Vi tester 70 semi-søde riesling fra Tyskland
Riesling er en aromatisk druesort, der for de fleste fremstår meget blomsteragtig, næsten parfumeret og med en høj syre. Den stammer oprindeligt fra Tyskland, hvor man har dyrket den siden det 11. århundrede, og i Tyskland er det da også den mest benyttede drue. Men i dag finder man vine fra stort set hele verden på rieslingdruen. Både tørre, halvsøde og søde hvidvine og endvidere en del mousserende vine. Druen modner sent og frembringer både vine, der skal drikkes unge og friske samt mere komplekse og koncentrerede vine med en utrolig evne til at ældes. Endvidere er den meget benyttet i dessertvine.
Man skal se sig godt for, når man bevæger sig ud i de tyske semi-søde vine. Det må konklusionen være efter denne smagning. Der var mange fremragende vine men ligeså i den anden ende. Og prisen er ikke altid et parameter her, hvor dyre vine skuffede og billige vine omvendt overraskede. Spätlese-vinene gjorde det generelt bedst for mig men er også vine, der kan blive meget søde, så personligt finder jeg balancen med sødmen bedre i kabinett, som til gengæld er fremragende vine til især asiatisk mad.

Feinherb

Rosch Riesling Leiwener Feinherb 2016, Mosel 90 GODT KØB 5 stjerner
Jysk Vin | 99 kr. tilbudspris
Løftet og ren næse med fine citrusnuancer og mineralitet. Smagen er ren og forfriskende, og sukkeret spiller andenviolin, hvorimod syre og fine citrusaromaer spiller første. Fin balance.
Alkoholprocent: 10,5%

 

Von Hövel Riesling Oberemmeler Hütte Feinherb 2012, Saar 89 4 stjerner
Erik Sørensen Vin | 180 kr. tilbudspris
Cremet og kompleks næse med masser af undermoden ananas, citron og hvid blomst, meget indbydende. Smagen er ren og præcis med hvide ferskner og blomsterhonning og en flot balance mellem sødme og rensende syre. Moden i stilen men sammenhængende.
Alkoholprocent: 12%

 

Von Hövel Riesling Feinherb 2014, Saar 88 4 stjerner
Erik Sørensen Vin | 150 kr. tilbudspris
Intens og aromatisk næse med masser af litchi og lidt stenbrud i form af reduktion. Smagen er en anelse uren og går meget på citronsaft og grønne æbler. Syren er fast, og vinen slutter en anelse brat. F
Alkoholprocent: 11%

 

Schmitges Vom Berg Feinherb 2017, Mosel 88 4 stjerner
Propperiet | 99 kr. tilbudspris
Tonsvis af CO2 i glasset, og næsen domineres af citrus og hvide blomster med megen reduktion. Fin balance mellem syre og sødme med mere tropisk frugt og relativt let smag. Fin og indbydende.
Alkoholprocent: 11%

 

Von Hövel Riesling Oberemmeler Feinherb 2015, Saar 86 3 stjerner
Erik Sørensen Vin | 130 kr. tilbudspris
Krydret i næsen. Pæn intensitet og koncentration. Let sødmefuld i smagen med lidt hengemt frugt og strejf af botrytis. Pæn afslutning. 
Alkoholprocent: 12,5%

 
Gebr. Ludwig Riesling Thörnicher Feinherb 2016, Mosel 86 4 stjerner
Holte vinlager | 80 kr. tilbudspris
Stram frugt og i smagen umodne grønne æbler og hvid peber. Trist med en tør afslutning.
Alkoholprocent: 11,5%

 

Eser Riesling Lenchen Feinherb 2016, Rheingau 86 4 stjerner
Skjold Burne | 90 kr. tilbudspris
Primær frugt med tropisk og let kunstig aroma og smag. Smagen er let og endimensionel og mangler syre til at balancere en lidt overvældende sødme. Meget primær og meget pærejuice.
Alkoholprocent: 11,5%

 
Kabinett

Wegeler Badstube Riesling Kabinett 2016, Mosel 92 GODT KØB 5 stjerner
Philipson Wine | 130 kr.
Lette røde æbler i næsen. Frugtig i udtrykket, let sødmefuld med modne ferskennoter. Pæn syre og afslutning.
Alkoholprocent: 8,5%

