Der sker meget uden for de etablerede områder i Spanien. Unge vinmagere laver vine i en stil hvor druerne kommer mere til din ret og faddominansen mindre. Samt benytter druer som var på vej til at blive glemt. Ugens vinder er et blend fra Tarragona som ligger tæt på Priorat i Katalonien. Et godt eksempel på en stor vin, som selv den ikke er billig så ville den have kostet det dobbelte hos naboen. Bedste køb går igen til Rhone dalen hvor en Seguret gør det fremragende.
Laborde Bourgogne Aligote VV 2018, Frankrig. 4 stjerner
Frugtig enkel vin med melon, citrus og lette blomsternoter. Ikke speciel megen intensitet. Velbalanceret og frisk i udtrykket. Mellemlang afslutning. 87
Alkoholprocent: 13%
Set hos MENY til 100 kr. tilbudspris
Nigl Grüner Veltliner Alte Reben 2018, Østrig. 4 stjerner
Citrus og græs i næsen. Pæn frugt med grønne æbler, melon, hvid peber og lette krydderier. Medium koncentration og en rimelig intensitet. Pænt balanceret med en sprød afslutning. 88
Alkoholprocent: 13,5%
Set hos Sigurd Müller Vinhandel til 105 kr.
Errazuriz Max Reserva Chardonnay 2017, Chile. 4 stjerner
Sprød i udtrykket med citrus, fersken og strejf vanilje i smagen. Slank i udtrykket og kølig i stilen af en Chile vin. Flot frugt og balance. Krydret afslutning. Fire store stjerner. 89
Alkoholprocent: 13%
Set hos Vinspecialisten til 110 kr. tilbudspris
Blisson Rosé 2018, Frankrig. 3 stjerner
Røde bær i duften. Anelse bitter og tør i smagen med kirsebær og kirsebærsten. Pæn syre men savner mere bærintensitet. Kort afslutning. 84
Alkoholprocent: 13%
Set hos Holte vinlager til 75 kr. tilbudspris
Johanneshof Reinisch Pinot Noir 2017, Frankrig. 4 stjerner
Skovbær i duften. Burgundisk i udtrykket med sorte bær, mørke krydrede noter og vanilje. Pæn balance og længde. 88
Alkoholprocent: 12,5%
Set hos Vinoble til 99 kr. tilbudspris
Arnaud Aucoer Moulin a Vent Tradition VV 2018, Frankrig. 5 stjerner GODT KØB
Frugtig og meget imødekommende vin med sorte bær, lakrids, peber og strejf vanilje i smagen. Velbalanceret med en saftig afslutning. 89
Alkoholprocent: 14%
Set hos VinsdeVinde.dk til 88 kr. tilbudspris
Vina Tarapaca Gran reserva Blend 2016, Chile. 4 stjerner
Krydret i duften. I smagen solbær, blåbær, urter, peber, tobak og vanilje. Anelse grøn i smagen men velbalanceret syre og fad. Krydret afslutning. 88
Alkoholprocent: 13,5%
Set hos Skjold Burne til 100 kr. tilbudspris
Eloquence Gigondas 2015, Frankrig. 5 stjerner
Krydret næse. Flot intensitet og koncentration. Masser af sorte bær, lakrids, sort peber og vanilje i smagen. En kraftig men vellavet vin med en lang krydret afslutning. Klassisk Gigondas i den bedre ende. 91
Alkoholprocent: 15%
Set hos koegevinhandel.dk til 240 kr. tilbudspris
Broccardo Barolo I Tre Pais 2012, Italien. 4 stjerner
Moden Barolo med kamfer, sød lakrids i næsen. Fortsætter i smagen med bitre sorte kirsebær, tobak, læder og vanilje. Flot syre og stadig en del tannin. Tør krydret afslutning. 90
Alkoholprocent: 14,5%
Set hos Supervin.dk til 230 kr. tilbudspris
Domaine de Paris Rosé 2018, Frankrig. 4 stjerner
Jordbær i duften. Anelse bitterhed i smagen. Røde bær, citrus og blomsternoter. Ligefrem i udtrykket med en mellemlang afslutning. 87
Alkoholprocent: 12,5%
Set hos MENY til 70 kr. tilbudspris
Riesling Grand Cru Alternberg de Wolxheim 2017, Frankrig. 5 stjerner GODT KØB
Grønne æbler i duften. Ganske fyldig og flot vin med tydelige rieslingnoter, blomster og limefrugt. Velbalanceret med en pæn afslutning. 89
Alkoholprocent: 13%
Set hos Superbrugsen til 89 kr. tilbudspris
Mourchon Seguret Cotes du Rhone Villages 2016, Frankrig. 5 stjerner UGENS BEDSTE KØB
Sorte intense kirsebær i duften. Frugtig i udtrykket med masser af krydrede noter, sorte bær og violer. Anelse tørhed i eftersmagen. Pæn balance og flot lang afslutning. 90
Alkoholprocent: 14%
Set hos Eriksorensenvin.dk til 130 kr. tilbudspris
Manga del Brujo 2015, Spanien. 4 stjerner
Garnacha, syrah og tempranillo fra Calatayud. Modne krydrede noter i duften. Sorte kirsebær, læder, svampe, peber og vanilje i smagen. Alkoholen noget brændende men en spændende krydret vin i den kraftige ende. Tør afslutning. 88
Alkoholprocent: 15%
Set hos d-wine.dk til 99 kr. tilbudspris
