Der var en hel del gode vinkøb i årets første vintest. Gode vinkøb fra hele verden men med en sydafrikansk vinder og så endda på den udskældte pinotage drue. En drue som når den ikke behandles rigtig får en brændt gummi udtryk i smagen. Ugens bedste vin er en hvidvin fra Alsace i den helt anden grøft. Masser af rankhed og syre. Viser med al tydelighed at Alsace er en af de mest spændende hvidvinsområder i vinverdenen.
Spier Private Collection Pinotage 2016, Sydafrika. 5 stjerner UGENS BEDSTE KØB
Blommer i duften. Pæn koncentreret og frugtig i udtrykket. Masser af sorte bær, lakrids og vaniljenoter i smagen. Saftig og imødekommende. Flot vin til prisen. 89
Alkoholprocent: 14,5
Set hos Superbrugsen på tilbud til 59 kr.
Federico Paternina 2014, Spanien. 5 stjerner GODT KØB
Mørke bær i duften i denne klassiske Rioja vin i den mere moderne stil hvor frugten dominerer. Brombær, tobak, krydderier og vanilje i smagen. Vel balanceret med en krydret afslutning. 89
Alkoholprocent: 14
Set hos Kvickly på tilbud til 149 kr. for to styk
Icaro Barbera 2017, Italien. 3 stjerner
Diskret i næsen. Syrlig i smagen med bitre kirsebærnoter. Medium koncentration og noget kort i smagen. Den smager billigt og er meget jævn. 84
Alkoholprocent: 13
Set hos Irma på tilbud til 129 kr. for tre styk
Little Darling Sauvignon Blanc 2017. 4 stjerner
Lette grønne æble noter i duften. Frugtig i udtrykket med en medium koncentration. Ikke voldsom ekspressiv og anelse kort i afslutningen. 87
Alkoholprocent: 13,5
Set hos Theis Vine til 780 kr. for seks styk
Beat of Zin 2017, Californien. 4 stjerner
Masser af røde bær og krydderier i duften. Medium koncentration, sødmefulde krydderier, jordbær og kirsebær i duften. Frugtig og ligefrem vin med en krydret afslutning. 88
Alkoholprocent: 14,5
Set hos Skjold Burne på tilbud til 70 kr.
Albert Bichot Domaine du Clos Frantin Nuits-Saint-Georges 2015, Frankrig. 3 stjerner
Meget intens i duften med hindbær og ribs. Let krydret i smagen med røde bær, krydderier og vanilje. Meget fint balanceret med en flot intensitet og længde. 93
Alkoholprocent: 13
Set hos domainebrandis.dk til 399 kr.
Senorio de Nevada Club de la Barrica 2016, Spanien. 3 stjerner
Fra det sydlige Spanien en kraftig og noget alkoholtung vin med moden koncnetreret frugt i smagen med varme krydderier og vanilje. Let tørt tanninbid og en krydret afslutning. Anelse kantet. 86
Alkoholprocent: 15
Set hos d-wine.dk på tilbud til 660 kr. for seks styk
Lafogliola 2017, Italien. 4 stjerner
Sangiovese fra Marche i det centrale Italien. Syrlig i udtrykket med maser af røde bærnoter. Forholdsvis spinkel med ribs, røde kirsebær og lette krydderier i smagen. Saftig med en sprød afslutning. 87
Alkoholprocent: 13
Set hos vinmonopolet.dk til 540 kr. for seks styk
Valle Las Acequias Cabernet Sauvignon 2013, Argentina. 5 stjerner GODT KØB
Pæne solbærnoter i duften. En saftig imødekommende vin med røde bær, tobak, krydderier i smagen. Vellavet med en medium koncentration. Krydret afslutning. 89
Alkoholprocent: 13,5
Set hos Holte Vinlager til 600 kr. for seks styk
Atteca Armas 2014, Spanien. 5 stjerner
Garnacha fra Aragon provinsen. En meget fyldig og kraftig vin med masser af sorte bær, krydderier og fadpræg. Den høje alkohol velintegreret og en ganske flot og harmonisk vin. Lang afslutning. 92
Alkoholprocent: 15,5
Set hos AndrupVin.dk til 1674 kr. for seks styk
Finca La Zulema Malbec 2017, Argentina. 5 stjerner GODT KØB
Animalsk næse, dyrisk med mælkeprodukt. Rig kompleksitet bærfrugt med blåbær, brombær og kirsebær i smagen, som afviger fra den mere animalske duft. Nem at drikke og forstå. God længde. 89
Alkoholprocent: 14
Set hos propperiet.dk på tilbud til 270 kr. for tre styk
Zolla Primitivo di Manduria 2016, Italien. 4 stjerner
Varm krydret næse. Intense kirsebærnoter i smagen med tobak og vanilje. Let sødmefuld med en pæn koncentration og længde. En ligefrem krydderbamse. 87
Alkoholprocent: 14
Set hos Bilka til 79 kr.
Orciaverde Riserva 2014, Italien. 4 stjerner
Diskret i næsen men kommer bedre efter i smagen med kirsebær, tobak, krydderier og vanilje. Tørt tanninbid men en pæn fylde og længde. Savner lidt mere intensitet i smagen. 88
Alkoholprocent: 14,5
Set hos supervin.dk til 840 kr. for seks styk
Antico Ceppo Primitivo di Manduria Riserva 2014, Italien. 4 stjerner
Sødmefuld krydret i duft og smag. Pæn intensitet med masser af mørke bær, bagte krydderier og vanilje. Simpel og ligefrem i udtrykket. Krydret afslutning. 87
Alkoholprocent: 14,5
Set hos MENY på tilbud til 75 kr.
