, som behøver iltning og tid. Flot.
Alkoholprocent:13,5%

 

Martin Wassmer Spätburgunder Markgräflerland 2016, Baden. 89 4 stjerner
Philipson Wine | 100 kr. tilbudspris
Dyb næse med blåbær, kirsch & skovbund. Ren og kompleks næse, meget indbydende. Smagen er præcis og fokuseret med flot balance mellem tannin og syre med slikken ren frugt og flot længde. Ungdommelig, indsmigrende og kompleks på én og samme tid.
Alkoholprocent:13,5%

 

St. Remigius Achkarrer Schlossberg Spätburgunder 2016, Baden. 89 4 stjerner
Juuls | 129 kr. tilbudspris
Ren, “new world”-agtig næse med rødgrød og vanillebønne. Smagen er sødmefuld og fylder godt i munden uden dog at efterlade den store kompleksitet eller dybde. Simpel og tuttifrutti, vil behage mange.
Alkoholprocent:13,5%
 

Jean Stodden Spätburgunder JS 2016, Ahr. 89 4 stjerner
Juuls | 299 kr. tilbudspris
Udviklet næse med fine, stødte røde bær og søde urter. Smagen er kompleks og balanceret med sødmefuld, moden frugt. Afrundet og behagelig vin.
Alkoholprocent:12,5%

 

Jean Stodden Spätburgunder 2016, Ahr. 89 4 stjerner
Juuls | 229 kr. tilbudspris
Charmerende næse med masser af modne røde bær, pottemuld, orange og varme krydderier. Smagen er læskende og ren med fine tanniner og en god, rensende syre. I smagen mere lakrisal og fin dybde.
Alkoholprocent:13%

 

Grafen Reipperg Schwaigerner Spätburgunder 2015, Württemberg. 89 4 stjerner
Juuls | 199 kr. tilbudspris
Fin og indbydende næse med masser af rød frugt og søde krydderier. Smagen er letbenet med et fint skelet og rensende syre. Primær i sin frugt, sart.
Alkoholprocent:13,5%

 

St. Remigius Spätburgunder 2015, Baden. 89 4 stjerner
Juuls | 179 kr. tilbudspris
Juicy, saftig vin, ribs og og lyse frugtnoter. Nemt drikkelig uden de store armbevægelser. Ønsker mere syrefriskhed til at balancere den ellers fine frugt bedre. Pæn afslutning.
Alkoholprocent:13,5%

 

Chat Sauvage Johannisberg Hölle Pinot Noir 2015, Rheingau. 89 4 stjerner
Vinspecialisten | 449 kr. tilbudspris
En smule lukket, burgundisk næse af underskov og sursyltede bær. Letbenet frugt, dog med struktur— har brug for luft. Fin længde og balance i en ren, frugtdomineret vin.
Alkoholprocent:13,5%

 

Spindler Lindenhof Deidesheimer Herrgottsacker Spätburgunder 2014, Pfalz. 89 4 stjerner
Jysk vin | 129 kr. tilbudspris
Modne jordbær i duften. Bitter med modne svampede toner. Pæn balance. Sprød krydret afslutning.
Alkoholprocent:13,5%

 

Jean Stodden Spätburgunder 2017, Ahr. 89 4 stjerner
Juuls | 169 kr. tilbudspris
Lys og syrlig i stilen med hindbær, ribs og lette krydderier i smagen. Ikke specielt intens men ren og velbalanceret i udtrykket. Krydret afslutning. Elegant men savner lidt mere kant.
Alkoholprocent:12,5%

 

St. Antony Pinot Noir 2015, Rheinhessen. 89 4 stjerner
Ukendt | 139 kr. tilbudspris
Syrnet mælkeprodukt blandet med en dyb aroma af moden, mørk bærfrugt i næsen. Brombær med toast og vanille. Fadbrug modarbejder frugten en smule og gør vinen en smule drøj og tung i enden. Man forsøger for meget.
Alkoholprocent:12,5%

A Christmann Gimmeldingen Spätburgunder 2014, Pfaltz. 89 4 stjerner
Theis Vine | 200 kr. tilbudspris
Virkelig flot næse med et væld af aromaer. Ribs, hindbær og jordbær blandet med kamfer og en smule mentol. Frisk syre og afdæmpet fad. Fint balanceret, savner dog den sidste kompleksitet og dybere koncentration i smagen til at matche næsen. 
Alkoholprocent:12,5%

 

Reichsrat von Buhl Spätburgunder 2015, Pfaltz. 89 4 stjerner
Theis Vine | 200 kr. tilbudspris
Juicy friskhed med balsamiske noter, mint, lys blomme og lakrids. Pæn kompleksitet, savner dog en smule mere frugtighed i eftersmagen, som er fadet og syredomineret.
Alkoholprocent:13%

 

Dr. Heger Mimus Spätburgunder 2012, Baden. 89 4 stjerner
Juuls | 329 kr.
Duft af muldjord og støvet frugt. Smagen domineres af tørrede krydderier og hindbær/jordbærgrød. Ok frugt men meget lidt intensitet og koncentration. Fin balance.
Alkoholprocent:13,5%