Cono Sur Reserva Especial Pinot Noir 2016, Chile. 3 stjerner
Mørk krydret i næsen med modne sorte bær. Krydret i udtrykket med jordbær og varme krydderier. Alkoholen noget dominerende og jeg savner elegancen og køligheden ved pinot noir druen. Mellemlang afslutning. 85
Alkoholprocent: 14%
Set hos MENY til 60 kr. tilbudspris
Alvar de dios Tiouco 2017, Spanien. 2 stjerner
Primært tempranillo fra Toro. Diskret i næsen og meget svovlet. Røde bærnoter i smagen og en del syre. Ikke specielt godt balanceret. Kort afslutning. Skuffende! 82
Alkoholprocent: 14.5%
Set hos hvaddrikkermantil.dk til 89 kr. tilbudspris
Chave Selection Offerus Saint Josepth 2016, Frankrig. 5 stjerner
Mørke peber noter i duften. En mørk og flot syrah med masser af sorte bær, peber, lakrids og strejf vanilje. Flot balanceret med en lang afslutning. Giv den et par år så tanninerne kan lægge sig. 92
Alkoholprocent: 13,5%
Set hos jyskvin.dk til 195 kr. tilbudspris
Corino Barbera d’Alba 2017, Italien. 5 stjerner GODT KØB
Sorte bær i duften. Barberas karakterisktiske syre, sorte kirsebær, lakrids og violer i smagen. Velbalanceret vin til den kølige side. Pæn afslutning. 90
Alkoholprocent: 14,5%
Set hos domainebrandis.dk til 129 kr. tilbudspris
Mas Doix Les Crestes 2015, Spanien. 5 stjerner
Mørke krydrede bærnoter i næsen. Rund og blød men også koncentreret med sorte bær, sort peber, lakrids, krydderier og vanilje i smagen. Pænt balanceret med en lang krydret afslutning. Modne træk så kan med fordel drikkes snart. 91
Alkoholprocent: 14,5%
Set hos theis-vine.dk til 160 kr. tilbudspris
Chateau Maris DGS Syrah 2016, Frankrig. 5 stjerner
Fra Minerois en seriøs flot intens vin med masser af sorte kirsebær, violer, sort peber i smagen. Koncentreret men samtidig elegant og ren i udtrykket. Ganske flot vin med en lang krydret eftersmag. 92
Alkoholprocent: 14,5%
Set hos Propperiet til 229 kr. tilbudspris
Trediberri Barolo 2014, Italien. 4 stjerner
Kamfer noter i duften. Tør men med pæne sorte kirsebærnoter, krydderier og violer i smagen. Lidt stramme tanniner men ellers pæn vellavet Barolo fra et svært år. 89
Alkoholprocent: 13,5%
Set hos philipsonwine.com til 150 kr. tilbudspris
MacMurray Pinot Noir 2015, Californien. 5 stjerner
Mørke modne jordbær i duften. Sødmefulde modne røde bær, krydderier og vanilje i smagen. Pæn intensitet og alkoholen velbalanceret. En blød og rund men også kraftig pinot. 90
Alkoholprocent: 14,2%
Set hos MENY til 185 kr. tilbudspris
Finca Aiguasals 2017, Spanien. 5 stjerner UGENS BEDSTE VIN
Blend af forskellige druer fra omkring Tarragona i Katalonien. Mørk krydret i duften. En flot ren og stringent frugt i smagen med sorte kirsebær, sort peber, violer og vanilje. Pæn syre og dybde og i stilen som en Priorat. Pæn afslutning. 92
Alkoholprocent: 14,5%
Set hos La Cave Vinimport til 260 kr. tilbudspris
Le Forconate Tìcche 2017, Italien. 5 stjerner GODT KØB
Flot frugtig næse. Blød og rund i smagen med masser af sorte bærnoter, krydderier, tobak og vanilje. En vellavet ligefrem vin med en pæn krydret afslutning. 90
Alkoholprocent: 14%
Set hos gallovini.dk til 129 kr. tilbudspris
Mauro Sebaste Barbera d’Alba Contessa Rosalia 2017, Italien. 4 stjerner
Diskret i næsen. Syrlig i smagen med sorte bær, krydrede noter og violer. Meget kølig med en del syre og en mellemlang afslutning. 88
Alkoholprocent: 14,5%
Set hos winefriends.dk til 119 kr. tilbudspris
Grand Barossa Dry Riesling 2017, Australien. 4 stjerner
Intense riesling noter i duften. Røde æbler, melon og blomster i smagen. Savner lidt i syren men masser af intensitet i frugten. Pæn afslutning. 88
Alkoholprocent: 13%
Set hos Bilka til 79 kr. tilbudspris
Lurton Domaine Les Salices Viognier 2018, Frankrig. 4 stjerner
Florale noter i duften. Pæn intensitet og balance med melon, licchi og tropisk frugt i smagen. Savner lidt i syren men ellers en ganske pæn vin. Pæn afslutning. 88
Alkoholprocent: 13%
Set hos Coop til 75 kr.
Calmel + Joseph Ams tram gram Quartier Liber 2018, Frankrig. 4 stjerner
Vin fra sydfrankrig på druen clairette. Let blomstret og meget frugtig i udtrykket. Melon, fersken og blomster i smagen. Simpel men vellavet og meget ligefrem. Pæn afslutning. 87
Alkoholprocent: 13%
Set hos AndrupVin.dk til 85 kr. tilbudspris