”Vinbranchen er landbrugets rockstar og bør gå forrest i klimakampen”

Miguel Torres

 

Der er vist ingen tvivl om, at klimaforandringer vil få stor betydning for vin-industrien. Eksisterende, kendte vinområder vil blive for varme og tørre til at dyrke vin i fremover, og andre køligere områder vil fremtidigt kunne blive potentielt gode vinområder. Og det diskuteres, om man i fremtiden vil kunne blive ved med at få store vine fra områder som Napa, Bordeaux, Bourgogne, Barossa, Rioja, Douro og Stellenbosch.

Men det er ikke kun de stigende temperaturer, der får konsekvenser. Også ændrede nedbørsmønstre, storme og hagl vil give udfordringer til mange af de større, anerkendte områder. Man så det bl.a. i 2017, hvor frost i april ramte mange områder i det centrale Europa, hvilket medførte store ødelæggelser på vinstokkene og dermed væsentligt mindre udbytter end normalt. I nogle områder helt op til 80% mindre end normalen. Det skyldes især, at perioden, hvor vinplanterne gennem vinteren kan gå i dvale, er blevet kortere. Varme temperaturer allerede i februar får planterne til at knopskyde tidligere end før. Og da risikoen for forårsfrost stadig eksisterer, kan dette få katastrofale konsekvenser. Jeg rejste rundt i Bordeaux i marts i år, hvor temperaturerne var godt over 20 grader, og jeg kunne se knopskydningen på flere vinstokke. Her var glæden til at overse hos vinbønderne, som var strækslagne for aprilfrost. En længere sæson med tidligere blomstring kan også medføre øget sygdomspres i markerne, hvis det f.eks. regner i maj og juni. Det så man bl.a. i 2018, hvor der flere steder i Frankrig var problemer med meldug.

Problemet er, at det stort set er umuligt at forudsige, hvad der kommer til at ske. I 2017 havde man den seneste og køligste høst nogensinde. Samme år havde man i Chile den tidligste. I Toscana var 2017 den tørreste og tidligste sæson nogensinde. I Mendoza laver man vin i en ørken med kun 50-100 mm regn årligt, men der fik man seks gange så meget regn det år. Så det er altså ikke kun højere temperaturer men også alt det uforudsete, som følger med ændrede klimamønstre.

Klimaforskere er enige om, at disse klimaforandringer skyldes en øget CO2-udledning i atmosfæren, og netop CO2-udledningen er den højeste nogensinde. Konsekvenserne er ifølge forskerne, at gennemsnitstemperaturen vil stige 3 grader over det næste århundrede, hvis ikke der gøres noget drastisk. Og de seneste data viser, at bare i løbet af 80 år er temperaturen steget med over 1 grad i Danmark. Måske virker 3 grader ikke af meget, men da der sidst var istid, var temperaturen kun 4 grader køligere end i dag.

I den store Paris-aftale, som blev vedtaget af verdens ledere i 2015, blev man enige om globalt at gøre en række tiltag. Ikke nok til at undgå en temperaturforøgelse. Men kan man holde forøgelsen under 2 grader, vil man ifølge forskerne stadig have en vis kontrol, som derimod vil være svær at bevare, hvis man kommer over.

I begyndelsen af april havde vinhuset Torres i Penedes indbudt til en konference om vin og klimaforandringer. En række klimaforskere og vinfolk gav deres bud på, hvad der kan og bør gøres i vinindustrien.

 

Mindre brug af kunstvanding

Specielt vinlandene tættest på ækvator vil skulle kæmpe med tørke, forventer man. Og drager man parallel til vinområder, ser man i Napa Valley i Californien, at mængden af nedbør er faldet betydeligt, hvilket har medført, at den lokale regering har bedt om, at man skærer vandforbruget ned med 35%. Og i Sydafrika var man i 2017 tæt på at skulle lukke for vandet i storbyen Cape Town, som på grund af en meget tør vinter var ved at løbe tør for vand. I tørre områder ser man nedbøren falde, hvilket øger nødvendigheden af kunstvanding, hvis man skal dyrke druer. Men det kan være svært eller dyrt at få fat i vand, eller det kan blive væsentlig rationeret. Montes i Chile begyndte derfor langsomt at vande mindre og mindre for at tvinge vinplanterne til at grave dybere for at finde vand. I dag kunstvander man ikke, og endvidere har man set væsentligt anderledes og bedre druer som en konsekvens af det. I dag benytter Montes 65% mindre vand end tidligere. 

 

Det samme har man set i Douro dalen i Portugal, hvor man havde ekstrem tørke i 2012. I Portugal og EU er det generelt ikke tilladt at kunstvande, men man så stadig en række fremragende vine, hvilket viser, at man har formået at leve med ændrede klimaforhold. I Trentino i det nordlige Italien har man lavet et system, som kortlægger vandniveauer i det meste af Norditalien, og på baggrund af en datamodel kan man sikre optimal vandforsyning til planterne, især de nye hvor man stadig må vande. Der er mange andre globale tiltag i vinbranchen som disse.

