Køb et abonnement på Whisky& magasinet – læs mere her.

Amerikanske whiskey og bourbon producenter er ganske givet lettede, da det er besluttet at droppe 25% afgiften på whiskey. Denne blev indført af EU som et svar på den told man fra USA’s side pålagde på stål fra EU. En skat som daværende præsident Donald Trump indførte i juni 2018. Toldafgiften skulle 1 juni være steget til 50%, men denne frist blev ændret til 1 december, så man kunne finde en løsning.

Løsningen kom sidste weekend, hvor Præsident Biden til G20 mødet i Rom fik forhandlet en løsning med EU. Tidligere på året forsvandt den amerikanske afgift på blandt andet europæisk vin.

Afgiften har været hård ved exporten af amerikansk whiskey som mellem 2018 og 2020 er faldet med 37% og med over 1.7 mia. kr. Specielt Brown Forman med mærket Jack Daniels har været hårdt ramt, da netop EU er et stort marked for dette mærke. De 5 største markeder for amerikansk whiskey er Japan, Australien, Tyskland, Storbritannien og Frankrig.