 

Joh.Jos. Prüm Riesling Graacher Himmelreich Kabinett 2015, Mosel 92 BEDSTE KABINETT 5 stjerner
Theis Vine | 200 kr.
Krydrede noter i duften. Flot intensitet, en fyldig vin med masser af sødmefuld frugt pakket ind i en pæn syre. Mange lag og en flot afslutning.
Alkoholprocent: 8,5%

 

D+D Riesling Kabinett 2016, Mosel 92 5 stjerner
Vinova | 245 kr. tilbudspris
Lukket næse, som samtidigt har stor dybde, hvori der gemmer sig hvide blomster og undermodne ferskner. Fyldig smag med cremet sødme og et fint pift af syre i afslutning. Ikke så defineret frugt men kompleks og en let anderledes stil.
Alkoholprocent: 8%

 

Schloss Lieser Riesling Kabinett 2015, Mosel 92 GODT KØB 5 stjerner
Domaine Brandis | 139 kr.
Præcision som leveret på en knivsæg. Her er skarp mineralitet, citrus og stenfrugt. I munden får man et kram af stram syre og en blid, elegant sødme, alt sammen kun med til at holde den modne frugt i balance. Et dydsmønster af en kabinett.
Alkoholprocent: 8,5%

 

Markus Molitor Wehlener Sonnenuhr Kabinett Fructsüss 2016, Mosel 92 GODT KØB 5 stjerner
Suenson | 135 kr. tilbudspris
Honning i duften og moden stenfrugt, flint og blomster i smagen. Koncentreret med en pæn intensitet. Sødmefuld med en frugtig afslutning.
Alkoholprocent: xx%

 

Ansgar Clüsserath Trittenheim Apotheke Riesling Kabinett 2016, Mosel 91 5 stjerner
Intens i duften af sødmefulde blomster. I smagen abrikos, mineralitet, blomster og nektar. Intens i smagen med masser af indtryk, flot syre og en pæn let sødmefuld afslutning. En vin som med fordel kan gemmes en del år inden den nydes.
Theis Vine | 170 kr. tilbudspris
Alkoholprocent: 8%

 
Von Hövel Riesling Kabinett 2015, Saar 91 GODT KØB 5 stjerner
Erik Sørensen Vin | 140 kr. tilbudspris
Honning i duften. En sødmefuld og meget intens vin med moden abrikos og blomsternoter. Flot og fyldig vin med en lang afslutning.
Alkoholprocent: 8,5%

 

Von Hövel Riesling Kabinett 2014, Saar 91 GODT KØB 5 stjerner
Erik Sørensen Vin | 150 kr. tilbudspris
Duften af sommer og champagnebrus sniger sig op af glasset. Mosel-charme med tropisk frugt, blomster og citron følger trop i smagen. En smuk balance, hvor syren giver friskhed, sødmen balancerer, og frugten suppleres af mineraliteten i smagen. Sommer.
Alkoholprocent: 9%

 

Weiser-Kunstler Wolfer Sonnenlay Riesling Kabinett 2016, Mosel 91 5 stjerner
Distinto | 189 kr.
Syrlig i næsen og duft af grønne æbler. Mineralsk med en yderst intens smag. Terpentinpræg og en lang krydret afslutning.
Alkoholprocent: 7,5%

 

Max Ferd. Richter Veldenzer Riesling Kabinett 2016, Mosel 91 GODT KØB 5 stjerner
Vinspecialisten | 150 kr.
Duften af sommer og champagnebrus sniger sig op af glasset. Mosel-charme med tropisk frugt, blomster og citron følger trop i smagen. En smuk balance, hvor syren giver friskhed, sødmen balancerer, og frugten suppleres af mineraliteten i smagen. Sommer.
Alkoholprocent: 8%
 

Schloss Johannisberg Riesling Rotlack Kabinett 2016, Rheingau 90 4 stjerner
Vinspecialisten | 260 kr.
Sød, kandiseret citronskal på næsen med lidt tørt græs og en underliggende mineralitet. Forventer stramhed og får det leveret så præcist, som det skal. Skiferundergrund holder frugten på plads, og sødmen giver charmen. En lækker vin.
Alkoholprocent: 11%