 

Nye druevarianter

Også i Australien, som er kendt for problemer med varme og tørke, er flere producenter begyndt at arbejde med andre druer, f.eks. tempranillo, grenache og mourvèdre som er bedre egent til tørt klima. På samme måde har Torres familien i Penedès i Spanien fundet ikke mindre end 42 gamle druesorter, som de nu udforsker yderligere for at afdække, om de er mere resistente over for klimaforandringer end de internationale druer, som dominerer i området. 

På Sicilien var der i 2017 tørke mange steder, men det mest interessante var, at de lokale druer klarede sig betydeligt bedre end de international druer. En lærestreg til de mange områder, som dropper de lokale druer til fordel for de internationalt kendte.

Vi må derfor indstille os på, at kendte områder og druesorter ikke nødvendigvis vil blive ved med at være knyttet sammen; men at vi skal vænne os til nye druesorter i kendte områder. Man har gennem de seneste 50 år set temperaturen i Willamette Valley i Oregon stige med 1 grad. Det har åbnet op for, at man kan dyrke andre druer end chardonnay og pinot noir. Men stiger temperaturen endnu 1 grad, vil det ikke være muligt at dyrke disse to druer på samme vis som i dag.

Og måske er fremtiden for Bourgogne andre typer druer end pinot noir, som vi måske i højere grad vil se dyrket nordligere. Og cabernet sauvignon vil måske blive erstattet af mourvèdre og tempranillo i Napa Valley. Vores klare opfattelse af vinverdenen vil givet blive sat på en alvorlig prøve fremover.

 

De nye vinområder

Der plantes nu vinmarker mange steder i Kina og Rusland, men også i køligere klimaer som Danmark og Canada. Så måske skal vi vænne os til, at en række af de store vine fremover vil komme fra disse områder. Og på sigt kan det også betyde noget for forbruget af lokal kontra udenlandsk vin, da netop transporten af flasker mellem verdensdelene er en stor CO2-synder, så det kan være et middel på sigt.

Kritikere har endvidere pt. en forkærlighed for en køligere vinestil, hvilket betyder, at  køligere områder i lande som Sydafrika, Chile og USA ser fremgang. Så måske vil man fremover nævne Elgin og Itata som de store, kendte i områder i Sydafrika og Chile frem for Stellenbosch og Central Valley.

Flere vinhuse får desuden deres energi fra solenergi, jordenergi eller vindmøller. Og det virker kun logisk, da hovedparten af vinbruget er i lande med megen sol eller vind, hvilket gør det muligt forholdsvist billigt at benytte denne form for alternative energi.

 

Økologi

Mange vinbønder bliver økologiske eller biodynamiske. Men det er desværre ikke kun positivt, hvis man udelukkende er det i forhold til CO2-udledning. En undersøgelse fra Circe viser, at økologisk vinbrug udsender næsten 35% mere CO2 end konventionelt vinbrug, da man ofte er nødt til at køre mere med traktor og f.eks. sprøjte med mere  kobber. Så man er nødt til at tage dette med i ligningen, hvis man arbejder med at blive CO2-neutral som vingård.

 

Løsningerne

Så hvad kan man så gøre for at imødegå de klimaforandringer, som sker, samt ikke mindst være med til at nedbringe udledningen af CO2 i vinindustrien? I forhold til frost ser man flere og flere vindmøller blive opsat i vinmarkerne, da de kan hæve temperaturerne ved frost med kritiske 1-2 grader. Flere sætter haglnet op for at modstå haglbyer, og desuden har man fundet ud af, at hagnettet kan dæmpe sollyset på druerne og forsinke modningen. Nye intelligente vandingssystemer med stationer i vinmarken og fugtmålere i jorden bliver implementeret for at sikre brugen af vand bedre. Og nye rødder til vinstokkene, som f.eks. R110, 41B og 140 Ru, ser man en større udbredelse af, da de kræver mindre vand til planten og forsinker modningen. Det sikrer samtidigt en bedre fenolisk modning af druerne. Man binder vinstokkene op i nye systemer og planter med anderledes rækkeafstand for bedre at sikre skygge til druerne.

I vinhuset implementeres solfangere eller vindmøller, der kan lave elektricitet specielt til brug for nedkøling af fermenteringstankene. Udfordringen har her været muligheden for at kunne gemme energien fra disse former for energikilder, men nye løsninger med f.eks. bedre batterier samt muligheden for at kunne opsamle CO2 ved hjælp af hydrogen og omdanne det til metangas, som kan genbruges, er på vej.

Og valget af flasker har stor betydning, da 80% af udledningen af CO2 fra vinbranchen netop kommer fra brugen af flasker og især transporten mellem verdensdelene af flasket vin. Lettere flasker kan være en løsning, men bedst af alt vil være, at man flasker vinene lokalt. En øvelse, der dog kræver, at også de lokale organisationer ændrer på reglerne for, hvor vinene kan flaskes for at kunne få klassificering fra det pågældende område.

Mange vinhuse siger, de er ”sustainable”, men hvad mener de, og gør de noget i forhold til CO2? Mange kigger kun på dem selv og ikke holistisk, hvordan de indgår i en sammenhæng med leverandører og distribution af vinene efterfølgende. Der er derfor nødt til at være en større forståelse for det samlede billede i vinbranchen; og fokus på løsninger i alle dele af fødekæden for produktion og distributionen af vin.