 

Stallmann-Hiestrand Spätburgunder S 2017, Rheinhessen. 89 4 stjerner
Juuls | 149 kr.
Mørk i duften. Mørke, krydrede bærnoter i smagen. Sorte kirsebær, peber og vanilje. Pæn struktur og længde.
Alkoholprocent:13%

 

Maibachfarm Terrassen Spätburgunder 2015, Ahr. 89 4 stjerner
Juuls | 429 kr. tilbudspris
Diskret og reduktiv i næsen. Sorte bærnoter, violer og et strejf vanilje. Kommer ikke helt ud af glasset. Mellemlang afslutning.
Alkoholprocent:13,5%

 

Weingut Heribert Boch Spätburgunder Trittenheimer Altärchen 2016, Mosel. 89 4 stjerner
D-wine | 119 kr.
Præget af sødmefuld, moden frugt med en smule lakrisal aroma. Bærdreven vin med nogle slikkede nuancer. Fin balance og nem drikkelig.
Alkoholprocent:13%

 

Krebs Musikantenbuckel Spätburgunder 2015, Pfalz. 88 4 stjerner
Bichel | 200 kr. tilbudspris
Fin, lidt primær, lakrisal, heksehyl og jordbærslik i næsen. Smagen er cremet og med fine røde bær, brombær og lakridspulver. Fin længde og god koncentration.
Alkoholprocent:13%

 

Chat Sauvage Johannisberg Hölle Pinot Noir 2012, Rheingau. 88 4 stjerner
Vinspecialisten | 650 kr.
Næsten et medicinsk udtryk i næsen blandet med syrlige mælkearomaer. Savner modenhed i frugten. En smule ude af balance, hvor alkoholen bliver for fremtrædende.
Alkoholprocent:13%

 

Weingut am Stein Spätburgunder Montonia 2015, Franken. 88 4 stjerner
Vinoble | 315 kr. tilbudspris
Svovlet næse med krudtslam, røde bær og Kongen af Danmark bolcher. Reduktionen hæmmer frugten en smule. Smagen viser sødmefulde røde bær, lakrids og vanillesødme. Fin balance mellem simpel bærfrugt og intensitet.
Alkoholprocent:12,5%

 

Weingut Konstanzer Spätburgunder vom vulkan 2014. 88 4 stjerner
Coop | 100 kr. tilbudspris
Let, krydret næse. Pæn intensitet i smagen med modne jordbær, ribs og krydderier. Pæn balance, en let og imødekommende vin.
Alkoholprocent:12,5%

 

Chat Sauvage Lorch Kapellenberg Pinot Noir 2015, Rheingau. 88 4 stjerner
Vinspecialisten | 575 kr.
Frugtig i næsen. Bitre mørke bærnoter i smagen med ribs, røde kirsebær og vanilje. En anelse lukket i udtrykket. Pæn men lidt tør afslutning.
Alkoholprocent:13,5%

 

Gabel Tradition Spätburgunder 2015, Pfaltz. 88 4 stjerner
Juuls | 189 kr.
 Røde, modne bær i duften. Tør, krydret med kirsebær og vanilje i smagen. Rimelig intensitet. Mellemlang afslutning.
Alkoholprocent:13%

 

St. Remigius Spätburgunder Reserve 2016, Baden. 88 4 stjerner
Juuls | 219 kr. tilbudspris
Lettere lukket næse, som ikke viser så meget definition. Med luft viser den mørke bær og vanille. Smagen er intens og lidt varmende med blød tannin, sødmefuld bærbolche-frugt og lakrids.
Alkoholprocent:13,5%

 

Maibachfarm Burggarten Spätburgunder 2015, Ahr. 88 4 stjerner
Juuls | 399 kr. tilbudspris
Rig duft af røde bær og mentolaromaer. Fin fylde med et væld af modne bærnoter, en smule tobak og en fin struktur med blød fin tannin og behagelig syre. Medium længde og koncentration.
Alkoholprocent:12,5%

 

Maibachfarm Ahrweile Spätburgunder 2016, Ahr. 88 4 stjerner
Juuls | 239 kr. tilbudspris
Jordbær og ribs i duften. Pæn intensitet med røde bær, krydderier og vanilje i smagen. Let tørhed og en pæn, lang afslutning.
Alkoholprocent:13%

 

Kranz Ilbesheim Spätburgunder 2015, Pfalz. 88 4 stjerner
Thewinecompany.dk | 125 kr. tilbudspris
Frisk, frugtig næse, juicy men med en stilket grønhed. Meget smagende vin i den juicy og lette stil og også en behagelig eftersmag af sommerfrugt og syrlig rødgrød.
Alkoholprocent:13,5%

 

Two Faces Spätburgunder B 2014, Rheinhessen. 88 4 stjerner
Holte vinlager | 200 kr. tilbudspris
Primær og simpel duft, som er meget esterdreven med rød bærfrugt, skumbanan og et vegetalt strejf. Smagen er let og simpel uden den store kraft. Fin balance men meget simpel.
Alkoholprocent:13,5%

 