 

Von Hövel Riesling Hütte Oberemmel Kabinett 2015, Saar 90 5 stjerner
Erik Sørensen Vin | 200 kr. tilbudspris
Lidt saltet og fisket i næsen, der dækker over en let elegant frugt. Grøn melon og en sødme, der giver lidt mundfylde uden helt at blive balanceret af frugtsyren. Kort i frugten, hvor blomsterne overtager.
Alkoholprocent: 9%

 

Groebe Riesling Kabinett 2014, Rheinhessen 90 GODT KØB 5 stjerner
Barrique Vin | 129 kr. tilbudspris
Lidt saltet og fisket i næsen, der dækker over en let elegant frugt. Grøn melon og en sødme, der giver lidt mundfylde uden helt at blive balanceret af frugtsyren. Kort i frugten, hvor blomsterne overtager.
Alkoholprocent: 10%

 

Emrich-Schönleber Monzinger Riesling Kabinett 2016, Nahe 89 4 stjerner
Barrique Vin | 169 kr. tilbudspris
En duft af gammel frugt, lidt æble og nektarin, der har stået i solen. Lidt florale blomsternoter dukker op uden helt at spille med. Mild og elegant i smagen med en del grønne æblenoter og en velbalanceret sødme.
Alkoholprocent: 9,5%

 

Gunderloch Jean Baptiste Riesling Kabinett 2016, Rheinhessen 89 4 stjerner
Vinens Verden | 139 kr.
Stenfrugt og umodne citroner er de primære elementer her. En herlig sødme og modenhed men ikke den store kompleksitet. Syren spiller med på tungen og giver noget balance. Lidt flad i det og knap så fokuseret.
Alkoholprocent: 10%

 

Karl Erbes Ürziger Wurzgarten Riesling Kabinett 2016, Mosel 89 4 stjerner
Propperiet | 112 kr. tilbudspris
Stram og yderst diskret på næsen. Lidt frisk fersken, græs og flint. Yderst elegant i smagen med fine små blomsternoter, lidt diskret pære og en utrolig renhed i afslutningen. Ikke stor og kraftig men en elegant vin i glasset.
Alkoholprocent: 10%
 

Landgraf Riesling Kabinett 2017 89 5 stjerner GODT KØB
Irma | 65 kr.
Flot intensitet i duft og smag. Masser af abrikos, blomster og fersken i smagen. Pæn koncentration holdt op af en pæn syre.
Alkoholprocent: 10%

 

Vier Jahreszeitten Riesling Kabinett 2017, Pfalz 88 4 stjerner
MENY | 60 kr.
Pæn fylde og en tør kabinett med fersken og æblenoter. Pæn syre og en rimelig dybde. Krydret afslutning.
Alkoholprocent: 13%

 

Von Hövel Riesling Scharzhofberg Kabinett 2014, Saar 87 3 stjerner
Erik Sørensen Vin | 200 kr. tilbudspris
Kølig duft som kredser om citrus og hvide blomster i alle afskygninger. Smagen er en anelse fad og viser mere sødme end friskhed, lidt endimensionel.
Alkoholprocent: 9%

 

Trenz Riesling Kabinett 2017, Rheingau 86 3 stjerner
Vin & Vin | 109 kr.
Syrlig i næsen. Tør i udtrykket med citrus og grønne æbler. Lidt spinkel og syren meget dominerende. Kort afslutning.
Alkoholprocent: 11%

 

Spätlese

Schloss Lieser Riesling Spätlese Juffer Sonnenuhr 2011, Mosel 94 BEDSTE SPÄTLESE 6 stjerner
Domaine Brandis | 199 kr.
Fed og olieret allerede da den rammer glasset. En smuk åben duft med lidt petroleum, der taler om alder i denne sammenhæng. Smukke, udviklede noter, hvor appelsinen er blevet moden, lidt sultana-rosin og gule blomster. Syren har lagt sig smukt i ske med sødmen, og frugten danser fint hen over tungen. De ekstra år i flasken giver de ekstra lag i vinen. Smukt.
Alkoholprocent: 7%

