Den klassiske æblebrændevin Calvados har haft nogle svære år. Konkurrencen med alverdens andre spiritusser har været hård for æblebrændevinen fra Normandiet i det nordlige Frankrig. Her har man lavet calvados siden 1500 tallet igennem hundreder af år på de mange æbler som findes i området. Sagnet siger at da de normanniske vikinger regerede i Normandiet fra 911, manglede de mjød. Og da den lokale æblecider faldt ikke i deres smag, så fandt de på at “koge” den, destillation. Sådan siges Calvados at være opfundet.
Og det er mange sorter der benyttes, over 200 vurderes det man benytter idag. Det giver mulighed for mange smagsnuancer og stilarter. Æblerne som presses og gæres til cider, destilleres i potstill som herefter lagrer i egetræsfade i minimum 2 år. Den starter på mindre fade og for de ældre flyttes de typsk efter 10-15 år til større fade.
Den mest ansete laves i Pays d’Auge (appellation) i baglandet til badebyerne Trouville og Deauville. Den bedste Calvados kan som Cognac og Armagnac lagre i mange år, men det kræver Calvados af æbler med højt syreindhold.
Box
“Fine”, Trois étoiles ***, og Trois pommes skal have lagret minimum 2 år.
Vieux or Réserve skal have lagret minimum 3 år.
“V.O.” “VO”, Vieille Réserve, “V.S.O.P.”, eller “VSOP” skal have lagret minimum 4 år.
“Extra”, “X.O.” “XO”, “Napoléon”, Hors d’Age, eller Age Inconnu skal have lagret minimum 6 år, men er ofte betydelig ældre.
*En hors d’age med ’20 ans’ angivet på flasken kan sagtens indeholde calvados, der er eksempelvis 50 år gammel. Ydermere laves calvados også i årgangsudgaver, hvor kun én årgang er benyttet. De kaldes ’Vintage’, og på disse er årstallet angivet.
Calvados har sit eget stempel for at sikre god kvalitet, AOC (beskyttelse af oprindelsesophav). Kun æblebrændevin fra regionen Calvados må bære betegnelsen. Der er fire AOC’er at holde styr på:
AOC Calvados – står for cirka 70 procent af produktionen. Det er den overordnede betegnelse, som kan laves i hele regionen.
Calvados Pays d’Auge – denne subregion i den østlige del af Calvados er kendetegnet ved sin dobbeltdestillering, som giver en endnu mere ren og raffineret smag.
Calvados Domfrontais – Denne subregion ligger i den sydlige del af Calvados. Det særlige ved domfrantais er, at man her blander æbler og pærer. Drikken skal indeholde minimum 30 procent pæresaft og indeholder ofte en del mere.
AOC Pommeau – Hvis calvados er en tand for skrap, er pommeau en god middelvej at gå. Den består af én del calvados og to dele æblemost, hvorfor den også typisk fremstår med en vis sødme.
Tip
Prøv en Café Normand, som er irsk kaffe blot med Calvados
Citat
“I tegneserien Astérix hævdes det, at vikingerne drikker Calvados af hovedskallen af døde fjender”
Roger Groult
En halv times kørsel fra Normandiets mondæne badeby Trouville græsser køerne under æbletræerne. Bag en mur ligger Clos de la Hurvanière, hvor familien Groult har boet siden 1600-tallet.Her dyrker man æbler på i alt 23 hektar indhegnet da gårdens køer græsser her.
Roger Groult er en legende, mesteren over alle i gammel Calvados. I 2009 blev domænet overtaget af den kun 27-årige Jean-Roger Groult, der fortsætter traditionen med små mængder håndlavet Calvados.
Og i kælderen er der mange skatte. Blandt andet er der stadig calvados tilbage fra 1800-tallet endnu . Og der er generelt så meget lagret calvados at skulle Jean-Roger Groult beslutte at stoppe med at lave Calvados, kan han fortsætte med samme salg i endnu 22 år.
Blot 50.000 fl/år sælges hvert år til en trofast kreds af stjerne restauranter og kendere over hele Verden, som værdsætter den fineste Calvados af alle.
Test
Roger Groult Calvados Réserve 3, Pays Auge. 40%. Pris 269 kr.
Modne nedfaldsæbler i duften. En blød rund calvados med røde æbler, lette krydderier og en varm brændende eftersmag. Man fornemmer den er ung og rå, men frugten slår alligevel flot igennem. 89
Roger Groult Calvados 8 år Auge. 41%. Pris 399 kr.
Mørkere i farven og mere intense vanilje toner blandet med modne æbler i duften. En yderst blød og kompleks calvados som har lagret omkring 9 år inden den frigives. I smagen tørrede æbler, kanel, vanilje. Rund og yderst balanceret. Dette er en yderst flot calva og til prisen et kup. 93
Roger Groult Calvados “Venerable”, Groult. 41%. Pris 449 kr.(50 cl)
Den “mindeværdige” er navnet på denne calva, hvor yngste ingrediens i flasken er 20 år, og en god del ældre indgår. Og Vénérable har desudensin egen kælder. Let parfumeret i duften med sød æbler og vanilje. I smagen søde æbler, orangeskal, bagte krydderier og vanilje. Yderst kompleks og hænger lang tid i munden. Ganske enkelt mindeværdig. 96
Roger Groult Calvados 12 år Pays Auge. 41%. Pris 499 kr.
Brunlig med et let rødt skær i farven. En intens duft af modne æbler og i smagen mange lag med tørrede æbler, varme krydderier, nelliker, karamel og vanilje. En yderst lang eftersmag. Fantastisk kvalitet. 95
Roger Groult føres af Erik Sørensen Vin.