Weinbau der Lebenshilfe Spätburgunder 2016, Pfalz. 88 4 stjerner
Husted Vin | 129 kr. tilbudspris
Pæne røde bærnoter i duften. Velbalanceret i udtrykket med kirsebær, ribs, krydderier og vanilje. Lang, pæn afslutning.
Alkoholprocent:13%

 

Jülg Spätburgunder Sonnenberg 2016, Pfalz. 88 4 stjerner
Propperiet | 399 kr.
Ekspressiv ribs i næsen med slikket moden blomme, og der sniger sig også en rød vingummibamse ind. Fin syrestruktur og slutter ok.
Alkoholprocent:13,5%

 

Hensel Aufwind SP Spätburgunder 2015, Pfalz. 88 4 stjerner
Suenson | 125 kr. tilbudspris
Frugtig og ligefrem med røde kirsebær, tobak, peber og vanilje i smagen. Pæn balance omend jeg savner noget mere dybde. Mellemlang, tør afslutning.
Alkoholprocent:13%

 

Heger Pinot Noir 2015, Baden. 88 4 stjerner
Sødmefuld bærfrugt i næsen med grønne, stilkede anelser. Syredreven og frisk smag men mangler mere kompleksitet fylde.
Juuls | 169 kr. tilbudspris
Alkoholprocent:13,5%

 

Shelter Winery Spätburgunder 2017, Baden. 88 4 stjerner
Vinoble | 99 kr.
Varm krydret næse. Spinkel i udtrykket drevet af kølig frugt med især ribs og hindbærnoter. Anelse tørhed i afslutningen.
Alkoholprocent:13%

 

Gabel Spätburgunder 2015, Pfaltz. 87 4 stjerner
Juuls | 129 kr. tilbudspris
Meget reduktiv næse, som viser rød frugt. Smagen er frisk og balanceret med fin bællevenlighed omend simpel.
Alkoholprocent:13%

 

Trenz Pinot Noir Ukendt Trocken 2015, Rheingau. 87 4 stjerner
Vin & Vin | 175 kr. tilbudspris
Intense sorte skovbær i duften. Modne jordbær, krydderier og vanilje i smagen. Pænt balanceret med især fadet. Krydret, lang afslutning.
Alkoholprocent:13,5%

 

Markus Molitor Haus Klosterberg Pinot Noir 2016, Mosel. 87 4 stjerner
Suenson | 165 kr. tilbudspris
Diskret i næsen.  Lidt tør i udtrykket med mørke krydrede noter i smagen. Kommer ikke rigtig ud. Tør afslutning.
Alkoholprocent:13%

 

Peter & Peter Pinot Noir 2017. 87 4 stjerner
MENY | 50 kr. tilbudspris
Lys og let vin med jordbær i duften. Imødekommende, lidt simpel dog men med en pæn syre. Medium koncentration, pænt balanceret med en krydret, syrlig afslutning.
Alkoholprocent:12,5%

 

Eimermann Spätburgunder 2015. 86 4 stjerner
Ukendt | 99 kr. tilbudspris
Masser af jordbær i duften. Lys, imødekommende med en pæn syre. Medium koncentration, rimelig balanceret med en krydret, syrlig afslutning.
Alkoholprocent:12,5%

 

Wittmann Spätburgunder 2017, Rheinhessen. 86 3 stjerner
Theis Vine | 150 kr. tilbudspris
Diskret i næsen. Ikke megen intensitet i smagen med lette røde bærnoter og krydderier som det, jeg finder. En anelse vandet og ikke specielt lang i afslutningen.
Alkoholprocent:13%

 

Skuffende

Vier Jahreszeiten Pinot Noir trocken 2017, Pfaltz. 85  3 stjerner
MENY | 65 kr. tilbudspris
Lys og meget imødekommende. Røde bær og bolchenoter i duft og smag. Krydret i stilen med en pæn afslutning.
Alkoholprocent:13,5%

 

Johannes Spätburgunder 2016, Pfalz. 85 3 stjerner
Lago | 99 kr. tilbudspris
Diskret i næsen. Lav intensitet med røde bærnoter og lette krydderier. Pæn syre men jeg savner mere frugt. Kort afslutning.
Alkoholprocent:13%

 

Thörle Spätburgunder 2017, Rheinhessen. 86 3 stjerner
Irma | 70 kr. tilbudspris
Diskret i næsen. Let bitre jordbær i smagen med krydderier og syrlige noter. Lidt neutral i udtrykket. Kort afslutning.
Alkoholprocent:12,5%

 

Eser Spätburgunder 2015, Rheingau. 85 3 stjerner
Skjold Burne | 110 kr. tilbudspris
Reduktiv tang-agtig næse, en anelse uren. Smagen er mere ren men endog meget simpel. Ender let bittert og uden meget væsen.
Alkoholprocent:12,5%

 

Rudi Rüttger vom Kalkboden Spätburgunder 2017, Pfalz. 84 3 stjerner
Supervin.dk | 80 kr. tilbudspris 
En anelse parfumeret i næsen. Røde bærnoter, blomster og lette krydderier i smagen. Frugtig og simpel i udtrykket med en mellemlang afslutning. 
Alkoholprocent:13%