 

Leitz Rüdesheimer Berg Roseneck Riesling Spätlese 2015, Rheingau 93 5 stjerner
Juuls | 299 kr.
Meget fyldig vin med høj intensitet og masser af abrikos, æbler og flint i smagen. Lang, krydret afslutning.
Alkoholprocent: 8%

 

Rosch Riesling Apotheke Spätlese 2015, Mosel 93 GODT KØB 5 stjerner
Jysk Vin | 165 kr. tilbudspris
Diskret i sit udtryk med hvid fersken, pære og flint. I munden står syren højt, mens sødmen lægger sig stille til ro. Den tropiske frugt kommer snigende bag strukturen og bliver hængende længe.
Alkoholprocent: 8%

 

Max Ferd. Richter Brauneberger Juffer Sonnenuhr Riesling Spätlese 2016, Mosel 92 5 stjerner
Vinspecialisten | 210 kr. tilbudspris
Funklende grøn i glasset og med en duft af friske grønne æbler. I smagen rives vi rundt af en herlig syre og igen fine grønne noter; melon, æble og friske vindruer. Sødmen er smukt integreret, samlet set en flot dybde og kompleksitet. Bliver lidt enkel i sit udtryk, men det vil nok forandre sig med et par år i kælderen.
Alkoholprocent: 7,5%

 

Künstler Riesling Spätlese Höchheim Hölle 2016, Rheingau 92 5 stjerner
Gallovini | 175 kr.
Præcision med tavlekridt i næsen og grønne æbler. Lidt reduktiv stil, der dækker over den flotte sødme og modne frugt, som kommer i smagen. Ananas, melon og moden citron. Helt ren i afslutningen med en herlig, fed sødme.
Alkoholprocent: 7,5%
 

Emrich-Schönleber Frühlingsplatzchen Riesling Spätlese 2013, Nahe 92 5 stjerner
Barrique Vin | 219 kr. tilbudspris
Meget intens i smagen med moden frugt. Masser af lag i vinen. Velbalanceret og syren er nøje afstemt. Lang, sprød afslutning.
Alkoholprocent: 9%

 

Schloss Lieser Riesling Spätlese Niederberg Helden 2016, Mosel 92 5 stjerner
Domaine Brandis | 179 kr.
Terpentin i duften. Flintet i smagen med modne stenfrugter, blomster og krydderier. Flot syre, en koncentreret vin med en lang afslutning.
Alkoholprocent: 7,5%

 

Markus Molitor Zeltinger Sonnenuhr Spätlese Fruchtsüss 2016, Mosel 92 5 stjerner
Suenson | 185 kr. tilbudspris
Meget reduktiv næse med stor intensitet og underliggende kompleksitet. Citronskal og hvide blomster dominerer aromaerne. Meget krydderi og honning i smagen med en lille smule våd kælder og fint bid i syre og krop, frisk stil.
Alkoholprocent: xx%

 

Von Hövel Riesling Hütte Oberemmel Spätlese 2015, Saar 92 5 stjerner
Erik Sørensen Vin | 250 kr. tilbudspris
Klassisk, moden frugt med petroleum og flint i både duft og smag. Sødmen er fint balanceret af syren, og frugten står rent i afslutningen. Glimrende balance.
Alkoholprocent: 7%
 

Müller-Catoir Mandelgarten Riesling Spätlese 2015, Pfalz 91 5 stjerner
Philipson Wine | 230 kr.
En duft af bolcher og gule blomster. En anelse botrytis og appelsinskal. Smagen er mild og balanceret. Starter med en del sødme og moden frugt, strammer fint til med bitter frugt og ristede mandler.
Alkoholprocent: 10%

 

Von Hövel Riesling Hütte Oberemmel Spätlese 2008, Saar 91 5 stjerner
Erik Sørensen Vin | 250 kr. tilbudspris
Flot koncentration. Lidt diskret i næsen men kommer igen i smagen med melon, abrikos og blomsternoter. Rimelig syre og en lang afslutning.
Alkoholprocent: 7,5%

 