Colombelle Cotes du Gascogne 2017, Frankrig. 4 stjerner
Frugtig i næsen. En simpel men imødekommende og meget saftig vin. Lette røde bærnoter og let krydret udtryk i smagen. Bløde tanniner og en frugtig afslutning. En rigtig bællevin i ordets positive betydning. 87
Alkoholprocent: 13
Set hos eriksorensenvin.dk til 390 kr. for seks styk
Silk & Spice 2017, Portugal. 4 stjerner
Blend af en række forskellige druer. Saftig og en krydret vellavet vin med masser af bærnoter, lette krydderier og vanilje. Anelse sødme i smagen og en frugtig afslutning. Fire pæne stjerner. 88
Alkoholprocent: 14
Set hos AndrupVin.dk til 414 kr. for seks styk
Ochoa Mil Gracias 2013, Spanien. 4 stjerner
Vin på graciano fra Navarra i det nordspanske. Krydret i duften med røde bær, timian, tobak og strejf vanilje. Medium koncentration. En ligefrem meget bærdrevet vin med krydret afslutning. 88
Alkoholprocent: 13
Set hos Vinoble til 99 kr.
San Rumé Barnera d’Asti 2016, Italien. 4 stjerner
Frugtig let barbera med masser af røde bær, lette krydderier i smagen. Enkel i udtrykket, vellavet med en frugtig afslutning. 87
Alkoholprocent: 13,5
Set hos dvin.dk til 480 kr. for seks styk
Ranch 32 Pinot Noir 2015, Californien. 4 stjerner
Jordbær og hindbær i duften. En let og frugtig pinot med bløde tanniner. Imødekommende og meget ligetil. Krydret afslutning. 87
Alkoholprocent: 13,5
Set hos philipsonwine.com til 860 kr. for tolv styk
Domaine Alary la Brunote Cairanne 2016, Frankrig. 5 stjerner GODT KØB
Masser af krydderier i duften. Violer, peber, sorte kirsebær i smagen. Yderst vellavet og flot vin med pæn dybde, men samtidig også meget tilgængelig. Krydret lang afslutning. 91
Alkoholprocent: 15
Set hos jyskvin.dk til 750 kr. for seks styk
Torbreck Cuvee Juveniles 2016, Australien. 5 stjerner
Blend af grenache, shiraz og mouvedre. Masser af bærnoter i duften. En saftig og krydret vin med brombær, peber, krydderier og vanilje. Saftig og vellavet med en pæn afslutning. 90
Alkoholprocent: 15
Set hos Vinspecialisten til 900 kr. for seks styk
Rio Lindo 2017, Spanien. 4 stjerner
Blend af viura og chardonnay. Melon og fersken i duft og smag. Fyldig og frugtig vin velegnet til stegt fisk. Simpel i udtrykket og jeg savner lidt i syren. Frugtig afslutning. 86
Alkoholprocent: 13
Set hos SPAR på tilbud til 45 kr.
Guiguan Rosado 2017, Spanien. 4 stjerner
Fra Lanzarote. Røde bær i duften. Let bitre kirsebær i smagen, krydderier og citrusnoter. Pænt balanceret med en pæn frugtig afslutning. Spændende vin! 88
Alkoholprocent: 12,5
Set hos ejvinimport.dk til 125 kr.
Jerome et Benoit Sordet Pernand Vergelesses 2014, Frankrig. 5 stjerner
Fra et lille område ikke langt fra Corton højen tæt på Beaune. Flot næse med toast og fersken noter. Pæn koncentration og en flot vellavet vin. Bourgogne er dyrt, men denne er ganske flot til prisen og på mange måder en flot vin. 91
Alkoholprocent: 13
Set hos koegevinhandel.dk til 2400 kr. for tolv styk
Nugan Kamona Bay Sauvignon Blanc 2014, Australien. 2 stjerner
Diskret i næsen og noget vandig i smagen. Lette stikkelsbær og stenfrugt noter, savner mere af det hele og især syren og dermed friskheden. Kort afslutning. 83
Alkoholprocent: 11,5
Set hos MENY på tilbud til 45 kr.
Domaine Romy Clos de la Chapelle Bourgogne 2017, Frankrig. 5 stjerner GODT KØB
Fersken i duften. Vellavet hvid Bourgogne med melon, citrus og ferskennoter i smagen. Pæn fyldig vin til en yderst flot pris. Imødekommende og ligefrem med en pæn afslutning. 89
Alkoholprocent: 12,5
Set hos thewinecompany.dk til 534 kr. for seks styk
Francois Martenot Bourgogne Chardonnay 2015, Frankrig. 3 stjerner
Parfumeret i næsen. Stenfrugt, limefrugt og tropiske frugtnoter. Anelse fad men ikke specielt godt integreret. Kort afslutning. 84
Alkoholprocent: 12,5
Set hos Netto til 80 kr.
Bott Geyl Grafenreben Riesling 2013, Frankrig. 5 stjerner UGENS BEDSTE VIN
Intens riesling karakter i glasset. Tør med røde æbler, blomster, citrus i smagen. Flot renhed og masser af dybde. Lang afslutning. Flot glas vin allerede nu men kan med fordel gemmes et par år. 92
Alkoholprocent: 12,5
Set hos dvin.dk til 1200 kr. for seks styk