Meulenhof Erdener Trepphen Riesling Spätlese Alte Reben 2015 91 5 stjerner
Juuls | 169 kr.
Rank og godt med krudt i næsen. En del appelsinskal/botrytis-karakter. Ristede nødder og moden, tropisk frugt, som holdes på plads af en fin syre/sødme-balance. Slutter med lidt af en bolchekarakter og mangler lidt friskhed.
Alkoholprocent: 8,5%
 

Schmitges Treppchen Spätlese 2015, Mosel 91 5 stjerner
Propperiet | 189 kr. tilbudspris
Masser af intensitet i duft og smag. Sødmefuld med abrikos, moden fersken og mineralitet i smagen. Pæn koncentration og en lang afslutning.
Alkoholprocent: 8,5%

 

Willi Schaefer Graacher Domprobst Riesling Spätlese 2016, Mosel 91 5 stjerner
Vinova | 250 kr. tilbudspris
Sødmefuld i duft og smag med honning, moden abrikos i smagen. Medium koncentration med en let krydret afslutning.
Alkoholprocent: 7,5%
 

Karl Erbes Urziger in der Kranklei Riesling Spätlese 2016, Mosel 91 5 stjerner
Propperiet | 179 kr. tilbudspris
Syrlig i duften. Flot intensitet og koncentration med pærer, abrikos og sødmefulde blomster i smagen. Pæn syre og lang afslutning.
Alkoholprocent: 7%
 

Robert Weil Riesling Spätlese 2016, Rheingau 90 4 stjerner
Jysk Vin | 279 kr.
Syltet appelsin og tørre blade kommer lidt frem i den diskrete duft. Elegant og slank i smagen, hvor sødmen ikke er så høj. Finesse og en virkeligt flot balanceret vin, der dog mangler lidt dybde.
Alkoholprocent: 8%
 

Herbert Boch Trittenheimer Apotheke Riesling Spätlese Feinherb 2017 90 GODT KØB 5 stjerner
Abrikos i duften. Ikke voldsom sød men pæn intensitet med fersken, stenfrugt, blomster i smagen. Medium koncentration, flot syre og pæn afslutning.
D-Wine | 99 kr.
Alkoholprocent: 11,5%
 

Eser Riesling St. Nikolaus Spätlese 2016, Rheingau 90 GODT KØB 5 stjerner
Skjold Burne | 100 kr. tilbudspris
Mild og rolig i sit udtryk, hvor moden, tropisk frugt står fint i billedet. Lidt flintet mineralitet og en god bagvedliggende citrussyre. Balancen holder sig rent i afslutningen.
Alkoholprocent: 7,5%

 
Rudi Rüttger Riesling Spätlese 2017, Pfalz 90 GODT KØB 5 stjerner
Supervin | 80 kr. tilbudspris
Citrus i næsen og en slank, stilren riesling i den tørre ende. Flot fylde men savner lidt mere i dybde og afslutning.
Alkoholprocent: 12,5%

 

Markus Molitor Graacher Himmelreich Spätlese 2016, Mosel 89 4 stjerner
Suenson | 165 kr. tilbudspris
Krydret i duften. Rimelig intensitet med nedfaldsfrugt i smagen. Medium syre og krydret afslutning.
Alkoholprocent: 10,5%

 

Gebr. Ludwig Riesling Spätlese 2015, Mosel 88 4 stjerner
Holte vinlager | 120 kr. tilbudspris
Rigtig meget pære og græs i næsen samt sød citron. Smagen har en del sødme, lidt rolig syre og en klodset frugtprofil. Der mangler lidt nogle elementer til at holde fast på den fede frugt, uden at den knækker. Strammer hårdt til i afslutningen.

Alkoholprocent: 7,5%

 

Weiser-Künstler Enkircher Ellergrub Riesling Spätlese 2016, Mosel 88 4 stjerner
Distinto | 259 kr.
Stilren og klassisk i udtrykket. Røde æbler, citrus og blomster i smagen. Flot koncentration og rimelig intensitet. Krydret afslutning.
Alkoholprocent: 7%

 

Vier Jahreszeitten Riesling Spätlese 2015, Pfalz 88 4 stjerner
MENY | 80 kr. tilbudspris
Grønne noter i næsen med asparges, græs og umoden melon. Smagen står stramt i hjørnet med tårnhøj syre og en lav sødme. Desværre en del umodne frugtnoter, som ikke er helt positive.
Alkoholprocent: 13,5%

 

Herbert Boch Trittenheimer Apotheke Riesling Spätlese Feinherb 2016 87 4 stjerner
D-Wine | 99 kr.
Tilbagetrukket grønt æble, lidt reduktiv med en smule hvidkål og citron. Smagen er til den stramme, lidt tørre side med høj syre og lavere sødmegrad. Slank og med fokus på citrusfrugt og æble i smagen.
Alkoholprocent: 11%

 

Trenz Riesling Johannisberger Vogelsang Spätlese 2017, Rheingau 87 4 stjerner
Vin & Vin | 125 kr.
Stram og floral i duften med lidt grønne æbler som supplement. Slank og saftig i karakteren, som hurtigt vander ud.

Alkoholprocent: 13%

 

Moselland Riesling Spätlese 2015, Mosel 86 3 stjerner
Skjold Burne | 70 kr.
Diskret i næsen. Spinkel i udtrykket, hvor sødmen står rimeligt alene. Simpel vin med en lidt kort afslutning.
Alkoholprocent: 8%

 
Auslese


Fritz Haag Brauneberger Juffer Riesling Auslese 2016, Mosel 94 BEDSTE AUSLESE 6 stjerner
Sigurd Müller Vinhandel | 200 kr. tilbudspris
Lys stil med litchi og blomsterhonning. Limesaft og fast mineralitet i smagen og en sødme, som opvejes af fin syre. Let udgave af auslese men meget brugbar og ikke for rig og intenst sød.
Alkoholprocent: 7,5%

 

Von Hövel Riesling Oberemmeler Hütte Auslese 2005, Saar 94 5 stjerner
Erik Sørensen Vin | 300 kr. tilbudspris
Kompleks næse med masser af hvidt krydderi og overmoden tropisk frugt. Let lukket i starten men kommer hurtigt efter det. Smagen har god dybde og længde, og den intense sødmen opvejes på god vis af friskhed og et bittert touch.
Alkoholprocent: 9,5%

 

Groebe Aulerde Riesling Auslese 1999, Rheinhessen 93 5 stjerner
Barrique Vin | 249 kr. tilbudspris
Udviklet og kompleks næse med ferskner, gule æbler og en anelse kælder. Smagen er intenst sød men med fin friskhed og en anelse bitterhed, som kunne tyde på lidt botrytis og udvikling.
Alkoholprocent: 8,5%

 
Stallmann Hiestand Riesling Auslese 2015, Rheinhessen 93 5 stjerner
Juuls | 296 kr.
CO2 i glasset fra starten af, hvide blomster og honning samt meget moden stenfrugt. Rig smag og intens sødme med fedme og koncentration. Alle elementer er i balance, og længden er fin, domineret af honning og fede ferskner.
Alkoholprocent: 8%

 

Wittmann Riesling Auslese 2015, Rheinhessen 93 GODT KØB5 stjerner
Theis Vine | 170 kr.
Næsen er reduktiv og lettere lukket men viser dernæst karakter af blomsterhonning og hvide ferskner. Fed og intenst sød med saltkaramel og citronsaft. Meget fin balance og god friskhed.
Alkoholprocent: 7,5%

 
Schloss Lieser Riesling Auslese Niederberg Helden 2014, Mosel 93 5 stjerner
Domaine Brandis | 299 kr.
Meget kompleks næse med masser af citrus, liljer og kalkstensbrud. Smagen er fast i syren og har en flot tekstur og balance som modvægt til sødmen. Fokuserer på lidt mindre modenhed i frugten med flot syre. F
Alkoholprocent: 7%

 
Markus Molitor Zeltinger Schlossberg Auslese 2016, Mosel 92 5 stjerner
Suenson | 223 kr. tilbudspris
Næse med våd kælder og fin, cremet intensitet med ferskenfrugt, litchi og honning. Smagen er let astringeret med et bittert touch, men god koncentration og stor sødme.
Alkoholprocent: xx%

 
Karl Erbes Urziger in der Kranklei Riesling Auslese 2014, Mosel 92 5 stjerner
Propperiet | 249 kr. tilbudspris
Næse med våd kælder og fin, cremet intensitet med ferskenfrugt, litchi og honning. Smagen er let astringeret med et bitter touch, men god koncentration og stor sødme.
Alkoholprocent: 8%

 

Schloss Johannisberg Riesling Rosalack Auslese 2016, Rheingau 91 4 stjerner
Vinspecialisten | 450 kr.
Hvide blomster og litchi med ungdommeligt præg. Smagen er sødmefuld og trænger til lidt syre men fin koncentration.
Alkoholprocent: 7,5%

 

Moselland Riesling Auslese 2017, Mosel 91 GODT KØB 5 stjerner
Skjold Burne | 90 kr.
T: Reduktiv næse med citronsaft og knuste hvide sten. Sødmen dominerer og mangler modvægt i form af koncentration, men den slutter slankt, fint og friskt.
Alkoholprocent: 7,5%

 
Eimermann Pettenthal Riesling Auslese 2015, Rheinhessen 90 GODT KØB 5 stjerner
Barrique Vin | 109 kr. tilbudspris
Lettere koncentreret næse domineret af citron og honning. Smagen følger trop med god syre og relativt let krop.
Alkoholprocent: 8%

 

Andet

Schloss Lieser SL Riesling 2016 89 4 stjerner
Domaine Brandis | 99 kr.
Kompleks næse med blomsterhonning, stenfrugt og let reduktion. Smagen er indbydende med fin mineralitet og tekstur. Syren strammer lidt men i kontakt med moden stenfrugt, og det hænger sammen. Sødmen fint underspillet.
Alkoholprocent: 10,5%

 

Reichsgraf von Kesselstatt Riesling 2017 88 4 stjerner
Vinoble | xx kr. tilbudspris
T: Reduktiv og lettere kemisk næse med pærejuice og citronsaft. Smagen er let og en smule bitter men med fint modspil i form af syre og sukker.
Alkoholprocent: 11,5%

 

Leitz Dragon Stone Riesling 2016, Rheingau 88 4 stjerner
Juuls | 119 kr.
Herlig næse med masser af citrus og opløftende mineralitet. Primær men kompleks på samme tid. Relativ meget tyngde i sødmen men moden tropisk frugt og limesaft samt underliggende syre holder det fint på plads.
Alkoholprocent: 10%

 

Van Volxem Schiefer Riesling 2015 88 4 stjerner
Laudrup | 134 kr.
Reduktiv og pruttet næse, som ikke viser meget andet end citronsaft. Smagen er også drevet af citrusfrugt, særligt limejuice. Endimensionel og skarp i syren men med udmærket balance, den mangler dog en anelse smagintensitet
Alkoholprocent: 12%

 

DR Loosen Riesling Off-dry 2017, Mosel 87 4 stjerner
Let frugtig i næsen. Fersken, æbler, limefrugt og blomster i smagen. Simpel og frugtig i udtrykket. Pæn afslutning. God aperitif vin.
MENY | 75 kr. tilbudspris
Alkoholprocent: 10,5%

 
Noble House Riesling 2016, Rheinhessen 87 4 stjerner
Føtex | 70 kr.
Lette æblenoter i duften. Simpel og meget frugtig i udtrykket. Sødmefuld med honning og abrikos. Blomstret afslutning.
Alkoholprocent: 9,5%

 

Bibo Runge Riesling 2014 86 3 stjerner
Kjær & Sommerfeldt | 209 kr.
Pæn intensitet i duften. Frugtig og meget ligefrem i smagen. Røde æbler og blomsternoter. Pæn afslutning.
Alkoholprocent: 11,5%

 
Rudi Rüttger Riesling Reserve 2017, Pfalz 85 3 stjerner
Supervin | 100 kr. tilbudspris
Flot, ren og intens i duften. Flot syre og grønne æbler i smagen. Stringent i udtrykket og forholdsvist tør. Pæn, syrlige afslutning.
Alkoholprocent: 12,5%